Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger

Kort om sagen

I 1991 indgik den danske og den svenske stat en aftale om Øresundsbroforbindelsen mellem Danmark og Sverige. Øresundsbroforbindelsen, som har været i brug siden juli 2000, ejes af Øresundsbro Konsortiet I/S, som er et konsortium med den danske og den svenske stat som ejer på grundlag af en mellemstatslig aftale.

Sagen tager sit udgangspunkt i to støtteforanstaltninger ydet af henholdsvis den danske og den svenske stat. For det første ydede både den danske og den svenske stat en statsgaranti i forbindelse med optagelse af lån til finansiering af Øresundsbroforbindelsen. For det andet gav Danmark også konsortiets danske moderselskab, A/S Øresund, en særlig skattemæssig behandling hvad angår afskrivning af aktiver og fremførsel af skattemæssige underskud. Disse statsgarantier blev anmeldt til Kommissionen i 1995, som på daværende tidspunkt meddelte, at garantierne ikke udgjorde statsstøtte, fordi de var knyttet til et infrastrukturprojekt af offentlig interesse. Ifølge Kommissionen forbedrede forbindelsen infrastrukturen i landene og udgjorde dermed et offentligt gode.

Efter en klage fra et færgeselskab konkluderede Kommissionen i oktober 2014, at Danmarks og Sveriges støtte til konsortiet var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Kommissionen kom i den forbindelse frem til, at den skattemæssige støtte (undtagen den danske fælles beskatningsordning, som Kommissionen ikke mente udgjorde statsstøtte) og garantierne, som blev ydet af Danmark, var forenelige med det indre marked. Sveriges støtte udgjorde derimod eksisterende støtte, fordi den blev ydet, inden Sverige tiltrådte den Europæiske Union. Derfor var yderligere undersøgelser af støtten ikke nødvendige.

Imidlertid annullerede Retten i 2018 delvist Kommissionens afgørelse af proceduremæssige årsager. Retten fandt, at Kommissionen burde have indledt en formel undersøgelse for at foretage en grundig vurdering af støtteforanstaltningerne, inden den vedtog sin statsstøtteafgørelse. I overensstemmelse med Rettens afgørelse indledte Kommissionen en tilbundsgående undersøgelse i februar 2019. Dette har således ført til, at Kommissionen har foretaget en ny vurdering af støtteforanstaltningerne i henhold til TEUF art. 107.

Europa-Kommissionens konklusion

På baggrund af Rettens afgørelse indledte Kommissionen en formel undersøgelsesprocedure af en række forhold, som Kommissionen havde vanskeligheder ved at kvalificere i forbindelse med sin afgørelse i 2014. Således forholder Kommissionen sig - i den nye vurdering - til i) hvornår garantierne blev tildelt, ii) hvor mange der blev tildelt, iii) hvorvidt der var tale om ny eller eksisterende støtte, og iv) om statsstøtten var forenelig med det indre marked.

På grundlag af den nye vurdering nåede Kommissionen frem til følgende: 

• Statsgarantien, som blev ydet af både Danmark og Sverige, kunne kvalificeres som statsstøtte. Statsgarantien blev ydet til støtte for investeringen i den faste forbindelse, som skulle udnyttes kommercielt. Støtten blev dog ydet i 1992, hvilket var før Sveriges indtræden i EU, hvilket medførte, at statsgarantien skulle betragtes som allerede eksisterende støtte. Derfor var det ikke nødvendigt for Kommissionen at vurdere statsgarantiens forenelighed med TEUF art. 107.
• Den særlige skattemæssige behandling udgjorde kun delvis ny statsstøtte. Det skyldtes, at en del af den særlige skatteordning blev tildelt, mere end 10 år før klagen blev indgivet. På trods af at de danske skatteregler er blevet revideret flere gange siden 1992, har reglerne for A/S Øresund ikke altid indeholdt fordele. Derfor betragtes den særlige skattemæssige behandling kun som ny støtte for visse perioder. For disse perioder er foranstaltningerne dog uforenelige med statsstøttereglerne, da de ikke bliver anset for proportionale. Det medfører, at den danske stat nu skal tilbagesøge de dele af støtten, der er uforenelige.

Vores bemærkninger

EU's statsstøtteregler er designet til at sikre en fair konkurrence inden for det indre marked ved at forhindre, at offentlig støtte fordrejer konkurrencen. Som udgangspunkt kræver disse regler, at enhver støtte, som findes at være uforenelig med det indre marked, tilbagesøges hurtigst muligt. Der er altså ikke tale om en "bøde", men derimod en mekanisme der er til for at genoprette lige konkurrencevilkår.

Sagen illustrerer, at selvom der er tale om offentlige infrastrukturprojekter, kan statsstøttereglerne være relevante og skal i fornødent omfang iagttages

Når det kommer til tilbagesøgning af uforenelig støtte, skal den danske stat fastsætte det beløb, der skal tilbagesøges, i overensstemmelse med de metoder, som er godkendt af Europa-Kommissionen. Det samlede beløb, der skal tilbagesøges, er endnu ikke fastlagt.

Den ikke-fortrolige version af afgørelsen foreligger endnu ikke, men vil kunne findes under sagsnummer SA.52162 og SA.52617 i statsstøtteregistretpå Kommissionens hjemmeside, når eventuelle spørgsmål om fortrolighed er afklaret.

Læs Europa-Kommissionens pressemeddelelse fra 13. februar 2024.