Sagsanlæg om skel mellem ejendomme uden forudgående skelforretning

Skelforretning er ikke en forudsætning for sagsanlæg om beliggenheden af et skel mellem to ejendomme, når spørgsmålet om skellets beliggenhed har præjudiciel værdi for en afgørelse om erstatningskrav. Det har Højesteret bestemt i en dom af 20. april 2016.

Sagen kort
I efteråret 2009 fældede sagsøgte et fælleshegn mellem sin og naboens ejendom uden først at forhøre sig med naboen. Naboen lagde efterfølgende sag an med krav om erstatning for retablering af læhegnet. Parterne havde forud for sagsanlægget fået foretaget en skelforretning, som de begge havde underskrevet.

I landsretten blev skelserklæringen imidlertid underkendt, og sagen afvist under henvisning til udstykningslovens § 38, der bestemmer at:

”[d]er kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i [udstykningslovens] §§ 35 og 36”

Højesteret hjemviser sagen til landsretten
Sagen blev anket til Højesteret, hvor det også blev lagt til grund, at der ikke inden sagens anlæg havde været foretaget en skelsforretning efter reglerne i udstykningslovens §§ 35 og 36. Højesteret ophævede dog landsrettens dom om afvisning af sagen. Ifølge Højesteret tager udstykningslovens § 38 efter sin ordlyd eller forarbejder ikke stilling til, om der skal ske afvisning af en retssag om erstatning i tilfælde, hvor skellets beliggenhed som følge af de anbringender, som parterne anfører, har præjudiciel betydning for afgørelsen af erstatningskravet.

På denne baggrund blev sagen hjemvist til landsretten, der herefter skal behandle sagens realitet.

 

---