Aftale om fratræden med øjeblikkelig virkning kunne ikke tilsidesættes

I en ny dom har Vestre Landsret fastslået, at det hverken var urimeligt eller i strid med funktionærloven at aftale, at en medarbejder skulle fratræde sin stilling uden opsigelsesvarsel.



Ved en virksomhedsoverdragelse blev der indgået en aftale med virksomhedens direktør og hans ægtefælle, der var ansat som funktionær i virksomheden. Ifølge aftalen skulle direktøren sælge sine resterende aktier i virksomheden for 2 mio. kr., og herefter skulle både direktøren og hans ægtefælle fratræde uden opsigelsesvarsel og dermed uden betaling af løn, pension mv. i en opsigelsesperiode.

Direktøren og ægtefællen var repræsenteret af en advokat under forhandlingerne. Efterfølgende lagde ægtefællen dog alligevel sag an mod virksomheden, fordi hun mente, at hendes fratrædelsesaftale var i strid med funktionærlovens regel om, at funktionærloven ikke kan fraviges til skade for medarbejderen, eller at aftalen var urimelig og derfor måtte tilsidesættes.

Aftale om fratræden med øjeblikkelig virkning var ikke i strid med funktionærloven
På baggrund af Højesterets tidligere praksis fandt landsretten, at funktionærloven ikke forhindrer en medarbejder og en arbejdsgiver i at aftale, at medarbejderen fratræder med øjeblikkelig virkning eller fratræder før opsigelsesvarslets udløb. Landsretten udtalte, at funktionærlovens regel om opsigelsesvarsel kun gælder, når ansættelsesforholdet opsiges ensidigt, altså enten af arbejdsgiveren eller af medarbejderen. I den konkrete sag var der tale om en gensidig aftale om fratrædelse. Aftalen var derfor ikke i strid med funktionærlovens regel om, at funktionærloven ikke kan fraviges til skade for medarbejderen.


Aftalen var heller ikke urimelig

Landsretten skulle derefter vurdere, om fratrædelsesaftalen var urimelig over for ægtefællen og på den baggrund kunne erklæres ugyldig efter aftaleloven. Ægtefællen modtog ikke noget beløb i kompensation for det manglende opsigelsesvarsel i fratrædelsesaftalen. Men da fratrædelsesaftalen var indgået som en del af en samlet aftale om salg af direktørens aktier i virksomheden, fandt landsretten, at hun måtte have haft en økonomisk interesse i prisfastsættelsen og salget af disse aktier. Derudover lagde landsretten vægt på, at ægtefællen havde været repræsenteret af en advokat i forbindelse med forhandlingerne. Hun måtte derfor have været klar over indholdet og konsekvenserne af aftalen.

Landsretten frifandt derfor virksomheden.


IUNO mener

Landsrettens dom er interessant, fordi den illustrerer, at en virksomhed og en medarbejder i en gensidig fratrædelsesaftale kan bestemme, at medarbejderen skal fratræde straks. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der reelt er tale om en gensidig aftale, og dermed at medarbejderen ligeledes har en interesse i at opsigelsesvarslet er fraveget, for eksempel fordi medarbejderen selv ønsker at fratræde tidligere eller fordi medarbejderen på anden måde kompenseres for det manglende opsigelsesvarsel.

Om en fratrædelsesaftale kan tilsidesættes afhænger derudover blandt andet også af, hvilke forhold der reelt har været forhandlet mellem parterne, og om medarbejderen har læst og forstået aftalen, herunder om medarbejderen har haft juridisk bistand under forhandlingerne.

IUNO anbefaler, at man som virksomhed er opmærksom på disse forhold i forbindelse med formuleringen og forhandlingen af fratrædelsesaftaler og eventuelt søger juridisk rådgivning i den forbindelse.

[Vestre Landsrets dom af 1. februar 2018 i sag B-0756-17]