Ændringsforslagene til CRR /CRD IV og BRRD skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, der betyder at ændringsforslagene nu ligger hos Europa Parlamentet og Rådet. Hvornår de fire foreslåede retsakter træder i kraft afhænger derfor bl.a. af i hvilket omfang Europa Parlamentet og Rådet har kommentarer til ændringsforslagene og hvorvidt Europa Parlamentet og Råder kan blive enige om eventuelle kommentarer til ændringsforslagene.
Ændringerne til CRD IV og BRRD skal implementeres i dansk ret, mens ændringerne i CRR vil være direkte gældende fra det tidspunkt hvor ændringsforslaget til CRR skal finde anvendelse. De forskellige regelsæt træder i kraft 20 dage efter de er blevet offentliggjort i EU-tidende.
Ændringerne til CRD IV skal senest være implementeret ét år efter ændringsdirektivets ikrafttrædelse og vil finde anvendelse i Danmark ét år og én dag efter ikrafttrædelsen. De foreslåede ændringer til BRRD skal være implementeret ét år efter ændringsdirektivets ikrafttrædelse og vil finde anvendelse i Danmark halvandet år efter ikrafttrædelsen. Dog vil forslaget om ændringerne til kreditorhierarkiet ved restrukturering og afvikling af kreditinstitutter allerede skulle være implementeret i juni 2017 og finde anvendelse fra juli 2017. Endeligt vil ændringsforslaget til CRR efter sit forslag finde anvendelse 2 år
Gearingsgrad og stabil funding
Ændringsforslaget til CRR indeholder ændrede regler for kreditinstituttets gearingsgrad og stabil funding.
Gearingsgraden (leverage ratio) beregnes groft sagt som kreditinstituttets kapitalgrundlag delt med kreditinstituttets samlede (brutto) aktiver. Ændringsforslaget til CRR introducerer et gearingskrav på 3 % egentlig kernekapital (CET1), der skal opfyldes selvstændigt/parallelt med det almindelige kapitalgrundlagskrav i henhold til CRR artikel 92(1)(a-c).
Ændringsforslaget indeholder også forslag om et standardiseret bindende krav på EU-niveau for kreditinstituttets stabile funding (net stable funding ratio) (”NSFR”). NSFR skal sikre, at kreditinstitutter har tilstrækkelig stabil funding til at funde deres langsigtede investeringer. NSFR-kravet vil svare til den stabile funding som kreditinstituttet har behov for over en etårig periode. NSFR beregnes ved, at multiplicere kreditinstituttets forpligtelser og kapitalgrundlag med relevante faktorer, der afspejler forpligtelsernes pålidelighed (reliability) over en etårig periode. NSFR-kravet fastsættes til 100 %. Opfyldelse heraf vil sikre, at kreditinstituttet har en så tilpas stabil og tilstrækkelig funding, at kreditinstituttet kan opfylde sit fundingkrav over en periode på ét år både under normale og unormale forhold.
Ændringer til opgørelsen af det individuelle solvenskrav og opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav
Finanstilsynet kan i dag fastsætte et individuelt solvenskrav for kreditinstitutter i henhold til lov om
finansiel virksomheds § 124, stk. 3. Ændringsforslaget til CRD IV medfører en væsentlig mere detaljeret regulering af i hvilke tilfælde de nationale tilsynsmyndigheder kan fastsætte et individuelt solvenskrav for et kreditinstitut. Bl.a. indeholder forslaget hjemmel til, at EBA ved reguleringsmæssige tekniske standarder kan specificere, hvordan beregningen, ved fastsættelsen af det individuelle solvenskrav, skal foretages. Et af de bærende hensyn for den foreslåede ændring er at sikre, at det individuelle solvenskrav alene fastsættes ud fra mikroøkonomiske tilsynsperspektiver.
Ændringsforslaget til CRD IV indeholder også forslag om, at kreditinstituttet selv skal fastsætte et individuelt solvenskrav (eller behov) som regelmæssigt skal efterprøves af de nationale tilsynsmyndigheder, der kan komme med såkaldt guidance hertil (”guidance-kapitalkravet”). Guidancekapitalkravet skal bl.a. fastsættes således, at konjunkturudsivning ikke medfører, at kreditinstituttet ikke kan opfylde det almindelige kapitalgrundlagskrav eller det individuelle solvenskrav. Hvis kreditinstituttet over længere tid ikke overholder sit guidance-kapitalkrav kan den relevante myndighed inkludere guidance-kravet i det individuelle solvenskrav. Af forslaget følger endvidere, at manglende overholdelse af guidance-kapitalkravet ikke betyder at kreditinstituttet rammes af begrænsningerne om opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb og de restriktioner, der følger heraf.
Fremover vil de ”hårde” søjle 2-krav således bestå af det individuelle solvenskrav og det kombinerede kapitalbufferkrav, mens guidance-kapitalkravet vil være et såkaldt ”blødt” søjle 2-krav.
Endeligt medfører ændringsforslaget til CRD IV, at et kreditinstitut anses for ikke at opfylde sit kombinerede kapitalbufferkrav og dermed være underlagt begrænsningerne om det maksimale udlodningsbeløb når kreditinstituttet ikke har nok kapitalgrundlag til på samme tid at overholde den kombinerede kapitalbuffer og (i) det almindelige kapitalgrundlagskrav og det individuelle solvenskrav og (ii) kravet til nedskrivningsegnede passiver (dog med forbehold for en 6 måneders henstandsperiode).
Det er ikke umiddelbart klart om den ændrede regulering generelt vil medføre en forøgelse eller formindskelse af danske kreditinstitutters søjle 2-krav.
Nedskrivningsegnede passiver (MREL)
I BRRD findes i dag et krav om, at pengeinstitutter skal have et vist omfang af nedskrivningsegnede passiver (eligible liabilities), der kan anvendes ved anvendelse af det generelle bail-in værktøj i henhold til BRRD. Under de nugældende regler fastsættes dette krav i pengeinstituttets afviklingsplan.
Ændringsforslaget til CRR indeholder forslag om indførelse af et helt nyt kapitel 5a vedrørende kravene til passiver før de kan kvalificeres som nedskrivningsegnede passiver. Reguleringen af, hvad der kan kvalificeres som nedskrivningsegnede passiver flyttes således fra BRRD til CRR. Forslaget indebærer visse stramninger i forhold til, hvilke passiver, der fremover kan kvalificeres som nedskrivningsegnede passiver og dermed kunne indgå i pengeinstituttets MREL krav. Ændringerne medfører bl.a. krav om, at kapitalinstrumenter, der skal kvalificeres som nedskrivningsegnede passiver, alene må kunne førtidig indfries efter godkendelse fra den relevante myndighed og at vilkårene ikke må indeholde incitamenter for førtidig indfrielse.
Fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver for hvert pengeinstitut vil, som det sker i dag, ske på et individuelt niveau. Dog indføres også et nyt såkaldt MREL guidance krav, der skal forstås som anbefaling/vejledning fra den relevante tilsyns- eller afviklingsmyndighed til pengeinstituttet om størrelsen af dets nedskrivningsegnede passiver. En eventuelt manglende opfyldelse heraf vil ikke medføre ligeså hårde restriktioner som ved manglende opfyldelse af det egentlige krav fastsat til størrelsen af pengeinstituttets nedskrivningsegnede passiver.
Tilladelse til førtidig indfrielse af kapitalgrundlagselementer og nedskrivningsegnede passiver
Fremover skal den relevante myndighed også give tilladelse til førtidig indfrielse, reduktion, tilbagekøb eller tilbagebetaling af nedskrivningsegnede passiver. Denne forpligtelse var førhen kun gældende for kapitalinstrumenter, der kvalificerer sig som egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Derudover udvides muligheden for førtidig indfrielse af hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter før 5 år efter udstedelse til også at omfatte situationer, hvor instrumentet er underlagt de særlige overgangsregler i CRR artikel 484 eller instrumentet erstattes med kapitalgrundlag af minimum samme eller bedre kvalitet.
Ændringer til kreditorhierarkiet ved restrukturering og afvikling af kreditinstitutter
På baggrund af et ønske om at sikre et ensartet kreditorhierarki ved anvendelsen af bail-in værktøjet i BRRD foreslår Kommissionen, at kreditinstitutter skal kunne udstede en ny særlig form for usikret gæld, hvis rangering ved kreditinstituttets konkurs er lovbestemt. Ifølge lovforslaget skal den nye type af gældsinstrument være efterstillet kreditinstituttets mest senior usikrede gæld, men have prioritet forud for egentlig kernekapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital og anden usikret senior gæld, der angiver at være efterstillet til den nye form for gældsinstrument. For at den nye form for gældsinstrument kan opnå denne særlige rangering skal gældsinstrumentet som minimum have en løbetid på ét år, må ikke have derivative features og det kontraktuelle grundlag skal henvise direkte til den relevante bestemmelse om rangering i BRRD.
Det ændrede kreditorhierarki finder i henhold til Kommissionens offentliggjorte Q&A alene anvendelse på gældsinstrumenter udstedt efter ikrafttrædelsen af revisionen af BRRD.
Forslag om deregulering og øvrige ændringer
Revisionen af CRR/CRDIV indeholder en række forslag til deregulering for især mindre kreditinstitutter. I forslaget til revisionen af CRR indføres et nyt begreb i artikel 430a(4), hvor små kreditinstitutter defineres som et kreditinstitut med aktiver for en mindre værdi end EUR 1,5 milliard. Disse små institutter vil bl.a. blive underlagt lempeligere rapporterings- og oplysningskrav.
Revisionsforslaget af CRR/CRDIV medfører også ændringer til aflønningsreglerne for visse personer i kreditinstitutter, således at små og ikke-komplekse kreditinstitutter undtages fra reglerne om betaling af variable lønandele. Derudover indeholder forslaget mulighed for, at børsnotede kreditinstitutter kan anvende fantomaktier (share-linked instruments) ved brug af variable løndele.
Endeligt indeholder revisionsforslaget af CRR/CRD IV en række forslag til lempeligere behandling af kreditinstitutters eksponering mod små og mellemstore virksomheder på den måde, at sådanne eksponeringer opnår en reduktion i forhold til kapitalkravet for sådanne eksponeringer.
-medium.jpg){kind=logo}
