Aktieoptions­loven – nu med større aftalefrihed

Som udløber af den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra den 12. november 2017, har beskæftigelsesministeren sendt udkast til lovforslag om ændring af aktieoptionsloven i høring.

Et af punkterne i den politiske aftale var øget aftalefrihed og klarhed om reglerne i medarbejderaktieprogrammer.

I udkastet til lovforslaget lægges der op til at ophæve aktieoptionslovens begrænsninger for, hvad der er muligt at aftale om optioner/warrants i forbindelse med lønmodtageres fratrædelse.

I dag medfører aktieoptionslovens 'good leaver/bad leaver'-regulering, at en lønmodtager, som selv opsiger sit ansættelsesforhold, mister alle sine optioner/warrants, hvorimod en lønmodtager, som bliver opsagt af arbejdsgiver, beholder alle sine optioner/warrants og har ret til en forholdsmæssig andel af næste tildeling.

Større aftalefrihed og fleksibilitet 
Hvis ændringerne gennemføres, vil der være en langt større grad af aftalefrihed og langt højere grad af fleksibilitet i forbindelse med udformningen af aktieoptionsordninger. Det vil eksempelvis gyldigt kunne aftales, at ikke-modnede optioner bortfalder ved fratrædelsen uanset opsigelsesinitiativ og årsag til opsigelsen. Det vil også kunne aftales, at der gælder en kortere udnyttelsesperiode efter fratrædelsen for så vidt angår modnede optioner. Man skal naturligvis fortsat være opmærksom på, at der kan være særskilt leaver-regulering i udlandet, hvis det er en ordning med deltagere i flere lande.

Når aktieoptionslovens 'good leaver/bad leaver'-regulering fjernes, bliver det, i endnu højere grad end hidtil, nødvendigt at tage stilling til, hvad der skal gælde i fratrædelsessituation, når aktieoptionsordningerne udformes.

Aktier erhvervet via optionsordning
I tillæg til ovenstående indeholder lovforslaget en regulering af, hvad der kan aftales for så vidt angår aktier, der er erhvervet som følge af en optionsordning, idet det er foreslået, at det som led i en optionsordning med visse begrænsninger kan aftales, at aktier ved fratrædelsen kan tilbagekøbes til markedspris. Det må forventes at blive yderligere præciseret i lovgivningsprocessen, hvilken betydning denne del af lovforslaget skal have.

Timing og andre forhold
Lovforslaget indeholder ikke yderligere ændringer til aktieoptionsloven, og det vil derfor fortsat være et krav, at der udarbejdes arbejdsgivererklæring på dansk.

Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2018 med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2019.

Eksisterende aktieoptionsordninger berøres ikke af forslaget.

 



 

---