Afsender fik erstatning fra transportør efter forlig med vognmand

En vindmølle-nacelle blev beskadiget for 1,7 millioner kroner. Afsenderen af nacellen indgik forlig med den udførende vognmand om en erstatning på 1 million kroner, hvorefter Sø- og Handelsretten afgjorde, at afsenderen kunne kræve resttabet på 700.000 kroner dækket af den kontraherende transportør.

En transportør skulle fragte tre vindmølle-naceller fra Danmark til Irland. Nacellerne skulle fragtes på hver sin lastbil, og transportøren antog en engelsk vognmand til at udføre vejtransporten i England og frem til afleveringsstedet.

De tre lastbiler med vindmølle-naceller nåede frem til vindmølleparken i Irland, hvor vejen var smal og omgivet af mose. Da den bagerste chauffør forsøgte at overhale de to forreste lastbiler, blev hjulene i højre side af vognen fanget af blød mosejord. Da chaufføren steg ud, så han vognens ene side sænke længere og længere ned i mosen, indtil lastbilen stod så skævt, at surringen på lasten bristede, og vindmølle-nacellen gled af vognen ned i mosen. Nacellen blev beskadiget for cirka 1,7 million kroner.

Den engelske vognmand inviterede efterfølgende til mægling i London, hvor både vognmanden, afsenderen og transportøren deltog. Vognmanden og afsenderen indgik forlig om, at vognmanden skulle dække cirka 1 million kroner af skaden.

Transportøren afviste at deltage i realitetsforhandlingerne om den forligsmæssige løsning, og afsenderen sagsøgte efterfølgende transportøren for at få dækket de sidste 700.000 kroner af tabet.

Transportør: Sagen skal afvises, eller ansvaret begrænses
Transportøren gjorde som det første gældende, at sagen skulle afvises af retten. Det var aftalt i rammeaftalen mellem afsenderen og transportøren, at eventuelle tvister skulle løses ved mediation, og det var ikke sket.

Transportøren mente samtidig, at såfremt han var ansvarlig, måtte ansvaret kunne begrænses efter RHA 1998-betingelserne (nu 2009), som er et sæt aftalevilkår for godstransport i Storbritannien. RHA var ikke aftalt mellem afsenderen og transportøren, men transportøren mente, at RHA alligevel skulle anvendes som følge af netværksklausulen i NSAB 2000 § 23, da RHA var almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår, og da RHA var aftalt mellem transportøren og vognmanden.

Sø- og Handelsretten: Ubegrænset ansvar
Sø- og Handelsretten bemærkede, at afsenderen burde have forsøgt at løse tvisten ved mediation, som det fremgik af rammeaftalen. Retten mente dog ikke, at dette skulle afskære afsenderen fra at anlægge retssag, da søgsmålet var nødvendigt for at undgå forældelse af sagen. Retten lagde også vægt på, at der havde været mægling mellem parterne, hvilket dog ikke havde resulteret i et forlig. Sagen blev derfor ikke afvist.

I forhold til om erstatningsansvaret kunne begrænses, udtalte retten, at eftersom afsenderen ikke var en del af aftaleforholdet mellem transportøren og vognmanden, hvor RHA-betingelserne var blevet aftalt, kunne transportøren ikke påberåbe sig RHA over for afsenderen. Netværksklausulen i NSAB 2000 § 23 ændrede ikke på dette resultat.

Transportøren blev på den baggrund pålagt at dække afsenderens fulde resttab på cirka 700.000 kroner, uden ansvarsbegrænsning.

IUNO mener
Dommen viser den lidt særegne situation, hvor afsenderen først indgår forlig med en undertransportør, som afsenderen ikke har et aftaleforhold til, og derefter lægger sag an mod transportøren for at få dækket resten af tabet. Den omstændighed, at afsenderen indgår et forlig med en undertransportør, afskærer altså ikke afsenderen fra at gøre krav gældende mod transportøren for resten af tabet.

Dommen illustrerer endvidere, at man ikke kan påberåbe sig vilkår, som er aftalt om den pågældende transport, men med en anden part. Retten udtalte sig ikke om, hvorvidt RHA 1998-betingelser kunne betragtes som almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår ifølge netværksklausul i NSAB 2000 § 23 for landevejstransport i Storbritannien.

[Sø- og Handelsrettens dom af 20. januar 2015, sag H-41-10]