Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Strengere tyske regler om forsinket betaling

Udgivet af
Ny tysk lovgivning om forsinket betaling er trådt i kraft. Det betyder blandt andet, at mange virksomheder bør ændre deres almindelige forretningsbetingelser, ellers kan deres betalingsfrister være ugyldige.

For at imødegå et generelt problem med dårlig betalingsmoral og forsinkede betalinger både fra det offentliges side og mange virksomheder vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union allerede i 2011 et EU-direktiv til bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. I Tyskland har man indført nye regler om forsinket betaling for at implementere dette EU-direktiv . Reglerne er trådt i kraft den 29. juli 2014

Kortere frister
De tyske regler til bekæmpelse af forsinket betaling er endnu mere strikse end EU-direktivet.

Væsentlige punkter i de tyske regler er:

  • Nye lofter for betalingsfrister. Fristen for betaling af en købesum/pris eller betaling for udførelse af en arbejdsopgave må højst være på 60 dage. Hvis ordregiveren er en offentlig instans, må fristen endda højst være på 30 dage.

  • Nye frister for afleveringsforretninger og gennemgang af varer ved modtagelse. Fristerne må nu højst være på 30 dage.


De nye regler for de frister, som forretningsdrivende fastsætter i deres almindelige forretningsbetingelser og standardaftaler er endnu strengere:

  • Betalingsfrister på over 30 dage er ugyldige.

  • Frister for afleveringsforretninger og gennemgang af varer ved modtagelse på over 15 dage er ugyldige.


Højere rente
Renten, man skal betale ved forsinket betaling, bliver desuden hævet fra 8 procent til 9 procent over basisrenten.

Undtagelser fra reglerne
Der findes undtagelser fra ovenstående regler. Fx kan parterne udtrykkeligt aftale længere betalingsfrister, hvis kreditor ikke i væsentlig grad bliver stillet ugunstigt ved aftalen. Som hovedregel er undtagelserne dog få og sjældne.

Behov for ændring i virksomhederne
Virksomhederne bør gennemgå deres almindelige forretningsbetingelser (Allgemeine Geschäftsbedingungen) og standardaftaler for at sikre, at de overholder loven. Gør de ikke det, risikerer virksomhederne at stå med ugyldige bestemmelser om fx betalingsfrister.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland og genindførte Iran-sanktioner
EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland og genindførte Iran-sanktioner
28/11/2025
EU-ret, Internationale retsforhold, Compliance
Værneting for den sikrede – når sagsøgte er forsikringsselskabet
Værneting for den sikrede – når sagsøgte er forsikringsselskabet
28/11/2025
Forsikringsret og erstatningsret, Internationale retsforhold, Kontraktret, EU-ret, Retssager og voldgift
Haag-konventionen i praksis: Afhøring af dansk statsborger til brug for retssag i USA
Haag-konventionen i praksis: Afhøring af dansk statsborger til brug for retssag i USA
18/12/2025
Internationale retsforhold
Brasilien og EU-Kommissionen vedtager gensidige tilstrækkelighedsafgørelser
Brasilien og EU-Kommissionen vedtager gensidige tilstrækkelighedsafgørelser
09/02/2026
Persondataret, EU-ret, Internationale retsforhold, IT-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted