Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Stigende toldsatser: Hvem bærer risikoen i FIDIC-kontrakter?

Siden januar har brugen af toldstigninger som et politisk værktøj fyldt meget i international politik og skabt usikkerhed i en lang række brancher. I den internationale entreprisebranche kan stigende toldsatser få betydelige økonomiske konsekvenser. Når toldsatser hæves - enten i projektlandet eller andre lande - kan det føre til øgede importomkostninger og højere materialepriser. Men er det entreprenøren eller bygherren, som bærer risikoen for stigende toldsatser? I denne artikel beskriver vi kort, hvordan stigende toldsatser reguleres i FIDIC 2017-udgaverne af Yellow Book, Red Book og Silver Book.

Udgivet af

Entreprenøren har som udgangspunkt risikoen for toldstigninger

Det klare udgangspunkt er, at entreprenøren bærer omkostningen ved skatter og afgifter, herunder told på importerede materialer og komponenter. Dette fremgår af klausul 14.1, hvorefter entreprenøren skal betale "all taxes, duties and fees". 


Men hvem har risikoen, hvis toldsatserne stiger efter kontraktens indgåelse? Hvis en sådan toldstigning medfører en (væsentlig) meromkostning for entreprenøren, er spørgsmålet, om bygherren er forpligtet til at kompensere entreprenøren for dette. Svaret afhænger af, hvor toldstigningen indføres, og hvordan ændringer i lovgivning er håndteret i kontrakten. 


Bygherren har risikoen for toldstigninger i projektlandet

De tre FIDIC-kontrakter indeholder bestemmelser om ændringer i lovgivning i projektlandet ("Change in Laws of the Country"), som kan udløse kompensation til entreprenøren. Ved en ændring i lovgivningen, der indebærer en stigning i toldsatser har entreprenøren krav på en justering af kontraktsummen, hvis følgende betingelser er opfyldt: 


  1. Toldstigningen (lovændringen) sker i det land, hvor projektet udføres.
  2. Ændringen finder sted efter "Base Date" (typisk 28 dage før afgivelsen af tilbud fra entreprenøren).
  3. Toldstigningen har en økonomisk konsekvens for entreprenøren. 

Det betyder eksempelvis, at hvis en bygherre har indgået en FIDIC-kontrakt om opførelsen af et projekt i Danmark, og toldsatserne på materialer importeret til Danmark stiger som følge af en ændring i dansk eller EU lovgivning, vil bygherren være forpligtet til at betale denne meromkostning. Risikoen for toldstigninger i projektlandet ligger således hos bygherren. Dette kan også logisk begrundes med, at det er bygherren, der har valgt stedet for projektets etablering.


Hvad med meromkostninger som følge af toldstigninger i andre lande?

Toldstigninger i andre lande end projektlandet er ikke reguleret af FIDIC's standardbestemmelser om "Change in Laws". Det betyder, at entreprenøren bærer risikoen, hvis et tredjeland, hvorfra materialer eller komponenter importeres, hæver sine eksporttoldsatser eller indfører nye handelsrestriktioner.


Det samme gælder mere indirekte omkostninger forårsaget af stigende toldsatser i andre lande. Hvis eksempelvis en stigning i told mellem to tredjelande øger prisen på komponenter, der transporteres mellem disse lande, kan entreprenøren ikke kræve kompensation fra bygherren under FIDIC's standardbestemmelser. 


Forhandling af "Change in Laws"-bestemmelser

Vi ser ofte, at parterne forhandler om tilføjelser til "Change in Laws"-klausulen for at adressere fordelingen af risici ved toldstigninger. Dette gælder særligt for projekter, hvor: 


  • Bygherren ikke har indsigt i eller kontrol over, hvorfra entreprenøren importerer materialer.
  • Entreprenøren vælger at importere fra lande med lavere produktionsomkostninger, men hvor risikoen for toldstigninger er højere.
  • Forsyningskæder er særligt udsatte for geopolitiske eller økonomiske ændringer. 

I sådanne projekter kan det være relevant at ændre kontraktens mekanismer for risikofordelingen og overveje alternative prisreguleringsmodeller. 

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
14/09/2026
IT-ret, Kontraktret, Øvrige
Dom om § 3-beskyttet natur: Kommunens registrering kunne ikke lægges til grund
Dom om § 3-beskyttet natur: Kommunens registrering kunne ikke lægges til grund
16/09/2026
Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted