Sygdom før eller under ferie

Hvis medarbejderen er syg før feriens begyndelse

Bliver din medarbejder syg før feriens begyndelse, har medarbejderen en såkaldt ”feriehindring”. Det betyder, at det ikke kan kræves, at ferien afholdes som aftalt, medmindre medarbejderen selv måtte ønske at afholde ferie på trods af sygdom. 

Medarbejderen er således ikke forpligtet til at afholde den allerede planlagte ferie, men har ret til at udskyde sin ferie til et andet tidspunkt (erstatningsferie). Dette gælder også, hvis du som arbejdsgiver holder kollektivt ferielukket, eller hvis medarbejderen er fritstillet.

Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse første feriedag.

Hvis medarbejderen bliver syg under ferien

Bliver din medarbejder syg, efter påbegyndelse af ferien, kan medarbejderen have ret til erstatningsferie. Der er dog tre betingelser, der skal være opfyldt:

1. Medarbejderen vil først have ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferien. Ret til erstatningsferie opnås altså først efter i alt 5 sygedage under ferie.
2. Medarbejderen skal sygemelde sig i overensstemmelse med de regler om sygemelding, der gælder for ansættelsesforholdet. Medarbejdere skal normalt sygemelde sig ved arbejdstids begyndelse første sygedag. Hvis en medarbejder f.eks. først sygemelder sig på anden sygedag, tæller første sygedag som udgangspunkt ikke med. Kun i helt særlige tilfælde, hvor medarbejderen ikke har været i stand til at sygemelde sig, vil man kunne se bort fra kravet om sygemelding på første sygedag.
3. Ret til erstatningsferie vil som udgangspunkt kræve lægelig dokumentation fra første sygedag – dette gælder hvad enten medarbejderne bliver syg i DK eller i udlandet. Hvis medarbejderen bliver syg i udlandet, skal en læge i det pågældende land, hvor medarbejderen holder ferie, udstede lægeerklæring. Medarbejderen kan altså ikke vente med at gå til lægen, indtil medarbejderen er kommet hjem fra ferie. Medarbejderen skal i øvrigt selv betale for lægeerklæringen. Som arbejdsgiver kan du dog vælge at give afkald på en lægeerklæring, uden at det får indflydelse på retten til erstatningsperiode.

Hvordan opgøres karensdage, hvis medarbejderen er syg over flere ferieperioder?

De fem første sygedage under ferie – de såkaldte karensdage – løber over hele ferieåret. Det betyder, at dagene ikke nødvendigvis skal ligge i forlængelse af hinanden.

Eksempel:

En medarbejder afholder tre ugers sommerferie og er i perioden syg i tre dage. Medarbejderen sygemelder sig og fremlægger lægelig dokumentation for, at han/hun har været syg.

Medarbejderen holder herefter fem dages efterårsferie, hvor han/hun bliver syg i alle fem feriedage.

De tre dages sygdom under sommerferien vil tælle med i karensperioden, da medarbejderen har sygemeldt sig og fremlagt lægelig dokumentation herfor, så medarbejderen vil have krav på erstatningsferie fra og med tredje sygedag under efterårsferien. Medarbejderen vil derfor have krav på 3 erstatningsferiedage.

Hvis medarbejderen derimod ikke har sygemeldt sig under sommerferien og fremlagt lægelig dokumentation herfor, vil de tre dage ikke tælle med, og alle fem sygedage under efterårsferien vil være karensdage.

Karensperiodens længde afhængig af den optjente ret til betalt ferie

Hvis medarbejderen ikke har optjent ret til 25 betalte feriedage i ferieåret, vil medarbejderen have ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt antal færre antal sygedage. Karensperioden bliver med andre ord kortere.

Antal optjente feriedage findes ved at gange antallet af måneder fra medarbejderens ansættelse til ferieårets udløb med 2,08 dage.

Antallet af dage, som medarbejderen ikke kan få erstattet (karensdage) findes ved at gange antallet af optjente feriedage med 1/5.

Har medarbejderen f.eks. kun optjent ret til 20 dages betalte feriedage i optjeningsåret, skal de 20 feriedage ganges med 1/5. Dermed vil erstatningsferie allerede indtræde efter den 4. sygedag (20 x 1/5= 4), fordi medarbejderen kun skal have fire karensdage.

Opgørelse af karensperiode, hvis medarbejderen har fået nyt arbejde i løbet af ferieåret

Hvis medarbejderen har skiftet arbejde i løbet af ferieåret, kan du som arbejdsgiver kræve, at medarbejderen dokumenterer, at karensperioden helt eller delvist er opbrugt under ferie hos tidligere arbejdsgiver, hvis medarbejderen gør krav på erstatningsferie.

Hvilken betaling skal medarbejderen have, hvis medarbejderen bliver syg under ferie?

Hvis medarbejderen bliver syg under afholdelse af ferie, sygemelder sig og indsender lægelig dokumentation for sygdom, har medarbejderen krav på den sædvanlige betaling under sygdom.

Hvilken betaling skal medarbejderen have, hvis medarbejderen bliver rask under den resterende planlagte ferie?

Hvis medarbejderen bliver rask under den resterende planlagte ferie, er udgangspunktet, at medarbejderen skal møde på arbejde, når medarbejderen bliver rask, medmindre medarbejderen måtte vælge at afholde den resterende del af ferien som planlagt. Ved raskmelding skal medarbejderen derfor oplyse, om den resterende del af den planlagte afholdes. Hvis den resterende del af den planlagte ferie afholdes, har medarbejderen krav på den sædvanlige betaling under afholdelse af sygdom (ferie med løn eller feriegodtgørelse).

Afholdelse af erstatningsferie

Erstatningsferie skal som udgangspunkt også afholdes inden for ferieåret. Hvis dette ikke måtte være muligt på grund af sygdom, vil ferien kunne overføres til næste ferieår. Alternativt vil medarbejderen kunne vælge at få feriepengene udbetalt.

Har du spørgsmål til reglerne omkring sygdom før eller under ferie, eller måtte du have andre ansættelsesretlige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse.