Ændring i reglerne om tilladelse til gravearbejder

Den nye gravebekendtgørelse trådte i kraft den 1. juli 2018 , hvilket bl.a. betyder, at gravearbejde i nogle tilfælde kan udføres uden tilladelse fra den pågældende kommune. Reglerne letter den kommunale administration, men synes at være noget vidtgående i forhold til den private ejendomsret.


Formålet med gravebekendtgørelsen er at lette administrationen ved gravearbejder på offentlige veje og private fællesveje i byzoner. Den nye bekendtgørelse giver kommunerne mulighed for at indføre en efteranmeldelsesordning, der medfører, at mindre og korterevarende gravearbejde kan påbegyndes uden en forudgående tilladelse. Dette kommer til at betyde, at hvis gravearbejdet er kortvarigt, dvs. under 48 timer og er 10 gange 2 meter, kan det påbegyndes uden sagsbehandling. Der er dog fortsat et krav om, at Ledningsejerregistret (LER) skal undersøges.

Hvis en kommune beslutter at vedtage en sådan efteranmeldelsesordning, indebærer dette, at ledningsejeren pålægges det økonomiske ansvar for, at gravearbejdet ikke er i konflikt med ikkeudnyttede tilladelser til at råde over vejarealet eller tilladelser til at etablere adgange til vejen. Kommunen skal være opmærksom på, at hvis 2/3-dele af de vedligeholdelsespligtige grundejere ønsker det, kan de bede kommunen om at tage den private fællesvej af listen over veje med efteranmeldelsesordning.


Bech-Bruuns kommentarer

Bekendtgørelsen er på mange måder nyskabende. For det første giver bekendtgørelsen en kommune mulighed for at pålægge en privat part (ledningsejeren) det økonomiske ansvar for, at den undersøgelsesproces, som kommunen normalt ville foretage, sker korrekt. I realiteten kan ledningsejeren kun finde ud af, om der er givet andre råd eller adgangstilladelser, der konflikter med det ønskede gravearbejde, ved at tage kontakt til kommunen. I det lys virker reglen meningsløs.

For det andet synes den nye bekendtgørelse vidtgående i forhold til hensynet til privat ejendomsret, fordi det med indførelsen af en efteranmeldelsesordning på private fællesveje, er muligt at grave i tredjemands ejendom (vejejeren) uden en forudgående høring.
Som det er i dag, vil vejejeren altid blive partshørt forud for kommunens udstedelse af en gravetilladelse på private fællesveje. Det forekommer, efter vores opfattelse, betænkeligt, at der ikke sker en  orientering af vejejeren eller grundejeren inden en opgravning. Hvis kommunen ikke varsler at netop deres vej er på listen, har vejejeren/de vedligeholdelsespligtige grundejere ingen mulighed for at vide dette, før de står med en opgravning.

 



 

---