I lyset af USA's netop offentliggjorte toldsatser, som blandt andre rammer EU og dermed danske virksomheder, er der skabt usikkerhed i en lang række brancher. Med toldsatserne opstår spørgsmål om, hvilken kontraktpart der skal afholde de øgede omkostninger. I denne artikel giver vi et kort overblik over reguleringen og fordelingen af told-risikoen i kontrakter undergivet dansk ret.
I artiklen tager vi udgangspunkt i kontraktforholdet mellem producenten/sælger og kunden/køber (det "direkte forhold"), hvorimod forholdet mellem en underleverandør og en producent (det "indirekte forhold") alene behandles mere perifært.
Ved indgåelse af kontrakter bør parterne altid være opmærksomme på, hvilken lov der regulerer parternes aftale. Den danske købelov finder anvendelse, når parterne har aftalt dette, eller når begge parter har forretningssted i Danmark. Den internationale købelov (CISG) finder anvendelse, når parterne har forretningssted i forskellige lande som begge har tiltrådt CISG, eller ved aftale. CISG finder også anvendelse i nogle yderligere tilfælde.
Medmindre parterne har aftalt andet, er udgangspunktet efter den danske købelov, at køber selv skal afhente salgsgenstanden ved sælgers forretningssted (et "Afhentningskøb"). I Afhentningskøb vil køber bære omkostningerne til både eksport- og importtold. Ved køb af international karakter aftales det oftest af parterne, at varerne skal sendes til køber eller anden destination (et "Forsendelseskøb"). I det traditionelle Forsendelseskøb med destination i udlandet vil sælger som et generelt udgangspunkt bære omkostningerne for eksporttold, mens køberen i udgangspunkt bærer omkostningerne til importtold. Det samme generelle udgangspunkt er gældende for kontrakter omfattet af CISG. Udgangspunktet er generelt og modificeres i praksis ofte af aftale og de konkrete omstændigheder for aftalens indgåelse.
Hvem bærer risikoen for told og toldstigninger?
Den part, som skal afholde omkostningerne til told, er ligeledes den part, som må bære risikoen for, at der indføres en ny told eller der sker toldstigninger. Den ansvarlige part kan, som udgangspunkt, ikke hæve kontrakten eller kræve prisændringer som følge af de forhøjede omkostninger til told, medmindre der kontraktuelt er taget højde herfor i kontrakten.
Parterne vil ofte kombinere forsendelseskøbet med en leveringsklausul og ofte anvendes leveringsklausulerne i Incoterms 2020 (se straks nedenfor).
Parterne har aftalt en Incoterms 2020-leveringsklausl
Hvis parterne i det direkte forhold har aftalt, at en af Incoterms 2020-klausulerne finder anvendelse, er det bestemt på forhånd, hvilken part der skal afholde omkostningerne til henholdsvis eksporttold og importtold (og bære risikoen for toldstigninger). Har parterne bestemt klausulen ExW (Ex Works), bliver køber pålagt de største forpligtelser, idet køber både skal afholde omkostninger til eventuel eksport- og importtold. Modsat pålægger klausulen DDP (Delivery Duty Paid) de største forpligtelser på sælger. Under denne klausul skal sælger således afholde omkostningerne til både eksport- og importtold. For de øvrige 9 klausuler gælder, at sælger skal afholde eventuelle omkostninger til eksporttold, mens køber skal afholde omkostningerne til importtold.
I oversigten nedenfor ses et samlet overblik over de 11 Incoterms 2020-klausuler, og hvilken part der skal afholde udgiften til told (og bære risikoen for toldstigninger).
Anvendelse af Orgalim og NL
Hvis parterne har anvendt standardkontrakterne fra interesseorganisationen Orgalim, vil de til enhver tid gældende Incoterms-leveringsklausuler finde anvendelse (medmindre andet er aftalt). Orgalim kontrakterne henviser direkte til Incoterms og fastslår, at hvis parterne ikke har aftalt andet, vil Incoterms klausulen FCA (Free Carrier) være aftalt.
Hvis parterne har indgået aftalen på baggrund af de almindelige betingelser NL 17, henvises deri også til Incoterms klausulen FCA.
Parterne har aftalt "Åben bog"
I sine "rene form" betyder en "åben-bog-prisklausul", at køber skal afholde alle omkostninger 1:1, mens der er aftalt en margin til sælger. Der er således fuld transparens for alle priselementer på linje-for-linje niveau. Toldomkostninger er derfor købers risiko ved en åben bog i sin rene form. Hvis en "åben bog" ikke er 1:1 transparent, men for eksempel kun dele af
priselementerne er åben bog, vil de åbne elementer være købers risiko. For de prisdele, hvor der ikke er åben bog, henviser vi til beskrivelsen i ovenstående afsnit.
Prisklausuler og hardship-klausuler
Henset til den tid vi har bevæget os ind i, anbefaler vi, at der for told i det direkte forhold mellem producent og kunden, aftales fordeling heraf, således at det er klart, hvem der skal betale tolden.
For øgede omkostninger i det indirekte forhold mellem underleverandør og producenten i det indledende eksempel, anbefaler vi, at der aftales prisregulerings- eller hardship-klausuler, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, så bør man i hvert fald gå ind i den underliggende risiko med åbne øjne.
