Ej grundlag for at opretholde beskatning af maskeret udlodning
-medium.jpg)
I en afgørelse fra 2015 fastslog Skatterådet, at nye deltagere i et partnerselskab kunne betragtes som selvstændige erhvervsdrivende, selvom de kun havde 1/10 af de eksisterende deltageres økonomiske risiko og indflydelse.
Afgørelsen førte til indførslen af ligningslovens § 4, der fastslår, at deltagelse i et skatteretligt transparent selskab ikke (længere) i sig selv er tilstrækkeligt til, at indkomst fra selskabet anses som indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis en deltager ikke anses som selvstændig erhvervsdrivende, vil vedkommende normalt blive betragtet som lønmodtager. Dette kan have konsekvenser for deltagerens skatteforhold, herunder muligheden for at anvende virksomhedsordningen og muligheden for at deltage via et aktie- eller anpartsselskab.
Specialeafhandlingen er ajour med den nyeste administrative praksis om ligningslovens § 4 og behandler betingelserne for, hvornår en deltager kan anses som selvstændig erhvervsdrivende. Derudover behandles de skatteretlige konsekvenser for en deltager, hvis vedkommende anses som henholdsvis selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager.
Partnere anset som lønmodtagere i nye afgørelser fra Landsskatteretten
Selvom ligningslovens § 4 har været gældende siden den 1. januar 2018, er der fortsat mange uafklarede spørgsmål om bestemmelsens rækkevidde.
Senest har Landsskatteretten truffet afgørelse i to sager, hvor en partner og en seniorpartner i et partnerselskab blev anset som lønmodtagere, da deres "økonomiske risiko og indflydelse i partnerselskabet ikke [er] af en sådan art og et sådant omfang, som er sædvanlig i selvstændig erhvervsvirksomhed" - dette på trods af, at deres økonomiske risiko udgjorde henholdsvis omkring én og to mio. kroner.
Afgørelserne understreger, at en deltager i et partnerselskab m.v. ikke anses som selvstændig erhvervsdrivende alene på grund af en stor økonomisk risiko. Deltageren skal samtidig have en reel indflydelse på de overordnende beslutninger.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.