Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

At sammenligne pærer og bananer

Kromann Reumert
21/10/2019
At sammenligne pærer og bananer
Kromann Reumert logo
Nyt fra Klagenævnet for Udbud: Klagenævnet så i deres kendelse af den 26. september 2019 på et spørgsmål om uklarheder i licitationsmaterialet, og hvorvidt det havde medført, at tilbudsgivernes tilbud ikke var sammenlignelige. Klagenævnet fandt, at Københavns Kommune havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at evaluere og sammenligne tilbuddene på trods af uklarhederne.


Klagenævnets kendelse af den 26. september 2019 - MBG Entreprise A/S ("MGB") mod Københavns Kommune


I sagen var der tale om en begrænset licitation efter tilbudsloven om renovering af tag og facader på Skolen på Strandboulevarden. Licitationen skulle tildeles til tilbudsgiveren, der afgav tilbuddet med den laveste pris.

Licitationsmaterialet havde tilsyneladende været uklart formuleret i forhold til, hvad prissætningen af en række optioner skulle indeholde af arbejder. En option vedrørende nedrivning og genetablering af kviste indeholdt således poster for zinkinddækning. En anden option om renovering af kvistvinduer indeholdt ikke poster, der handlede om zinkinddækning. MGB rettede derfor henvendelse til ordregiver inden afgivelse af deres tilbud. MGB fik her bekræftet, at tilbuddet skulle indeholde zinkinddækning også for optionen vedrørende renovering af kvistvinduer.

MGB vandt ikke licitationen, og bad derfor om aktindsigt i de øvrige tilbud for at sikre, at de indeholdt priser for zinkinddækning på optionen vedrørende renovering af kvistvinduer. Kommunen meddelte ‒ efter MGB's henvendelse ‒ at de var berettigede og forpligtede til at gå ud fra, at alle tilbud indeholdt priser for zinkinddækning for begge optioner. Kommunen undersøgte derfor ikke nærmere, hvorvidt tilbuddene indeholdt forskellige poster under optionerne. Klagenævnet fandt, at den vindende tilbudsgivers tilbud ikke indeholdt priser på zinkinddækningen for den anden option.

MGB fik medhold i, at Københavns Kommune havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at have sammenlignet tilbud, der ikke indeholdt priser på de samme ydelser. Klagenævnet annullerede som følge af dette kommunens tildelingsbeslutning.


Kromann Reumerts vurdering


Der er tale om en konkret afgørelse på baggrund af sagens omstændigheder. Resultatet synes at være selvfølgeligt, da en licitationsproces skal ende med, at det objektivt bedste tilbud vinder licitationen. Når en ordregiver ikke tager hensyn til, at der formentligt er væsentlige forskelle i, hvad tilbudsgiverne har afgivet tilbud på, kan ordregiver ikke objektivt set fastsætte hvilket tilbud, der er det bedste. I nogle tilfælde vil det måske være muligt for ordregiver at rette op på eventuelle forskelle i de indkomne tilbuds indehold ved at foretage en prissætning af de poster, der ikke er medtaget i tilbudsgiverens tilbud. Men det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder udformningen af udbudsbetingelserne.

Læs kendelsen

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
3 nye kendelser fra Klagenævnet for udbud
3 nye kendelser fra Klagenævnet for udbud
22/01/2025
Udbud
Ordregiver afviste tilbud som unormalt lavt – Klagenævnet for Udbud erklærer sig enig
Ordregiver afviste tilbud som unormalt lavt – Klagenævnet for Udbud erklærer sig enig
22/01/2025
Udbud
Alternativ rist vejede tungt i støbejernsudbud
Alternativ rist vejede tungt i støbejernsudbud
24/01/2025
Udbud
Kan man skræddersy en kran?
Kan man skræddersy en kran?
28/01/2025
Udbud
Når prisen er for god til at være sand
Når prisen er for god til at være sand
10/02/2025
Udbud
Får ny EU-afgørelse konsekvenser for fornyelse af IT-kontrakter for de såkaldte legacy systemer?
Får ny EU-afgørelse konsekvenser for fornyelse af IT-kontrakter for de såkaldte legacy systemer?
07/02/2025
IT- og telekommunikation, Udbud
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted