Skatterådet har i SKM2026.5.SR tiltrådt Skattestyrelsens indstilling om at tillade anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode i forbindelse med en kapitalforhøjelse. Det bindende svar bekræfter, at den skematiske metode – efter en konkret vurdering – kan anvendes som udtryk for handelsværdien, selv om der ikke foreligger et retskrav herpå efter boafgiftslovens regler, der ikke er relevante i denne sag.
Sagens faktiske oplysninger
Spørgerne ønskede at gennemføre en kapitalforhøjelse i H1 A/S, som var ejet af faderen, ved apportindskud af kapitalandelene i H2 A/S ejet af hans to børns respektive holdingselskaber, hvorved børnenes holdingselskaber fik kapitalandele i H1 A/S som betaling for kapitalforhøjelsen.
En korrekt værdiansættelse af såvel H1 A/S som H2 A/S var derfor afgørende for at undgå en indirekte formueoverførsel mellem A og hans børn.
Forud for kapitalforhøjelsen var det planlagt, at H1 A/S skulle gennemføre en vedtægtsændring med indførelse af to kapitalklasser. A-kapitalklassen skulle tillægges stemmerettigheder samt en forlods udbytteret, mens B-kapitalklassen ikke skulle have stemmerettigheder, men ret til udbytte på lige fod med A-kapitalklassen, når den forlods udbytteret var udloddet.
Koncernen H2 A/S bestod af moderselskabet og to datterselskaber, mens koncernen H1 A/S omfattede moderselskabet og yderligere 25 selskaber. Det blev oplyst, at samtlige involverede selskaber havde haft kommerciel aktivitet i mere end tre år på tidspunktet for kapitalforhøjelsen.
Værdiansættelsesproblematikken
Efter ligningslovens § 2 skal transaktioner mellem interesseforbundne parter gennemføres på vilkår, der svarer til, hvad uafhængige parter ville have aftalt. Udgangspunktet er derfor, at kapitalandele skal værdiansættes til handelsværdien.
Der er for nyligt indført en ny skematisk beregningsmetode for værdiansættelse, hvor borgere har et retskrav på at kunne anvende denne værdiansættelsesmetode ved beregning af gaveafgift. Det fremgår imidlertid af de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke kan udelukkes, at den skematiske værdiansættelse – efter en konkret vurdering – vil kunne anses for at svare til handelsværdien i andre situationer end gavesituationen.
I den foreliggende sag var der tale om en transaktion mellem selskaber og ikke en overdragelse mellem fysiske personer omfattet af boafgiftslovens § 23 a. Spørgerne havde derfor ikke et retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode Spørgsmålet i sagen var derfor, om den skematiske metode konkret kunne anvendes som et pålideligt udtryk for handelsværdien i forbindelse med kapitalforhøjelsen.
Skattestyrelsens vurdering
Koncernen H2 A/S
Koncernen H2 A/S bestod af tre selskaber, hvis eneste aktivitet var ejerskab af investeringsejendomme. Ejendommene var indregnet i årsrapporterne til dagsværdi, og selskaberne havde ingen anden erhvervsmæssig drift.
Skattestyrelsen vurderede, at den skematiske værdiansættelsesmetode kunne anvendes, idet ejendommene var medtaget til værdier, der svarede til deres handelsværdi.
Koncernen H1 A/S
Koncernen H1 A/S omfattede i alt 26 selskaber.
Værdien af selskaber med investeringsejendomme og værdipapirer svarede til ca. 66 procent af den samlede opgjorte værdi.
Den resterende del vedrørte driftsselskaber. H5 A/S beskæftigede sig med softwareudvikling og IT-specialister, mens tre øvrige selskaber drev salgsvirksomhed.
Efter en samlet konkret vurdering fandt Skattestyrelsen, at også koncernen H1 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske metode. Styrelsen lagde navnlig vægt på:
- At 66 procent af koncernens midler bestod af aktiver, herunder investeringsejendomme og værdipapirer, der var medtaget i årsrapporten til en værdi, der svarede til handelsværdien
- At driften i de fire driftsselskaber ikke umiddelbart gav anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode var misvisende
- At det fremgår af lovforarbejderne til L 123, at den skematiske metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering forventes at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien
Særlige bemærkninger vedrørende forlods udbytteret
Forlods udbytteret blev tidligere brugt flittigt inden for især familieoverdragelser for at kunne overdrage kapitalandele til en lav værdi, idet den nye ejer måtte tåle, at den oprindelige ejer først skulle modtage et på forhånd fastsat forlods udbytte, før den nye ejer fik del af udbyttet. Denne metode blev stort set senere droppet, fordi Skattestyrelsen mente, at det fastsatte udbytte ud over en forrentning som hovedregel også skulle fastsættes ud fra en beregnet særskilt gevinstmulighed.
Det er interessant, at Skattestyrelsen i dette bindende svar efter en konkret vurdering fandt, at der ikke skulle beregnes en særskilt gevinstmulighed for B-kapitalandelene, idet den forlods udbytteret ikke udgjorde hovedparten af selskabets værdi og udbetalingen af det forlods udbytte ville ske inden for en kort tidshorisont.
Skattestyrelsens konklusion
Efter en samlet konkret vurdering af værdiansættelsen af såvel de to koncerner som de enkelte selskaber indstillede Skattestyrelsen, at den påtænkte kapitalforhøjelse ikke ville have skattemæssige konsekvenser for spørgerne. Det blev dog forudsat, at kapitalforhøjelsen blev gennemført senest den 31. december 2025.
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Bemærkninger
Det bindende svar er yderst relevant, idet det er blandt de første bindende svar, der konkret tager stilling til anvendelsen af de nye regler om skematisk værdiansættelse, som blev indført ved L 123 (folketingsåret 2024/25). Det bindende svar giver et værdifuldt indblik i, hvordan Skattestyrelsen og Skatterådet vil anvende reglerne fremadrettet.
Sagen illustrerer navnlig, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke er begrænset til retskravsområdet efter boafgiftslovens § 12 a, men efter en konkret vurdering kan anvendes som udtryk for handelsværdien ved transaktioner mellem interesseforbundne parter. Det bindende svar viser samtidig, at også større og komplekse koncerner med både investeringsejendomme, holdingselskaber og driftsselskaber kan omfattes af den skematiske metode, når hovedparten af værdien knytter sig til aktiver indregnet til handelsværdi.
Vi har tidligere skrevet om de nye regler for generationsskifte og den skematiske
værdiansættelsesmetode. Du kan læse mere her:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
