Artikel
Ændring af Landbrugsstøtteloven
Strejke, lockout, forligsforhandlinger og trussel om sag i arbejdsretten. Det er status på konflikten i den offentlige sektor. Konflikten er sædvanlig i overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter men påvirker også resten af samfundet. Læs her om konflikten og dens betydning. Måske bliver din hverdag en smule besværlig det næste stykke tid?
Den 1. april 2018 træder en ændring af Landbrugsstøtteloven i kraft, der skal sikre, at en fremtidig pantsætning af betalingsrettigheder - som hidtil - skal ske ved afgivelse af meddelelse til Landbrugsstyrelsen og ikke ved tinglysning i personbogen.
Vestre Landsret afsagde den 7. juli 2017 en kendelse, hvoraf det fremgår, at Tinglysningsretten ikke bør modsætte sig, at der sker tinglysning af pant i betalingsrettigheder.
I kølvandet på denne kendelse offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse, at kendelsen indebar, at pantsætning af betalingsrettigheder meddelt til Landbrugsstyrelsen ikke var sikret mod godtroende aftaleerhververe eller retsforfølgning.
Miljø- og Fødevareministeren fremsatte herefter et lovforslag den 25. januar 2018 om ændring af landbrugsstøtteloven.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at en fremtidig pantsætning af betalingsrettigheder - som hidtil - skal ske ved afgivelse af meddelelse til Landbrugsstyrelsen og ikke ved tinglysning i personbogen.
Lovforslaget har nu været igennem tre behandlinger i Folketinget, og lovforslaget er vedtaget den 15. marts 2018, hvorved ændringen af Landbrugsstøtteloven træder i kraft den 1. april 2018.
Ændringen af Landbrugsstøtteloven bevirker, at pantsætningen fortsat skal ske ved meddelelse til Landbrugsstyrelsen.
Med henblik på at favne de meddelelser om pantsætning, der er afgivet til Landbrugsstyrelsen inden den 7. juli 2017, indeholder ændringen af Landbrugsstøtteloven nogle overgangsbestemmelser.
Således vil pantsætning af betalingsrettigheder meddelt til Landbrugsstyrelsen inden 7 juli 2017 opretholdes, medmindre ejeren har indgået en aftale om pantsætning med en godtroende aftalepart, og denne aftale er tinglyst inden den 1. april 2018, eller der måtte være indledt retsforfølgning inden 1. april 2018.
Den 1. april 2018 træder en ændring af Landbrugsstøtteloven i kraft, der skal sikre, at en fremtidig pantsætning af betalingsrettigheder - som hidtil - skal ske ved afgivelse af meddelelse til Landbrugsstyrelsen og ikke ved tinglysning i personbogen.
Vestre Landsret afsagde den 7. juli 2017 en kendelse, hvoraf det fremgår, at Tinglysningsretten ikke bør modsætte sig, at der sker tinglysning af pant i betalingsrettigheder.
I kølvandet på denne kendelse offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse, at kendelsen indebar, at pantsætning af betalingsrettigheder meddelt til Landbrugsstyrelsen ikke var sikret mod godtroende aftaleerhververe eller retsforfølgning.
Miljø- og Fødevareministeren fremsatte herefter et lovforslag den 25. januar 2018 om ændring af landbrugsstøtteloven.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at en fremtidig pantsætning af betalingsrettigheder - som hidtil - skal ske ved afgivelse af meddelelse til Landbrugsstyrelsen og ikke ved tinglysning i personbogen.
Lovforslaget har nu været igennem tre behandlinger i Folketinget, og lovforslaget er vedtaget den 15. marts 2018, hvorved ændringen af Landbrugsstøtteloven træder i kraft den 1. april 2018.
Ændringen af Landbrugsstøtteloven bevirker, at pantsætningen fortsat skal ske ved meddelelse til Landbrugsstyrelsen.
Med henblik på at favne de meddelelser om pantsætning, der er afgivet til Landbrugsstyrelsen inden den 7. juli 2017, indeholder ændringen af Landbrugsstøtteloven nogle overgangsbestemmelser.
Således vil pantsætning af betalingsrettigheder meddelt til Landbrugsstyrelsen inden 7 juli 2017 opretholdes, medmindre ejeren har indgået en aftale om pantsætning med en godtroende aftalepart, og denne aftale er tinglyst inden den 1. april 2018, eller der måtte være indledt retsforfølgning inden 1. april 2018.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
København
Rådhuspladsen 4
1550 København V
33 34 00 00
denmark@dlapiper.com
Aarhus
DOKK1
Hack Kampmanns Plads 2, 3
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
