Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ulovligt indsamlede patientdata vil blive slettet

Bird & Bird
13/05/2015
Ulovligt indsamlede patientdata vil blive slettet
Efter en del tovtrækkeri er det nu endeligt sikkert, at kravet om udleveringen af den omstridte patientdatabase til Rigsarkivet er droppet. Et enigt Folketing har modsat sig udleveringen, og der vil i stedet blive fremsat et ændringsforslag til Arkivloven.

Patientdatabasen Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) skal alligevel ikke udleveres til Rigsarkivet. Patientdatabasen bygger på ulovligt indsamlet materiale, hvilket er begrundelsen for, at databasen ikke skal udleveres.

Det lå ellers længe i kortene, at patientdatabasen ville blive udleveret. Udgangspunktet i Arkivloven er, at alle offentlige myndigheders oplysninger skal udleveres, og der skelnes således ikke mellem, om der er tale om lovligt eller ulovligt indsamlet materiale.

Eftersom helbredsmæssige oplysninger er meget følsomme personoplysninger, var forslaget først at blokere for oplysningerne i Rigsarkivet, således at de ikke kunne tilgås i en periode på 230 år. Dette er dog ikke længere aktuelt nu, hvor patientdatabasen slettes fuldstændig. Ændringsforslaget er meget konkret og retter sig alene mod DAMD og ikke mod ulovligt indsamlet materiale som sådan.

DAMD administreres af Region Syddanmark, som oprindeligt havde fået tilladelse til at indsamle oplysninger til databasen fra alle regioner i forhold til visse sygdomme. Dette blev senere udvidet til samtlige oplysninger fra konsultationer foretaget i alle regioner, og DAMD kom derved til at indeholde enkeltpersoners helbredsmæssige oplysninger samt andre fortrolige oplysninger om bl.a. rent private forhold.

Denne udvidelse af oplysninger, som DAMD dermed kom til at indeholde, skete uden, at der blev søge om tilladelse hertil ved Datatilsynet og uden indhentelse af det nødvendige samtykke fra patienterne.

Helbredsmæssige oplysninger må som det klare udgangspunkt ikke behandles, medmindre der er givet samtykke hertil. Dette følger af Persondataloven.

Der findes ligeledes bestemmelser i Sundhedsloven, som regulerer dette område. Bl.a. må sundhedspersoner kun videregive oplysninger om en patients helbredsforhold til andre formål end behandling, hvis patienten har givet samtykke hertil. Som udgangspunkt skal et sådan samtykke være afgivet skriftligt.

Det har været muligt selv at rette henvendelse til Region Syddanmark og derved få sine data slettet fra databasen. Denne mulighed blev der dog lukket ned for i forbindelse med, at Rigsarkivet udstedte konkrete retningslinjer for aflevering af DAMD til Rigsarkivet. Med den nye bestemmelse i Arkivloven vil hele databasen blive slettet.

Det er Region Syddanmark, som har det juridiske ansvar for databasen. Spørgsmålet er herefter, om Region Syddanmark på trods af, at DAMD nu bliver slettet, alligevel ville skulle stå til ansvar for perioden 2007 og frem, hvor data blev ulovligt indsamlet og kunne tilgås.

 






 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Artikler, der kunne være relevante for dig
Se eller gense Datatilsynets webinar om Chromebook-sagen
Se eller gense Datatilsynets webinar om Chromebook-sagen
13/03/2026
Persondataret, Compliance, IT-ret, EU-ret
Hvordan påvirker den Digitale Omnibus SaaS-leverandørers forpligtelser efter Data Act?
Hvordan påvirker den Digitale Omnibus SaaS-leverandørers forpligtelser efter Data Act?
19/03/2026
EU-ret, IT-ret, Kontraktret, Compliance, Persondataret
Jury dømmer Meta og Google til at betale 6 mio. dollars for afhængighedsskabende appdesign
Jury dømmer Meta og Google til at betale 6 mio. dollars for afhængighedsskabende appdesign
07/04/2026
IT-ret, EU-ret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Teknologiretlige nyheder - februar highlights
Teknologiretlige nyheder - februar highlights
07/04/2026
IT-ret, Persondataret, EU-ret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
20/05/2026
Persondataret, IT-ret, Compliance, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted