Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

16 timers forsinkelse gav ikke ret til 261-kompensation

IUNO
28/01/2021
16 timers forsinkelse gav ikke ret til 261-kompensation
IUNO logo
Flyselskabet bærer bevisbyrden, når en passager kræver kompensation efter forordning 261, og bevisbyrden kan være svær at løfte. I en sag fra retten i Kolding kombinerede flyselskabet intern og ekstern dokumentation og skulle derfor ikke betale kompensation, på trods af at forsinkelsen var på 16 timer.

I den konkrete sag havde to passagerer bestilt en rejse fra Beograd til Billund via Frankfurt. Flyet ankom til Frankfurt senere end planlagt, da det blev forsinket på sin forrige flyvning. Forsinkelsen betød, at passagererne missede deres fly til Billund og måtte ombookes til et andet fly til Billund via København. De nåede derfor først til Billund 16 timer senere end planlagt, og krævede kompensation herfor fra flyselskabet efter forordning 261. Flyselskabet afviste kravet med den begrundelse, at forsinkelsen skyldtes usædvanlige omstændigheder.


Interne bilag og udskrift fra flightstats var tilstrækkeligt

Flyselskabet brugte sine interne logs til at bevise, at flyvningerne til og fra Frankfurt var forsinket grundet en forsinket ankomst af den tidligere flyvning samt vejrforhold og ATC-restriktioner. På baggrund af en ekstern udskrift fra flightstats.com kunne flyselskabet desuden bevise, at der var mange forsinkelser i Frankfurt den pågældende dag. Ud af 299 flyvninger var der kun 12, som ikke var forsinket eller aflyst.


Ved sin afgørelse understregede Retten i Kolding, at to betingelser skal være opfyldt, hvis et flyselskab skal fritages fra pligten til at betale kompensation. For det første skal aflysningen eller forsinkelsen være opstået på grund af usædvanlige omstændigheder. For det andet skal flyselskabet kunne bevise, at de usædvanlige omstændigheder stadig ville have medført en forsinkelse, selv om alle rimelige forholdsregler havde været truffet. Retten præciserede, at usædvanlige vejrforhold ifølge 14. betragtning til forordning 261 kan udgøre usædvanlige omstændigheder.


På baggrund af flyselskabets dokumentation af at et betydeligt antal fly blev aflyst eller forsinket på grund af vejret og de pålagte ATC-restriktioner, måtte det konstateres, at der forelå usædvanlige omstændigheder. I forhold til den anden betingelse konkluderede retten, at de usædvanlige omstændigheder grundet deres natur lå uden for flyselskabets kontrol, og at forsinkelsen derfor ikke kunne have været undgået, uanset hvilke forholdsregler flyselskabet måtte have truffet.


Flyselskabet disponerer ikke selv over sine afgange

I vurderingen lagde retten vægt på, at flyselskabet ikke selv kan disponere over sine afgange fra Frankfurt – dette er air traffic control’s ansvar. Retten lagde også vægt på, at de særlige vejrforhold ramte stort set alle afgange fra Frankfurt den pågældende dag. Ved at ombooke passagererne til et andet fly via København, havde selskabet truffet alle de foranstaltninger, der var mulige. På den baggrund konkluderede retten, at passagererne ikke havde ret til at modtage kompensation fra flyselskabet for den forsinkede flyvning.


IUNO mener

16 timer er en forholdsvis lang forsinkelse på en inter-europæisk flyvning. Alligevel blev flyselskabet frifundet. Det skyldes, at retten lagde vægt på, at størstedelen af de øvrige fly fra Frankfurt også var forsinket, samt at der var en ATC-restriktion. Kombinationen af to forhold (vejret og ATC-restriktionen) der lå uden for flyselskabets kontrol, samt flyselskabets bevis for at lufthavnens øvrige fly også var mærket af disse forhold, blev afgørende. Retten stillede i øvrigt ikke specifikke krav til den ombookning, der var blevet foretaget.

IUNO anbefaler på baggrund af dommen, at flyselskaber i lignende situationer så vidt muligt sikrer sig både intern og ekstern dokumentation for at kunne løfte bevisbyrden.


[Retten i Kolding Dom i sag BS-499/2019-KOL af den 2. december 2019]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

IUNO logo

iuno er et internationalt advokatfirma, der leverer specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder. Som strategisk sparringspartner for vores kunder udvikler vores advokater skræddersyede og effektive løsninger, der holder – i dag og i morgen.

København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovvalg og regres ved skader forvoldt af trækkere med tilkoblede trailere i udlandet – Ny Højesteretsafgørelse
Lovvalg og regres ved skader forvoldt af trækkere med tilkoblede trailere i udlandet – Ny Højesteretsafgørelse
22/10/2025
Forsikringsret og erstatningsret, Transportret, Kontraktret
Omfatter reklamationsreglen i NSAB 2015 også speditørens påståede misligholdelse af en rammekontrakt?
Omfatter reklamationsreglen i NSAB 2015 også speditørens påståede misligholdelse af en rammekontrakt?
24/10/2025
Transportret, Kontraktret, Søret, Compliance
Transportør ansvarsfri for brandskade på gods forårsaget ved grov uagtsomhed under losning fra skib
Transportør ansvarsfri for brandskade på gods forårsaget ved grov uagtsomhed under losning fra skib
05/01/2026
Transportret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsudleje i transportsektoren præciseret – det skal du være opmærksom på
Arbejdsudleje i transportsektoren præciseret – det skal du være opmærksom på
09/03/2026
Skatte- og afgiftsret, Ansættelsesret og arbejdsret, Transportret
Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser
Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser
25/03/2026
Retssager og voldgift, Transportret, Søret, Kontraktret
Dom om ansvar for ulovlig tilbageholdelse af skib for bunkerskrav
Dom om ansvar for ulovlig tilbageholdelse af skib for bunkerskrav
18/05/2026
Søret, Transportret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted