Tilsidesættelse af urimelige erhvervslejeaftaler

Advokatfuldmægtig Patrick Møller Toftegaard analyserer i en netop udgivet artikel retsstillingen for domstolenes tilsidesættelse af erhvervslejeaftaler, når aftalen efter domstolenes opfattelse er urimelig for den ene af parterne.

Domstolene har med hjemmel i erhvervslejeloven mulighed for at tilsidesætte en erhvervslejeaftale eller vilkår heri, hvis domstolene efter en konkret vurdering finder, at aftalen er urimelig for én af parterne. Domstolene kan tilsvarende ændre på parternes aftale på alle andre områder, hvor der kan indgås aftaler.

Traditionelt har domstolene dog været meget tilbageholdende med at ændre på parternes aftale, når der er tale om en aftale indgået mellem to erhvervsdrivende. Erhvervslejelovens § 7 har derfor historisk set ikke nydt den store anvendelse, da bestemmelsen hovedsageligt skal censurere aftaler, hvor styrkeforholdet er skævt, og hvor der derfor er en svag part, der skal beskyttes.

I de seneste par år har domstolene dog i flere tilfælde benyttet sig af muligheden for at tilsidesætte erhvervslejeaftaler eller ændre på indholdet. Det er også sket i tilfælde, hvor begge parter er erhvervsdrivende, og hvor det derfor er svært at få øje på en svag part i det indbyrdes styrkeforhold.

Dommene har naturligvis påkaldt sig en vis opmærksomhed, da det ikke er muligt at udlede af loven, om en aftale kan tilsidesættes som urimelig. Det beror på en konkret vurdering, som domstolene foretager i de enkelte tilfælde.

I en artikel trykt i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret analyserer Patrick Møller Toftegaard retsstillingen for urimelige erhvervslejeaftaler og forsøger at give et bud på, hvordan dommene på området skal forstås. Det konkluderes blandt andet, at anvendelsesområdet for bestemmelsen reelt er større i retspraksis, end det var forudsat ved indførelsen af bestemmelsen.

Artiklen kan læses her

Gengivelsen af artiklen sker fra Tidsskrift for Bolig- og Byggeret (TBB 2016.878) med tilladelse fra Karnov Group Denmark A/S

 

---