Ægtefællers økonomiske forhold – Nyt lovforslag er fremsat

Den 29. marts 2017 fremsatte Børne- og Socialministeren forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold, med det formål at modernisere lov om ægteskabets retsvirkninger (Retsvirkningsloven).

Retsvirkningsloven stammer helt tilbage fra 1925, og både samfund samt familieformer har ændret sig meget siden da. I 2015 fremkom Retsvirkningslovsudvalget derfor med en betænkning om modernisering af loven, og på baggrund heraf har ministeren nu fremsat forsalg til lov om ægtefællers økonomiske forhold.

I følge den nuværende retsvirkningslov har ægtefæller som udgangspunkt fælleseje. Det betyder, at ægtefællernes formue deles lige ved ægteskabets opløsning, medmindre ægtefællerne har aftalt andet. Denne ligedelingsordning bevares i det nye lovforslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold. Endvidere er bestemmelsen om skævdeling af formuen i kortvarige ægteskaber foreslået bevaret. Denne bestemmelse indebærer, at såfremt den ene ægtefælle har bragt størstedelen af den samlede formue ind i ægteskabet eller erhvervet størstedelen af formuen, så kan denne ægtefælle også helt eller delvist beholde værdien af den indbragte formue.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at de eksisterende særejeformer (fuldstændig særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje) bevares. Ægtefæller vil derfor fortsat have mulighed for at aftale den formueordning, som passer dem bedst. Det er dog foreslået, at særejebestemmelserne skal udvides, så det bliver muligt at aftale sumsæreje og sumdeling. Med sumsæreje kan det aftales, at en bestemt sum af formuen, eksempelvis kr. 500.000,00, skal være skilsmissesæreje, mens resten af formuen skal indgå i ligedelingen. Med sumdeling kan det aftales, at alt, hvad ægtefællerne ejer eller senere erhverver, skal være fuldstændig særeje, men at en del af formuen, eksempelvis kr. 500.000,00, skal være fælleseje og derfor indgå i ligedelingen. Både sumsæreje og sumdeling skal kunne inflationssikres, og sumdeling skal desuden kunne forhøjes med et årligt beløb eller en procentsats. Det er endvidere foreslået, at særejebestemmelserne skal suppleres af en bestemmelse om, at det skal være muligt at aftale, at særeje bestemt af en arvelader eller en gavegiver helt eller delvist skal være en anden form for særeje. En sådan aftale vil dog kun være gyldig, hvis den er i overensstemmelse med arveladers eller gavegivers bestemmelser om særeje.

Gaver mellem ægtefæller skal i dag overdrages ved ægtepagt for at opnå gyldighed. Dette krav ophæves i det nye lovforslag, og gaver mellem ægtefæller kan, i følge lovsforslaget, frit ydes, og altså uden formkravet om ægtepagt. Ændringen begrundes med, at det ikke er rimeligt, at den ægtefælle, der har givet en gave, flere år senere kan kræve den tilbage, hvis gaven ikke er overdraget ved ægtepagt. Herudover udvides muligheden for at omstøde gaver givet mellem ægtefæller. Denne mulighed placeres i konkursloven, og der vil derfor på sigt ske en udvidelse af den nugældende § 64 i konkursloven.

Lovforslaget vil, såfremt det bliver vedtaget, træde i kraft den 1. januar 2018.

Har ovenstående givet anledning til spørgsmål, eller har du spørgsmål til ægtefællers økonomiske forhold i øvrigt, kan du kontakte advokat Stefan W. von Fintel, svf@delacour.dk, som har mange års erfaring inden for dette område.

 



 

---