Aktindsigt: 30 timer var uforholdsmæssigt ressourceforbrug

Statsforvaltningen har udtalt, at kommune ikke handlede i strid med offentlighedsloven ved at give afslag på aktindsigt med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt resourceforbrug på ikke under 30 timer.

Den 1. juli 2016 gav kommune et afslag på aktindsigt under henvisning til, at klager ikke havde en særlig interesse i de anmodede dokumenter, og at det samlede tidsforbrug ved behandlingen af aktindsigtsanmodningen forventedes at overstige 30 timer.

Den 3. juli 2016 blev der klaget over kommunens afslag. Kommunen sendte den 7. juli 2016 klagen og sagens akter til Statsforvaltningen og meddelte, at kommunen fastholdt afgørelsen.

Den 14. marts 2017 udtalte Statsforvaltningen, at kommunen ikke handlede i strid med offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, da kommunen gav klager afslag på aktindsigt under henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Statsforvaltningen lagde herved vægt på, at det samlede tidsforbrug for kommunen i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsanmodningen efter det oplyste forventedes at overstige 30 timer.


Bech-Bruuns kommentar

Det fremgår af forarbejderne til offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 1, at for at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt på grund af ressourceforbrug forudsætter det, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndighederne til at behandle anmodningen må forventes af overstige 25 timer. Dette krav modificeres, såfremt den, der har søgt om aktindsigt, godtgør en særlig interesse i sagen eller dokumenterne.

Det er således væsentligt, at den konkrete myndighed – udover at vurdere tidsforbruget ved behandlingen af anmodningen – også undersøger, om den, der har anmodet om aktindsigt, har en særlig interesse heri. Vurderingen af den pågældende interesse skal ske som et obligatorisk led, inden myndigheden kan give afslag på aktindsigt med hjemmel i § 9, stk. 2, nr. 1. Vurderingen sker typisk ved at indgå i en dialog med den pågældende, hvorved myndigheden typisk får indtryk af bevæggrundene for den konkrete anmodning om aktindsigt.

Kommunen vurderede i den konkrete sag, at klager ikke havde en særlig interesse i at få udleveret de pågældende dokumenter. Dette skete på baggrund af en løbende dialog med klager. Kommunen konstaterede på baggrund af dialogen desuden, at klager ikke ønskede at konkretisere eller afgrænse sin anmodning.

Kommunens behandling af sagen må derfor utvivlsomt anses for at være i overensstemmelse med offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, samt gældende praksis.

 



 

---