Erhvervsministeren har fremsat forslag om ændring af konkurrenceloven, så den fremover i højere grad afspejler EU's praksis og EU-Kommissionens meddelelser.
Lovforslaget indebærer blandt andet en ændring af bagatelgrænsen i undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 7. Derudover foreslås en række mindre ændringer, såsom midlertidig afbrydelse af tidsfrister ved fusioner, indførelse af foreløbige ansøgninger om tiltalefrafald eller strafnedsættelse samt et øget nordisk samarbejde.
Ny bagatelgrænse
Konkurrenceloven forbyder konkurrencebegrænsende aftaler - dog indeholder loven en undtagelse til forbuddet i konkurrencelovens § 7, hvis de deltagende virksomheders omsætning ligger under en vis bagatelgrænse. Det betyder, at forbuddet ikke gælder for aftaler mellem virksomheder, hvis virksomhederne har en samlet omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10% eller en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr. Som bagatelgrænsen er udformet i dag, er der dog en række konkurrencebegrænsende aftaler, som ikke kan undtages grundet deres alvorlige karakter.
Ændringsforslaget indebærer, at bagatelgrænsen fremadrettet ændres til:
- En samlet markedsandel på 10 % for virksomheder, der er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af de markeder aftalen mv. berører eller
- En markedsandel på 15 % for en af de virksomheder aftalen mv. berører, hvis virksomhederne ikke er konkurrenter.
Bagatelgrænsen skal sørge for, at aftaler mellem virksomheder med ringe betydning for konkurrencen ikke skal forbydes. I den sammenhæng er tærskelværdier, som vedrører markedsandele ofte mere retvisende, da de anvendes ens på alle markeder. F.eks. kan virksomheder med en stor omsætning have en lille markedsandel på nogle markeder og omvendt.
Lovforslaget lægger op til, at grænserne gerne må overskrides i to på hinanden følgende år med op til to procentpoint.
Alvorlige begrænsninger udgår af vurdering
I modsætning til den nuværende konkurrencelov, foreslås det, at de såkaldte alvorlige begrænsninger (f.eks. prisaftaler) – som tidligere ikke kunne undtages forbuddet, uanset hvor lav en omsætning de pågældende virksomheder måtte have – fremadrettet udgår af vurderingen af undtagelsen. I stedet indtræder en konkret vurdering af, om aftalen har til formål at begrænse konkurrencen. I det tilfælde vil aftalen fortsat være omfattet af forbuddet. Vurderingen vil afhænge af aftalens indhold, de målsætninger, der søges gennemført med aftalen, og den økonomiske og retlige sammenhæng aftalen indgår i. Der skal være en fornøden sikkerhed for, at aftalen har til formål at begrænse konkurrencen, og vurderingen skal være objektiv.
Ændringen sker med særligt henblik på at imødekomme konsortier, der indgår samarbejder og byder på udbudspligtige opgaver. Det har tidligere været vanskeligt for konsortier at indgå aftaler, hvis aftalen indebar elementer, der var i strid med konkurrencelovens forbud. Med den nye formulering er der tale om en konkret vurdering, der lægger vægt på tyngdepunktet i aftalen. Hvis formålet med en aftale er fælles produktion, er aftalen ikke per definition afskåret fra at være omfattet af undtagelsen i konkurrencelovens § 7, selvom aftalen også indeholder en prisaftale. Det er dog en forudsætning, at prisaftalerne er nødvendige for produktionssamarbejdet, og at parterne ikke ville have incitament til at indgå aftalen uden prisaftalen.
Fristforlængelse og afbrydelser ved behandling af fusioner
Det vigtigste ændringsforslag i forhold til fusioner er, at fristerne for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af en fusion afbrydes ekstraordinært, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræver oplysninger efter § 17, og kravet ikke er efterkommet inden for den fastsatte frist.
Fristerne afbrydes, indtil de anmodede oplysninger er nået frem til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. De afbrydes ikke, hvis oplysningerne er nået frem til styrelsen inden for den fastsatte frist. Fristen vil typisk være 2-5 hverdage afhængig af omstændighederne. Hvis der er uenigheder om, hvorvidt oplysningerne er korrekte afbrydes fristen. Virksomheden kan indbringe denne beslutning for domstolene.
Det foreslås endvidere, at virksomheder fremover skal "afgive tilsagn" om fristforlængelse i stedet for at "foreslå tilsagn". Det sikrer, at tilsagn er bindende fra virksomhederne og betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke skal tage stilling til udkast. Tilsagn skal være underskrevet af den tegningsberettigede personkreds eller have tilsvarende dokumentation, der forpligter selskabet.
Derudover er det ikke længere muligt at afgive nye eller reviderede tilsagn efter udløbet af fristen på 90 hverdage, selvom fristen konkret er blevet forlænget. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan undtagelsesvis godkende mindre justeringer, hvis de finder det hensigtsmæssigt.
Foreløbig ansøgning om tiltalefrafald eller strafnedsættelse
Lovforslaget indebærer, at virksomheder fremadrettet kan indgive en foreløbig ansøgning om tiltalefrafald eller strafnedsættelse, og efterfølgende sende relevant materiale til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Ansøgningen skal dog færdiggøres inden for en nærmere bestemt tidsfrist fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det anbefales i forarbejderne, at alle virksomheder kan indgive en foreløbig ansøgning og ikke kun den første ansøger. På den måde kan virksomhederne ikke spekulere i rækkefølgen eller koordinere deres information.
Nordisk samarbejde
Lovforslaget skal endvidere sikre et øget samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i de nordiske lande. Det sikres ved, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan hente oplysninger og foretage kontrolundersøgelser i Danmark på vegne af de andre nordiske lande.
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og tages under første behandling den 10. oktober 2017.
Du kan læse hele ændringsforslaget her:
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven
