EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland og genindførte Iran-sanktioner

Den 23. oktober 2025 skærpede EU sanktionsreglerne mod Rusland med en ny pakke, der særligt rammer energi, shipping, finans og digitale aktiver. 

I denne nyhed gennemgår vi hovedtræk af reglerne i forhold til berørte brancher. 

Sanktioner mod Iran 

Den 26. september 2025, stemte et flertal på 9 ud af 15 medlemmerne i FN's Sikkerhedsråd, heriblandt Danmark, Frankrig, Slovenien, England og USA imod at forlænge sanktionssuspension overfor Iran i henhold til den såkaldte JCPOA-aftale fra 2015. Afstemningen var en opfølgning på ovennævnte brev fra E3, der udløste den såkaldte snap-back mekanisme, som var en del af JCPOA-aftalen, jf. artikel 11 og 12 i FN-resolution 2231/2015. Mekanismen betyder, at tidligere vedtagne FN-sanktioner automatisk genindføres, hvis en ny suspension ikke vedtages. Rusland, Kina, Algeriet og Pakistan stemte for fortsat forlængelse af sanktionssuspendering. 

I forlængelse af det FN's "snap-back", genaktiverede EU straks sine sanktioner mod Iran

De genindførte foranstaltninger vedrører EU-forordning nr. 267/2012 jf. EU-Forordning 2025/1975. Genindførelserne medfører:

• I energisektoren genindføres et totalforbud mod import, køb og transport af iransk råolie, naturgas, petrokemiske produkter og olieprodukter til EU. Forbuddet omfatter også relaterede tjenester, herunder blandt andet finansiering og forsikring.
  
  
• I bank- og finanssektoren genindføres frysning af aktiver tilhørende Irans centralbank og større kommercielle banker, og det er forbudt at stille økonomiske ressourcer til rådighed for de sanktionerede personer og enheder. Der indføres desuden restriktioner for finansielle transaktioner og investeringer med iranske banker og finansielle institutioner.
  
  
• I eksport- og teknologisektoren indføres forbud mod salg, levering, overførsel og eksport af udstyr og teknologi til energisektoren, herunder udstyr til olie- og gasindustrien, guld, ædelmetaller, diamanter, visse skibs- og flydele samt software. Derudover indføres eksportrestriktioner på varer og teknologi, der kan bidrage til Irans militære kapacitet.
  
  
• I transportsektoren indføres forbud mod iranske fragtfly i EU-lufthavne, og EU forbyder vedligeholdelse af iranske fragtfly og skibe, der transporterer forbudte varer.
  
  
• I forhold til personer og enheder udvides listen over sanktionerede personer og virksomheder. Nu er 80 personer og 155 enheder omfattet af blandt andet indefrysning af aktiver og indrejseforbud til EU.

Ændringerne trådte i kraft med det samme. Enkelte undtagelser og overgangsordninger gælder dog fortsat for visse eksisterende kontrakter, men disse undtagelser udløber pr. 1. januar 2026. Herefter gælder fulde restriktioner, og aktiviteter, der hidtil har været lovlige, kan blive forbudt. Virksomheder i EU skal derfor sikre compliance i handel og samarbejde med Iran eller omkringliggende lande. Tilsvarende kræver sanktionerne agtpågivenhed i forhold til risiko for modforanstaltninger fra iransk side. 

EU vedtager 19. sanktionspakke mod Rusland 

I forlængelse af Iran-sanktionerne, skærpede EU den 23. oktober 2025 yderligere sanktionerne mod Rusland. 

De mest omfattende ændringer sker i EU-forordning nr. 833/2014, jf. EU-forordning 2025/2033 (økonomi og handel mv.), hvor der foretages følgende ændringer

• I energisektoren indføres et totalforbud mod import af russisk flydende naturgas (LNG) til EU. Derudover udvides listen over sanktionerede skibe med yderligere 117 fartøjer jf. bilag XII, som nu er omfattet af forbud mod adgang til EU-havne og levering af maritime tjenester.
  
  
• I bank- og finanssektoren udvides transaktionsforbuddet til at omfatte yderligere fem russiske banker jf. bilag IV samt banker i Belarus og Kasakhstan jf. bilag XLIV, der har bistået med at omgå sanktionerne. For første gang indføres sanktioner mod kryptoudbydere og platforme, der muliggør omgåelse af sanktioner via kryptovaluta. Transaktioner med den omfattede stablecoin, A7A5, er ligeledes blevet forbudt i hele EU. Samtidigt udvides artikel 5ac, således, at det fra den 25. januar 2026 er forbudt at tilslutte sig ethvert  system under Ruslands centralbank eller systemer leveret af enhver anden juridisk person, der omfatter en funktion til finansielle betalingsmeddelelser, herunder Fast Payment System (SBP) og Mir. Artikel 5ac indeholdt allerede et forbud mod brug af Ruslands centralbanks System for Transfer of Financial Messages (SPFS) eller tilsvarende specialiserede tjenester for finansielle betalingsmeddelelser og betalingstjenester.
  
  
• I eksport- og teknologisektoren tilføjes nye produktkategorier, herunder elektroniske komponenter, kemikalier og metaller, til listen over varer, der er omfattet af eksportforbud, hvis de kan bidrage til Ruslands militære og teknologiske udvikling, jf. bilag VII, bilag XVIII, bilag XXI, bilag XXIII, og det nye bilag XXIIIG. Samtidig tilføjes yderligere 45 enheder til listen jf. bilag I af enheder, der hjælper Rusland med at omgå sanktionerne, herunder er 12 placeret i Kina (inkl. Hong Kong), tre i Indien og to i Thailand.
  
  
• I forhold til personer og enheder udvides listningskriteriet, så det nu også omfatter personer og enheder, der har medvirket til bortførelse af ukrainske børn.
  
  
• Herudover indføres et obligatorisk krav om, at alle tjenester til den russiske regering kræver nu forudgående tilladelse.  

I forordning nr. 269/2014, jf. EU-forordning nr. 2025/2037 (indefrysninger og forbud mod tilrådighedsstillelse), ændres bilag I, idet yderligere 22 personer og 42 enheder listeopføres, herunder aktører involveret i omgåelse af sanktioner og støtte til den russiske krigsøkonomi.

Belarus

EU har samtidig skærpet sanktionerne mod Belarus. 

Ændringerne foretages i EU-forordning nr. 765/2006, jf. EU-forordning nr. 2025/2039 (Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine), hvor der tilføjes yderligere 2 personer og 3 juridiske enheder til Bilag I. Endvidere foretages der ændringer, således at handelsforanstaltningerne mod Belarus afspejler dem, der er pålagt Rusland.

Manglende overholdelse af EU-sanktioner er strafbart 

Overtrædelse af EU-sanktioner kan medføre bøde eller fængsel op til 8 år efter straffeloven. Vi har tidligere beskrevet ændringerne, der blev indført ved ændring af straffeloven den 20. juni 2025.