Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Afskedigelse af medarbejder var ikke rimeligt begrundet

Bech-Bruun
22/02/2023
Afskedigelse af medarbejder var ikke rimeligt begrundet
Bech-Bruun logo
En virksomheds afskedigelse af en medarbejder på grund af kraftig lugt af sved var ikke rimeligt begrundet. Det har Afskedigelsesnævnet for nyligt afsagt en kendelse om.

Sagen kort

Sagen angik en medarbejder, der siden 2015 havde været ansat til at udføre forefaldende arbejde i produktionen på en større brødfabrik.


Driftslederen konstaterede i vinteren 2021, at medarbejderen lugtede kraftigt af sved. Der var flere klager herover fra medarbejderens kolleger. Dette førte i første omgang til en mundtlig påtale for forholdet.


Et par måneder senere klagede kollegerne igen over lugten. Medarbejderen blev herefter tildelt en skriftlig advarsel for ”dårlig hygiejne/stærk svedlugt” med besked om, at forholdet skulle bringes i orden”, da det i modsat fald kan have konsekvens for din fortsatte ansættelse…”.


Et halvt år senere – i slutningen af sommeren 2022 – blev medarbejderen opsagt med henvisning til den skriftlige advarsel.


Arbejdsmiljørepræsentanten, driftslederen og en af medarbejderens kolleger forklarede, at der efter advarslen var sket en forbedring, men at problemet var kommet igen henover sommeren, hvor flere kolleger på ny havde klaget.


Medarbejderen selv forklarede, at han ikke havde hørt om svedproblemer efter advarslen, og at opsigelsen kom helt ud af det blå.


Afskedigelsesnævnets kendelse

Opmanden fandt det betænkeligt at lægge til grund, at forholdet var blevet påtalt i tiden efter advarslen og opsigelsen. Opmanden bemærkede, at det ikke var nærmere belyst, hvor mange medarbejdere der havde klaget over lugtgenerne, ligesom det ej heller var belyst, om generne førte til egentlige problemer for samarbejdet eller driften af virksomheden.


Opsigelsen var derfor ikke rimeligt begrundet, og medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på 85.000 kroner.


Bech-Bruuns kommentarer

Afskedigelsesnævnets kendelse viser, at effekten af en advarsel klinger af over tid, og at der for et - efter opmandens opfattelse - mindre graverende forhold efter et halvt år må kræves fornyet påtale og et sikkert bevis for, at adfærden på det tidspunkt har en sådan generende karakter, at sanktionen i form af opsigelse er rimeligt begrundet.


Der er i den sammenhæng grund til at hæfte sig ved, at opmanden ikke fandt, at de samstemmende forklaringer fra arbejdsmiljørepræsentanten og øvrige var tilstrækkeligt bevis for problemets omfang.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
24/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted