Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Transportør havde ikke handlet groft uagtsomt ved transport af dyr champagne

I denne sag skulle retten vurdere, om transportøren havde handlet groft uagtsomt ved at transportere dyr champagne som stykgodstransport. Ladningsejeren havde ikke givet instruks om, at transporten skulle foregå på andre måder end netop stykgodstransport. Retten fandt derfor, at transportøren ikke havde handlet groft uagtsomt og derfor godt kunne begrænse sit ansvar.

Udgivet af

En leverandør af champagne skulle have transporteret en ladning fra Frankrig til Danmark. Derfor indgik de en transportaftale med deres sædvanlige transportør. Der blev ikke aftalt noget særligt om transportens gennemførelse, tværtimod blev det den sædvanlige transportform, nemlig stykgodstransport.


Under transporten gjorde chaufføren ophold på en rasteplads for at sove. Mens chaufføren sov i bilen, blev der stjålet 7 paller. Der blev efterladt 4 paller, men de var blevet oversprøjtet med en ildslukker og man måtte derfor undersøge, om flaskerne var blevet beskadiget. Der var tale om en dyr champagne, og pakningen skal derfor være den helt rette, da det har betydning for prisen. Dog blev plomberingen på flaskerne brudt ved undersøgelsen, og flaskerne blev derfor efterfølgende solgt billigere til andre købere, end hvad der var planlagt. Leverandøren krævede erstatning for denne tabte fortjeneste, samt for det arbejde, der var gået med at rengøre flaskerne.


Leverandøren mente, at transportøren havde handlet groft uagtsomt ved at transportere godset i en presenningtrailer, da der var tale om tyveritækkeligt gods. Transportøren afviste dette, da der ikke var indgået en aftale om andet end sædvanlig stykgodstransport. Transportøren mente heller ikke, at der skulle ydes erstatning for de solgte flasker, da leverandøren havde været i stand til at sælge dem.


Sø- og Handelsretten: Aftalen indebar stykgodstransport

Retten fandt, at leverandøren ikke havde efterspurgt, at transporten skulle foregå anderledes end den plejede og derfor var transportformen en presenningtrailer. Retten fandt derfor, at transportøren ikke havde handlet groft uagtsomt. Transportøren kunne så begrænse sit ansvar i medfør af CMR-lovens § 29, stk. 2.

I forhold til erstatningskravet for de resterende flasker, var der ikke foretaget en uvildig undersøgelse af flaskernes tilstand. Da flaskerne også var blevet solgt med en fortjeneste, fandt retten ikke, at der var grundlag for at fastslå et større erstatningsberettiget beløb. Omkostningerne til at rengøre og ompakke flaskerne var ikke dokumenteret tilstrækkelig, og derfor kunne der heller ikke kræves erstatning for dette.


IUNO mener

Dommen stemmer overens med tidligere retspraksis, blandt andet en Højesterets dom i sagen U2012.115, hvor en forsendelse med dyre vine købt på auktion blev stjålet fra en ulåst trailer under ophold på en rasteplads. I den sag fandt retten, at vin ikke per automatik udgjorde tyvetækkeligt gods, og at transportmåden ikke var groft uagtsom, når der ikke var aftalt andet. IUNO anbefaler, at man får det udtrykkeligt aftalt, hvis man ønsker at gods transporteres på særlig sikker måde.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-17637/2019-SHR af 4. september 2020]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted