Ændring af planloven åbner op for boligplanlægning i lugtbelastede områder

Det vedtagne lovforslag omhandler den såkaldte lugtparagraf, som efter længere tids behandling nu er blevet ændret. Ændringen er bl.a. en følge af kommunernes ønske om at kunne planlægge for boliger i områder, der er lugtbelastede. Der er således indført mulighed for, at erhvervsministeren kan meddele tilladelse til udlægning af boliger i sådanne områder.

Baggrunden for det vedtagne lovforslag har været et ønske om at kunne planlægge for boliger med oplukkelige vinduer og altaner i områder og højder, som er belastet af lugtgener for at imødekomme efterspørgslen på boliger. Især Aarhus Kommune har de senere år været belastet af lugtgener fra havneområdet, hvor der bl.a. er placeret en oliemølle. Man har her haft planer om at bygge boliger, men dette har dog ikke været muligt som følge af reguleringen i planloven.

Ændringen træder i kraft den 1. april 2020.


Den gældende regulering og problemerne ved den 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer vedrørende beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og transport- og logistikvirksomheder, og som derfor skal friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder. Ydermere skal kommuneplanen indeholde retningslinjer vedrørende afgrænsningen af konsekvensområder omkring disse særligt udpegede erhvervsområder.

Planlovens § 15 b, stk. 1, bestemmer bl.a., at en lokalplan kun kan udlægge boliger i lugtbelastede områder, hvis lokalplanen ved bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger kan sikre dem mod forureningen. Ny planlægning for kontorbyggeri indenfor udlagte konsekvensområder har dog været muligt som følge af en undtagelse i bestemmelsens stk. 2, hvorefter det er krævet, at bygningerne er hermetisk lukkede, hvilket vil sige, at der ikke er oplukkelige vinduer eller altaner.

Den nugældende bestemmelse i planlovens § 15 b, stk. 1, følger modellen fra planlovens § 15 a, stk. 1, vedrørende støj, hvorefter en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener fx ved etablering af støjskærme.

Modellen har dog ikke vist sig lige så brugbar i relation til lugtgener. Dette skyldes bl.a., at lugtgener ikke på samme måde som støjgener kan håndteres/dæmpes ved brugen af afværgeforanstaltninger, der ikke etableres ved kilden til forurening.


Den nye lovændring

Planloven indeholder mulighed for at udpege såkaldte transformationsområder. Transformationsområder er områder, der er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder, som er centralt beliggende i byer, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser. Inden for udlagte transformationsområder tillades en permanent overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj på op til 5 dB ved ”første række” af de nye boliger mod produktionsvirksomheden forudsat en række betingelser er opfyldt.

Dette bliver nu også muligt at gøre i lugtbelastede områder, hvorefter kommuneplanen fremover skal indeholde udpegning af op til to lugtbelastede områder i konsekvensområder hvert fjerde år, jf. den nye nr. 28 i planlovens § 11 a, stk. 1. Begrundelsen for udpegningen skal være en særlig byudviklingsinteresse.

Der kan desuden udpeges et yderligere lugtbelastet areal, hvis der gives byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten på det udpegede areal. Det skal dog holdes for øje, at kommunen kan vælge at udpege ingen lugtbelastede arealer som følge af formuleringen ”op til to”. Idet der er tale om lugtgener, kan det udpegede område ligge længere væk fra den forurenende virksomhed. Dette er begrundet i karakteren af lugtgener, som kan have et betydeligt større arealmæssigt omfang, hvorfor der ikke er krav om, at udpegningen skal ligge centralt i byen, og det er derfor alene en betingelse, at det skal ligge i byen.

I lovbemærkningerne gives eksempler på arealer, der kan udpeges, her nævnes bl.a. havneområder, områder med nedlagte slagterier og kraftværker. Disse områder kan have særlig attraktiv beliggenhed, hvorfor byudvikling netop efterspørges i disse områder. Der er indsat et krav om redegørelse i et nyt stk. 11 i § 16, hvorefter et lokalplanforslag, som omfatter lugtbelastede arealer, skal følges af en redegørelse for, hvordan kommunen har taget højde for berørte produktionsvirksomheder i planen.


Ansøgning om tilladelse

Lovgiver har vedtaget en ny § 15 b, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen kan ansøge om tilladelse til at planlægge for boliger på områder udpeget efter § 11 a, stk. 1, nr. 28, hvor lugtbelastningen fra eksisterende produktionsvirksomheder i over 1,5 meters højde overstiger grænseværdier for lugt. Erhvervsministeren meddeler tilladelsen til kommunalbestyrelsen, dog kan der ikke gives tilladelse, hvis lugtbelastningen overstiger grænseværdierne med mere end 20 lugtenheder. Her er det væsentligt, at der tages stilling til den enkelte produktionsvirksomheds lugtbelastning og ikke en akkumuleret belastning.

Kommunalbestyrelsen vedlægger dokumentation for den enkelte virksomheds lugtbelastning i sin ansøgning herunder hvor stor belastning, hyppighed og form. Det må holdes for øje, at hyppighed kan have væsentlig betydning for om tilladelse gives. Ydermere skal konsekvenser for beboere og produktionsvirksomheder anføres.

I vurderingen af om tilladelse kan gives, må man være opmærksom på, at den gives i særlige tilfælde. Denne vurdering tager stilling til samspillet mellem produktionsvirksomheder og boliger, hvor man vurderer generne for de pågældende boliger samt antallet af produktionsvirksomheder i området, som vil blive begrænset i deres drifts- og udviklingsmuligheder. I processen vil partshøring af berørte og relevante parter være central.

På denne måde vil antallet af forurenende virksomheder samt den enkelte virksomheds forurening få betydning for muligheden for at planlægge for boliger. Hertil kommer, at der tages hensyn til produktionsvirksomhedens planlagte udvikling, hvorefter virksomheden kan have planlagt at skulle udlede mere lugt i fremtiden – dette er dog ikke ensbetydende med et retskrav for virksomheden.

I tilladelsen anfører erhvervsministeren den tilladte lugtbelastning for det pågældende område. Tilladelsen skal være udnyttet inden 3 år fra meddelelse af tilladelsen.


Betingelser der skal opfyldes

For at en kommune kan anvende den nye mulighed for at planlægge for nye boliger på lugtbelastede arealer, der er udpeget som transformationsområder, skal følgende betingelser være opfyldt:

1. der skal foreligge en tilladelse fra erhvervsministeren


2. lugtbelastningen må ikke overstige grænseværdier for lugt med mere end det, som er fastsat i den meddelte tilladelse


3. lokalplanen skal med bestemmelser om etablering af mekanisk ventilation sikre, at ventilationsluften i bygningen ikke er belastet af lugt


4. der skal i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen være adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for lugt er overholdt.

Bestemmelsen omfatter ikke udlægning til døgninstitutioner, bosteder og lign. Fjerde betingelse kan opfyldes i form af gårdarealer eller græsarealer tilknyttet til bygningen. Ejendomme omfattet af arealudlægget skal desuden tinglyse en servitut på ejendommen, som oplyser, hvor meget lugtbelastningen kan overskride grænseværdier for lugt, samt at der påhviler ejeren en oplysningspligt ved salg og udlejning.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at ophæve en bestemmelse, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med en tilladelse efter stk. 3, jf. stk. 4, ved vedtagelse af ny lokalplan, skal erhvervsministeren meddele samtykke. Erhvervsministerens samtykke er desuden påkrævet, hvis kommunalbestyrelsen vil meddele dispensation fra en sådan bestemmelse efter § 19. Hvis man ønsker at ændre den tilladte lugtbelastning på en ejendom, kræves der således samtykke fra erhvervsministeren, ændring af lokalplan samt aflysning af servitut.


Bech-Bruuns kommentar

Udover at lovændringen imødekommer en stor efterspørgsel på boliger, bliver det interessant at se, hvordan afvejningen mellem hensynet til produktionsvirksomhederne og etableringen af nye boliger bliver foretaget. Kommunerne må i høj grad være opmærksom på, at muligheden for at planlægge for boliger henholder sig til særlige tilfælde, hvorfor der nok vil blive stillet høje krav til den dokumentation, som kommunerne skal vedlægge i deres ansøgning til erhvervsministeren.

Det er værd at notere sig, at ministeren under lovforslagets behandling har tilkendegivet, at godkendelses- og tilsynsmyndighederne efter miljøbeskyttelsesloven skal lægge en suppleret lugtvejledning til grund for deres sagsbehandling, og at det af denne vil fremgå, at der også efter miljøbeskyttelsesloven gælder lempede grænseværdier i områder, hvor erhvervsministeren har meddelt tilladelse til lugtbelastede boliger efter planloven. Boligerne i de konkret tilladte lugtbelastede områder må således ikke i sig selv føre til, at virksomheder meddeles skærpede vilkår for lugt i medfør af miljøbeskyttelsesloven.