Som følge af ændringer i revisorloven har Folketinget foretaget en række konsekvensændringer af erhvervsfondsloven. Ændringerne i erhvervsfondsloven vedrører alle revisorers rolle i erhvervsdrivende fonde.
De nye regler i erhvervsfondsloven medfører:
- En ændring af reglerne om revisionsprotokoller på bestyrelsesmøder i erhvervsdrivende fonde. Revisor var tidligere forpligtet til at føre en revisionsprotokol, der skulle forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Efter de nye regler ophæves dette krav. Hvis revisor fortsat fører en revisionsprotokol, skal protokollen dog stadig forelægges på alle bestyrelsesmøder. Samtidig skal enhver protokoltilførsel i så fald fortsat underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.
- En konsekvensændring af reglerne om revisors pligt til at påse, om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. Da revisor ikke længere er forpligtet til at føre revisionsprotokol, er revisors pligt i overensstemmelse hermed begrænset til de tilfælde, hvor revisor fører en revisionsprotokol.
- En udvidelse af den periode, hvori visse erhvervsdrivende fonde kan vælge samme revisor. Folketinget har benyttet sig af mulighederne efter EU-reglerne til at forlænge valgperioden med samme revisor, så en erhvervsdrivende fond - der efter revisorloven defineres som en PIE-virksomhed - kan forlænge perioden med samme revisor med yderligere 10 år, hvis revisionsopgaven har været i udbud og med 14 år, hvis der vælges mere end én revisor.
Den seneste ændring af erhvervsfondsloven er en konsekvens af Folketingets gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og brug af lempelsesmulighederne i forordningen om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
Loven trådte i kraft den 17. juni 2016.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
-medium.jpg)
-medium.jpg)
