Afskedigelse af flexjobber var i strid med forskels­behandlings­loven

Vestre Landsret tog i denne sag stilling til, hvorvidt afskedigelse af en medarbejder i flexjob var i strid med forskelsbehandlingsloven. Medarbejderen blev afskediget med den begrundelse, at virksomheden havde dårlig økonomi. Under sagens behandling brugte virksomheden dog flere forskellige begrundelser for afskedigelsen. Det var ubestridt, at medarbejderen led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Landsretten fandt, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at virksomheden havde udøvet indirekte forskelsbehandling. Da virksomheden ikke formåede at løfte bevisbyrden for, at opsigelsen var saglig, fik medarbejderen tilkendt en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Vestre Landsrets dom af 15. december 2016


Sagen kort

Medarbejderen (M) havde via kommunen fået anvist et flexjob ved virksomhed (A). M var kommet til Danmark som flygtning og led af posttraumatisk stress-syndrom, hvorfor han alene kunne arbejde på nedsat tid.

M blev ansat i slutningen af 2011 og afskediget i 2013. M havde forud for afskedigelsen ikke fået kritik for sit arbejde, og opsigelsen kom derfor som en overraskelse for ham. Kort før M's afskedigelse trådte nye regler om fleksjob i kraft samtidig med, at A havde haft en markant ordrenedgang. A begrundede derfor opsigelsen af M med virksomhedens økonomiske tab ved at have en flexjobber ansat efter indførslen af de nye regler, samt A's problemer med at få refusion fra kommunen.

M påstod, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, da M påstod at have et handicap i lovens forstand, hvilket ikke blev bestridt af A.


Landsrettens dom

Det var ubestridt, at M havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Landsretten fandt, at opsigelsesbrevet påviste faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der ved afskedigelsen af M blev udøvet indirekte forskelsbehandling. Det påhvilede derfor A at bevise, at dette ikke var tilfældet.

Landsretten fandt ikke, at A havde løftet denne bevisbyrde. Baggrunden for dette var, at A havde givet forskellige begrundelser for M's afskedigelse, ligesom A ikke havde bevist, at afskedigelsen var begrundet i virksomhedens økonomiske problemer. Endvidere havde A ikke bevist, at de nye fleksjobregler havde ændret virksomhedens refusion fra kommunen.

A blev derfor dømt til at betale en godtgørelse til M svarende til ni måneders løn, som følge af afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven.


Hvad viser dommen

Dommen viser, at en arbejdsgiver bør være klar og konsistent ved begrundelsen af en opsigelse og at varierende begrundelser kan gøre det sværere at bevise afskedigelsens saglighed. Herudover viser dommen vigtigheden af, at en arbejdsgiver kan dokumentere angivne begrundelser, særligt i situationer hvor der er rejst berettiget tvivl herom.

 

---