Strengere tyske regler om forsinket betaling

Ny tysk lovgivning om forsinket betaling er trådt i kraft. Det betyder blandt andet, at mange virksomheder bør ændre deres almindelige forretningsbetingelser, ellers kan deres betalingsfrister være ugyldige.

For at imødegå et generelt problem med dårlig betalingsmoral og forsinkede betalinger både fra det offentliges side og mange virksomheder vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union allerede i 2011 et EU-direktiv til bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. I Tyskland har man indført nye regler om forsinket betaling for at implementere dette EU-direktiv . Reglerne er trådt i kraft den 29. juli 2014

Kortere frister
De tyske regler til bekæmpelse af forsinket betaling er endnu mere strikse end EU-direktivet.

Væsentlige punkter i de tyske regler er:

• Nye lofter for betalingsfrister. Fristen for betaling af en købesum/pris eller betaling for udførelse af en arbejdsopgave må højst være på 60 dage. Hvis ordregiveren er en offentlig instans, må fristen endda højst være på 30 dage.


• Nye frister for afleveringsforretninger og gennemgang af varer ved modtagelse. Fristerne må nu højst være på 30 dage.

De nye regler for de frister, som forretningsdrivende fastsætter i deres almindelige forretningsbetingelser og standardaftaler er endnu strengere:

• Betalingsfrister på over 30 dage er ugyldige.


• Frister for afleveringsforretninger og gennemgang af varer ved modtagelse på over 15 dage er ugyldige.

Højere rente
Renten, man skal betale ved forsinket betaling, bliver desuden hævet fra 8 procent til 9 procent over basisrenten.

Undtagelser fra reglerne
Der findes undtagelser fra ovenstående regler. Fx kan parterne udtrykkeligt aftale længere betalingsfrister, hvis kreditor ikke i væsentlig grad bliver stillet ugunstigt ved aftalen. Som hovedregel er undtagelserne dog få og sjældne.

Behov for ændring i virksomhederne
Virksomhederne bør gennemgå deres almindelige forretningsbetingelser (Allgemeine Geschäftsbedingungen) og standardaftaler for at sikre, at de overholder loven. Gør de ikke det, risikerer virksomhederne at stå med ugyldige bestemmelser om fx betalingsfrister.

---