Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Told og toldstigninger: Hvem bærer risikoen i kontraktforhold?

Kromann Reumert
11/04/2025
Told og toldstigninger: Hvem bærer risikoen i kontraktforhold?
Kromann Reumert logo
I lyset af USA's netop offentliggjorte toldsatser, som blandt andre rammer EU og dermed danske virksomheder, er der skabt usikkerhed i en lang række brancher. Med toldsatserne opstår spørgsmål om, hvilken kontraktpart der skal afholde de øgede omkostninger. I denne artikel giver vi et kort overblik over reguleringen og fordelingen af told-risikoen i kontrakter undergivet dansk ret.

I artiklen tager vi udgangspunkt i kontraktforholdet mellem producenten/sælger og kunden/køber (det "direkte forhold"), hvorimod forholdet mellem en underleverandør og en producent (det "indirekte forhold") alene behandles mere perifært.

 

Ved indgåelse af kontrakter bør parterne altid være opmærksomme på, hvilken lov der regulerer parternes aftale. Den danske købelov finder anvendelse, når parterne har aftalt dette, eller når begge parter har forretningssted i Danmark. Den internationale købelov (CISG) finder anvendelse, når parterne har forretningssted i forskellige lande som begge  har tiltrådt CISG, eller ved aftale. CISG finder også anvendelse i nogle yderligere tilfælde.


Medmindre parterne har aftalt andet, er udgangspunktet efter den danske købelov, at køber selv skal afhente salgsgenstanden ved sælgers forretningssted (et "Afhentningskøb"). I Afhentningskøb vil køber bære omkostningerne til både eksport- og importtold. Ved køb af international karakter aftales det oftest af parterne, at varerne skal sendes til køber eller anden destination (et "Forsendelseskøb"). I det traditionelle Forsendelseskøb med destination i udlandet vil sælger som et generelt udgangspunkt bære omkostningerne for eksporttold, mens køberen i udgangspunkt bærer omkostningerne til importtold. Det samme generelle udgangspunkt er gældende for kontrakter omfattet af CISG. Udgangspunktet er generelt og modificeres i praksis ofte af aftale og de konkrete omstændigheder for aftalens indgåelse.


Hvem bærer risikoen for told og toldstigninger?

Den part, som skal afholde omkostningerne til told, er ligeledes den part, som må bære risikoen for, at der indføres en ny told eller der sker toldstigninger. Den ansvarlige part kan, som udgangspunkt, ikke hæve kontrakten eller kræve prisændringer som følge af de forhøjede omkostninger til told, medmindre der kontraktuelt er taget højde herfor i kontrakten.


Parterne vil ofte kombinere forsendelseskøbet med en leveringsklausul og ofte anvendes leveringsklausulerne i Incoterms 2020 (se straks nedenfor). 


Parterne har aftalt en Incoterms 2020-leveringsklausl

Hvis parterne i det direkte forhold har aftalt, at en af Incoterms 2020-klausulerne finder anvendelse, er det bestemt på forhånd, hvilken part der skal afholde omkostningerne til henholdsvis eksporttold og importtold (og bære risikoen for toldstigninger). Har parterne bestemt klausulen ExW (Ex Works), bliver køber pålagt de største forpligtelser, idet køber både skal afholde omkostninger til eventuel eksport- og importtold. Modsat pålægger klausulen DDP (Delivery Duty Paid) de største forpligtelser på sælger. Under denne klausul skal sælger således afholde omkostningerne til både eksport- og importtold. For de øvrige 9 klausuler gælder, at sælger skal afholde eventuelle omkostninger til eksporttold, mens køber skal afholde omkostningerne til importtold.


I oversigten nedenfor ses et samlet overblik over de 11 Incoterms 2020-klausuler, og hvilken part der skal afholde udgiften til told (og bære risikoen for toldstigninger). 



Anvendelse af Orgalim og NL

Hvis parterne har anvendt standardkontrakterne fra interesseorganisationen Orgalim, vil de til enhver tid gældende Incoterms-leveringsklausuler finde anvendelse (medmindre andet er aftalt). Orgalim kontrakterne henviser direkte til Incoterms og fastslår, at hvis parterne ikke har aftalt andet, vil Incoterms klausulen FCA (Free Carrier) være aftalt.


Hvis parterne har indgået aftalen på baggrund af de almindelige betingelser NL 17, henvises deri også til Incoterms klausulen FCA.


Parterne har aftalt "Åben bog"

I sine "rene form" betyder en "åben-bog-prisklausul", at køber skal afholde alle omkostninger 1:1, mens der er aftalt en margin til sælger. Der er således fuld transparens for alle priselementer på linje-for-linje niveau. Toldomkostninger er derfor købers risiko ved en åben bog i sin rene form. Hvis en "åben bog" ikke er 1:1 transparent, men for eksempel kun dele af 


priselementerne er åben bog, vil de åbne elementer være købers risiko. For de prisdele, hvor der ikke er åben bog, henviser vi til beskrivelsen i ovenstående afsnit. 


Prisklausuler og hardship-klausuler

Henset til den tid vi har bevæget os ind i, anbefaler vi, at der for told i det direkte forhold mellem producent og kunden, aftales fordeling heraf, således at det er klart, hvem der skal betale tolden.


For øgede omkostninger i det indirekte forhold mellem underleverandør og producenten i det indledende eksempel, anbefaler vi, at der aftales prisregulerings- eller hardship-klausuler, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, så bør man i hvert fald gå ind i den underliggende risiko med åbne øjne.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Hvad bør man overveje at have med i en ejeraftale mellem to eller flere ejere af en virksomhed? Advokat med speciale ejeraftaler, Niklas Nyborg, kommer med med input og inspiration til hvad aftalen bør indeholde.
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Andel Energis varsling af aftaleændringer levede ikke op til reglerne
Andel Energis varsling af aftaleændringer levede ikke op til reglerne
02/12/2024
Kontraktret, E-handel og markedsføring
Hvad gør du, hvis der kommer told på dine varer?
Hvad gør du, hvis der kommer told på dine varer?
11/02/2025
Kontraktret
Stigende toldsatser: Hvem bærer risikoen i FIDIC-kontrakter?
Stigende toldsatser: Hvem bærer risikoen i FIDIC-kontrakter?
14/03/2025
Fast ejendom og entreprise, Kontraktret
5 regioner bliver til 4
5 regioner bliver til 4
19/03/2025
Udbud, Kontraktret
Ny højesteretsdom om betaling af refusion kan give flyselskaber anledning til at ændre i vilkår
Ny højesteretsdom om betaling af refusion kan give flyselskaber anledning til at ændre i vilkår
24/03/2025
Forsikring og erstatning, Øvrige, Kontraktret
Kontrakten som kompas – når samarbejde og styring går hånd i hånd!
Kontrakten som kompas – når samarbejde og styring går hånd i hånd!
28/04/2025
Kontraktret, Udbud
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted