Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Tiltag mod misbrug af insolvensbehandlingssystemet på vej

Focus Advokater
10/04/2025
Tiltag mod misbrug af insolvensbehandlingssystemet på vej
Focus Advokater logo
Efter udsendelsen af dokumentarserien ”Den sorte svane” bad justitsministeren Konkursrådet om at se på, hvordan der kunne sættes ind over for svindel i forbindelse med konkurs, hvor en skyldner indgiver konkursbegæring mod sig selv (egenbegæring) og får sin egen advokat udpeget til at stå for behandlingen af konkursboet.

Misbrug af insolvensbehandlingssystemet

En kurator skal tjene kreditorernes interesser, og ikke skyldnerens.


Dokumentarserien ”Den sorte svane” viste, at de nuværende konkursretlige regler, herunder reglerne om udpegelse af kurator i konkursboet, ikke fuldstændigt forebygger, at der kan spekuleres i, at en insolvent skyldner forsøger at få udpeget en kurator, som ikke opfylder konkurslovens forudsætninger og krav om, at kurator skal sikre alle kreditorers rettigheder.


Kurator skal blandt andet sikre, at aktiverne i konkursboet sælges bedst muligt. I ”Den sorte svane” blev der vist eksempler på, at der kunne spekuleres i at få udpeget en kurator, som ville bistå skyldneren med at slippe billigst muligt i stedet for at varetage kreditorernes interesser. Dette blev ikke altid ”fanget” af andre kreditorer eller af skifteretten. Måske fordi der ikke var nogen, der var opmærksomme på problemet, eller måske fordi det ikke kunne bevises.


Praksis har vist, at en skyldner nogle gange får udpeget en kurator, som tidligere har rådgivet den pågældende i et vist omfang. Dette er i dag ikke i sig selv tilstrækkeligt til at gøre en kurator inhabil. Den retspraksis, som foreligger, viser, at der altid skal foretages en konkret vurdering af habilitetsspørgsmålet. Praksis viser også, at der skal forholdsvist meget til for at en kurator anses som inhabil, selvom den udpegede har været rådgiver for den insolvente skyldner.


Konkursrådets udtalelse

Konkursrådet skulle blandt andet vurdere, hvordan de ovenfor beskrevne situationer bedst muligt kan imødegås, herunder foreslå eventuelle ændringer i lovgivningen. Nogle af ændringsforslagene kommer her:


  • Egen advokat kan kun udpeges som kurator med opbakning fra kreditorerne
    Udtalelsen fra Konkursrådet lægger op til, at reglerne om udpegning af kuratorer suppleres med yderligere bestemmelser, herunder med nogle mere faste rammer for habilitetsvurderingen. Konkursrådet foreslår ligeledes, at der i hele landet gøres brug af faste kuratorer tilknyttet de enkelte skifteretter. Konkursrådets forslag vil blandt andet medføre, at skyldneren ikke vil kunne få sin egen advokat udpeget som kurator, med mindre advokaten nyder tilslutning blandt et flertal af de stemmeberettigede kreditorer.

  • Ændringer i reglerne om habilitet
    Konkursrådet foreslår også ændringer af reglerne om habilitet. Formålet med de foreslåede regler er at mindske risikoen for, at skifteretten udpeger en person som kurator, hvis der kan rejses tvivl om personens upartiskhed. Konkursrådet foreslår på den baggrund, at man uden videre skal være udelukket fra at blive udpeget som kurator, hvis man senere end to år før konkursen har haft en nær tilknytning til skyldneren eller skyldnerens nærtstående.

    Man skal som udgangspunkt heller ikke kunne udpeges som kurator, hvis man senere end ét år før konkursen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren. Det samme gælder, hvis man i væsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldnerselskabet, der er egnet til at skabe tvivl om ens upartiskhed.

    Konkursrådet foreslår, at den ovenstående karensperiode på et år ikke skal være gældende, hvis rådgivningen er ydet i egenskab af rekonstruktør eller senere end 3 måneder før fristdagen, og rådgivningen angik et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold.

  • Reglerne om tvangsopløsning ændres
    Konkursrådet udtaler også, at reglerne om tvangsopløsning bør ændres, så det fremover kun er muligt at opløse et selskab eller en erhvervsdrivende fond, hvis selskabet eller fonden undersøges for eventuelle ulovligheder og forhold, der kan begrunde konkurskarantæne for ledelsen.

    Konkursrådets udtalelse indeholder 2 alternative forslag til, hvorledes det kan ske. Det ene forslag indebærer, at der altid skal udnævnes en likvidator i opløsningssager. Det andet forslag indeholder en mindre åbning for skifteretterne til at udpegelse af en likvidator kan undlades i de tilfælde, hvor det på baggrund af et møde med skyldnerens ledelsesmedlemmer og de derved afgivne forklaringer samt sagens øvrige omstændigheder må anses for ubetænkeligt at opløse selskabet uden at udnævne en likvidator.

    Valget mellem de 2 alternative forslag er herefter op til politikerne og udfaldet af den kommende politiske proces.


Konkursrådets udtalelse er sendt i høring, og regeringen forventer på den baggrund at fremsætte et lovforslag til efteråret.


Focus Advokater bemærker

For alle de advokater, der reelt opfylder rollen som kurator efter konkurslovens regler, vil regelændringerne forventeligt ikke have nogen videre betydning, idet de foreslåede regler netop skal hindre, at de, der ikke følger reglerne, udpeges som kuratorer.


Dertil kommer, at regelændringerne forhåbentlig også vil give en større troværdighed til alle de kuratorer, som udfører deres arbejde helt efter lovens bestemmelser og intention.


De foreslåede supplerende regler om habilitet vil ikke ændre ikke på, at det i et vist omfang fortsat er en konkret vurdering, om en foreslået advokat kan udpeges som kurator i en given konkurssag.


Kontakt

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte os.

Focus Advokaters afdeling for insolvensret har stor erfaring med rådgivning om insolvensretlige forhold til erhvervsvirksomheder. Afdelingens erfarne advokater optræder desuden ofte som kuratorer i såvel små som store og komplicerede konkursboer.


Se udtalelsen fra Konkursrådet her.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
03/11/2025
Insolvensret og rekonstruktion
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
26/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
30/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
03/02/2026
Insolvensret og rekonstruktion, Øvrige
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
16/04/2026
Insolvensret og rekonstruktion
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
21/04/2026
EU-ret, Insolvensret og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted