Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Transportørs forsikringsselskab skulle udbetale erstatning for stjålet gods

Udgivet af
Kravet var tilstrækkeligt dokumenteret og ikke forældet. Det har Sø- og Handelsretten vurderet, i en sag hvor en transportør rejste erstatningskrav for gods stjålet fra en lastvognstrailer.

Sagen angik, hvorvidt en udførende transportør kunne få dækket sit tab hos sin forsikringsgiver i et tilfælde, hvor transportøren havde fået stjålet gods fra sin trailer hen over en helligdagsweekend.

Forsikringsselskabet påstod, at dokumentationen var utilstrækkelig, og at kravet var forældet efter CMR-loven. Sagen kom derfor for Sø- og Handelsretten.

Sø- og Handelsrettens dom
Retten fandt, at indholdet af transportørens korrespondance med forsikringsselskabet udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for fristafbrydelse i henhold til CMR-loven. Kravet var derfor ikke forældet.

Herudover vurderede retten, at kravet, der blev opgjort efter nettokostpriser efter de i sagen fremlagte fakturaer og øvrige bilag, var tilstrækkeligt dokumenteret og rimeligt. På den baggrund blev forsikringsselskabet dømt til at anerkendte transportørens udredning.

Sagen kort
En svensk forhandler af hårde hvidevarer indgik ved fragtbrev af 19. maj 2011 med en dansk logistikvirksomhed aftale om transport af hvidevarer fra Eskilstuna i Sverige til Taulov i Danmark. Logistikvirksomheden viderekontraherede opgaven til en fragtvirksomhed, der igen viderekontraherede opgaven til den udførende transportør.

Efter ankomsten til Danmark den 19. maj 2011 parkerede chaufføren traileren med godset tre kilometer fra sit hjem, da han skulle på ferie. Da han den 23. maj 2011 kom for at hente traileren, var den væk. Da traileren var udstyret med GPS blev den hurtigt fundet, og man konstaterede, at en del af godset i traileren var blevet stjålet.

Transportøren valgte - for at bevare samarbejdet - at udrede erstatningsbeløbet til kontraktparten, der havde viderekontraheret transportopgaven til den udførende transportør.

Forsikringsselskabet gjorde gældende, at kravet ikke var omfattet af transportørens tegnede forsikring, da der var tale om en kulanceerstatning. Herudover var kravet forældet efter CMR loven, da fremsendelse af en faktura ikke kunne opfylde betingelserne for fristafbrydelse. Endeligt påstod forsikringsselskabet, at kravet var udokumenteret.

Sø- og Handelsretten afviste disse indsigelser, og forsikringsselskabet skulle dermed udbetale erstatning.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted