Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Afdragsfrie lån – konsekvenser ved dødsfald eller skilsmisse

Delacour
12/08/2015
Afdragsfrie lån – konsekvenser ved dødsfald eller skilsmisse

Mange ægtepar har valgt et afdragsfrit lån til finansiering af deres ejerbolig. Ved den enes død bortfalder afdragsfriheden dog ofte, hvis den længstlevende ægtefælle ikke hensidder i uskiftet bo. Samme problem kan opstå ved skilsmisse.


Oftest vælger længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, når dennes ægtefælle går bort. For de, der ikke vælger at hensidde i uskiftet bo, eller som ikke har mulighed herfor, eksempelvis fordi afdødes eventuelle særbørn ikke giver samtykke hertil, kan det betyde, at afdragsfriheden helt bortfalder i tilfælde af et dødsfald. Herved kan den længstlevende ægtefælle pludselig blive mødt med større terminsomkostninger, end man tidligere har været vant til, før dødsfaldet indtraf.

Dette er en konsekvens af, at mange kreditforeninger typisk vil foretage en ny kreditvurdering af den længstlevende ægtefælle ved skifte af boet. Typisk vil kreditforeningen ikke foretage en ny kreditvurdering af ægtefællen, såfremt den afdragsfrie periode ikke er udløbet, og den efterladte fortsætter i uskiftet bo. Det forholder sig således, at det er op til kreditforeningen at beslutte, hvorvidt man vil tilbyde den længstlevende at overtage det afdragsfrie lån, eller om man vil kræve at få lånet omlagt.

Et krav for, at længstlevende kan overtage afdragsfriheden er, at den længstlevende påtager sig at betale afdødes gæld, men kravet er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at afdragsfriheden bibeholdes; Afgørende vil typisk være, om den længstlevende ægtefælle vil være i stand til at betale ydelserne på et fastforrentet lån, om friværdien på ejerboligen er mindsket siden lånoptagelsen, om den efterladte har bankgæld, og om der normalt betales til tiden m.v.

Samme problem kan tillige opstå ved skilsmisse i forbindelse med, at den ene ægtefælle overtager ejerboligen. Lånet er ofte givet på baggrund af ægtefællernes samlede økonomiske forhold, hvilket betyder, at den ene af ægtefællerne ofte ikke er i stand til at overtage gælden på egen hånd, uden at der fra kreditforeningen skal foretages en ny vurdering. En sådan vurdering kan betyde, at der fremover skal betales afdrag, eller at der ikke overhovedet kan meddeles gældsovertagelse, hvilket vil medføre, at den fraflyttende ægtefælle fortsat hæfter for lånet.

For den længstlevende ægtefælle vil det typisk være mest hensigtsmæssigt at sidde i uskiftet bo, men det er dog ikke altid tilfældet. Der er mange aspekter at tage hensyn til, herunder om afdøde har erstatninger eller forsikringer til gode, samt hvilke typer gældsposter afdøde efterlader sig. Spørgsmålene bliver ikke færre i forbindelse med en skilsmisse. Derfor anbefaler DELACOUR, at man i forbindelse med dødsfald eller skilsmisse søger hjælp til afklaring af de komplicerede spørgsmål, der kan få stor økonomisk betydning.

Advokat Stefan W. von Fintel, svf@delacour.dk, og advokat Lonnie Vestergaard Overgaard, lvn@delacour.dk, har begge mange års erfaringer med ægtefælleskifter og dødsboskifter, og er parate til at hjælpe med valget af den bedste løsning i forbindelse med skilsmisse eller en ægtefælles dødsfald.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Høring om ændring af kontantreglen: 1.000-kronesedlen kan afvises
Høring om ændring af kontantreglen: 1.000-kronesedlen kan afvises
21/03/2024
Øvrige
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
09/04/2024
EU-ret, Øvrige, Medieret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted