Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Vær opmærksom på økonomiske fælder ved projektkøb

Delacour
04/03/2016
Vær opmærksom på økonomiske fælder ved projektkøb

Projektkøb vinder frem. Flere og flere overvejer at købe bolig mens denne endnu er under opførelse eller på et endnu tidligere udviklingsstadie.


Det er dog ikke altid ren idyl for projektkøberne at blive ejere af en nyopført bolig. Man risikerer nemlig at stå over for en række uventede udgifter.

Ved et projektkøb køber man en bolig, som endnu ikke er færdigopført. Derfor er der en række forhold, man som køber skal være særligt opmærksom på.

Hvis man overvejer at blive ”projektkøber” er finansieringen af boligen et af de forhold, man skal være særligt opmærksom på. Det har vist sig, at der i en række tilfælde har været problemer med, at de endelige kommunale godkendelser, udstykningssager mv. ikke er på plads på det tidspunkt, hvor projektkøber er klar til at flytte ind. Det kan resultere i, at realkreditinstitutterne ikke uden videre kan udbetale købernes lån, og det kan betyde uforudsete omkostninger for køber.

Det er ikke usædvanligt at godkendelserne og udstykningen ikke er klar på overtagelsesdagen, og at købernes lån dermed ikke kan udbetales, men det betyder ikke, at køberne slipper for at betale. Finansieringen er nemlig som udgangspunkt købernes ansvar. Som køber er du forpligtet til at betale for din bolig på overtagelsesdagen, og derfor kan resultatet af de manglende godkendelser eller en forsinket udstykningssag blive, at man som køber bliver presset ud i enten at tage et banklån til en høj rente, eller at der skal stilles bankgaranti overfor kreditforeningen for at et nyt lån kan hjemtages. Det kan medføre uventede ekstraomkostninger.

Det er især ibrugtagningstilladelsen, som er en betingelse for at projektkøbet kan tages i brug, der kan tage tid, men også den endelige tinglysning af købers skøde/adkomst kan tage tid. Det forhindrer projektkøberne i at få udbetalt deres lån til tiden, og det kan blive dyrt.

Foruden ibrugtagningstilladelsen kan den endelige tinglysning volde problemer, eksempelvis fordi en ejerlejlighed, en grund eller et hus endnu ikke har fået sit eget matrikelnummer, og skøde således ikke kan anmeldes til tinglysning.

Projektkøb kan være uigennemskueligt, og det kan derfor være svært som projektkøber selv at se, hvilke risici der kan være forbundet med et projektkøb. Det er derfor vigtigt, at man som køber opsøger en advokat, som kan hjælpe med at afklare og imødegå de nævnte risici og med at udarbejde og forhandle en aftale på plads med sælger, så også et projektkøb glider så glat igennem som muligt og med så få besværligheder som muligt.

Advokat Stefan W. von Fintel, svf@delacour.dk har mange års erfaring inden for rådgivning om køb af fast ejendom, og står klar til at hjælpe dig med rådgivning herom.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
03/04/2024
Lejeret, Fast ejendom og entreprise
Nyt om entreprenørprojektering
Nyt om entreprenørprojektering
04/04/2024
Fast ejendom og entreprise
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
19/04/2024
Udbud, Fast ejendom og entreprise
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
23/04/2024
Fast ejendom og entreprise
Ny praksis vedrørende tinglysningsafgift
Ny praksis vedrørende tinglysningsafgift
23/04/2024
Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted