Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Aftale om fratræden med øjeblikkelig virkning kunne ikke tilsidesættes

IUNO
05/03/2018
Aftale om fratræden med øjeblikkelig virkning kunne ikke tilsidesættes


I en ny dom har Vestre Landsret fastslået, at det hverken var urimeligt eller i strid med funktionærloven at aftale, at en medarbejder skulle fratræde sin stilling uden opsigelsesvarsel.



Ved en virksomhedsoverdragelse blev der indgået en aftale med virksomhedens direktør og hans ægtefælle, der var ansat som funktionær i virksomheden. Ifølge aftalen skulle direktøren sælge sine resterende aktier i virksomheden for 2 mio. kr., og herefter skulle både direktøren og hans ægtefælle fratræde uden opsigelsesvarsel og dermed uden betaling af løn, pension mv. i en opsigelsesperiode.

Direktøren og ægtefællen var repræsenteret af en advokat under forhandlingerne. Efterfølgende lagde ægtefællen dog alligevel sag an mod virksomheden, fordi hun mente, at hendes fratrædelsesaftale var i strid med funktionærlovens regel om, at funktionærloven ikke kan fraviges til skade for medarbejderen, eller at aftalen var urimelig og derfor måtte tilsidesættes.

Aftale om fratræden med øjeblikkelig virkning var ikke i strid med funktionærloven
På baggrund af Højesterets tidligere praksis fandt landsretten, at funktionærloven ikke forhindrer en medarbejder og en arbejdsgiver i at aftale, at medarbejderen fratræder med øjeblikkelig virkning eller fratræder før opsigelsesvarslets udløb. Landsretten udtalte, at funktionærlovens regel om opsigelsesvarsel kun gælder, når ansættelsesforholdet opsiges ensidigt, altså enten af arbejdsgiveren eller af medarbejderen. I den konkrete sag var der tale om en gensidig aftale om fratrædelse. Aftalen var derfor ikke i strid med funktionærlovens regel om, at funktionærloven ikke kan fraviges til skade for medarbejderen.


Aftalen var heller ikke urimelig


Landsretten skulle derefter vurdere, om fratrædelsesaftalen var urimelig over for ægtefællen og på den baggrund kunne erklæres ugyldig efter aftaleloven. Ægtefællen modtog ikke noget beløb i kompensation for det manglende opsigelsesvarsel i fratrædelsesaftalen. Men da fratrædelsesaftalen var indgået som en del af en samlet aftale om salg af direktørens aktier i virksomheden, fandt landsretten, at hun måtte have haft en økonomisk interesse i prisfastsættelsen og salget af disse aktier. Derudover lagde landsretten vægt på, at ægtefællen havde været repræsenteret af en advokat i forbindelse med forhandlingerne. Hun måtte derfor have været klar over indholdet og konsekvenserne af aftalen.

Landsretten frifandt derfor virksomheden.


IUNO mener


Landsrettens dom er interessant, fordi den illustrerer, at en virksomhed og en medarbejder i en gensidig fratrædelsesaftale kan bestemme, at medarbejderen skal fratræde straks. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der reelt er tale om en gensidig aftale, og dermed at medarbejderen ligeledes har en interesse i at opsigelsesvarslet er fraveget, for eksempel fordi medarbejderen selv ønsker at fratræde tidligere eller fordi medarbejderen på anden måde kompenseres for det manglende opsigelsesvarsel.

Om en fratrædelsesaftale kan tilsidesættes afhænger derudover blandt andet også af, hvilke forhold der reelt har været forhandlet mellem parterne, og om medarbejderen har læst og forstået aftalen, herunder om medarbejderen har haft juridisk bistand under forhandlingerne.

IUNO anbefaler, at man som virksomhed er opmærksom på disse forhold i forbindelse med formuleringen og forhandlingen af fratrædelsesaftaler og eventuelt søger juridisk rådgivning i den forbindelse.

[Vestre Landsrets dom af 1. februar 2018 i sag B-0756-17]










Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovlig konflikt ikke længere lovlig fra tidspunkt, hvor virksomhed indgik overenskomst med andet FH-forbund
Lovlig konflikt ikke længere lovlig fra tidspunkt, hvor virksomhed indgik overenskomst med andet FH-forbund
08/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ændring af arbejdstidsloven er nu vedtaget
Ændring af arbejdstidsloven er nu vedtaget
12/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen
14/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere
Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere
19/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Nye aktieoptioner, gamle regler
Nye aktieoptioner, gamle regler
22/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Selskabsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted