Rådgiverens ansvarsbegrænsning kan have betydning for dækningen på projektansvarsforsikringen

En totalentreprenør havde anlagt en voldgiftssag mod en totalrådgiver og en underrådgiver. Totalentreprenøren gjorde gældende, at rådgiverne havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med projekteringen af et større byggeri. Totalentreprenøren krævede erstatning i størrelsesordenen 60 mio. kr. Rådgiverne gjorde bl.a. gældende, at deres ansvar var begrænset til 20 mio. kr., jf. de indgåede rådgiveraftaler.

Totalentreprenøren havde tegnet en projektansvarsforsikring, der dækkede rådgivernes ansvar svarende til en dækningssum på 50 mio. kr. for tingsskade/tab. Forsikringsselskabet gjorde imidlertid gældende, at dækningen på policen var begrænset af de ansvarsbegrænsninger, der måtte være aftalt med de sikrede (rådgiverne).

Totalentreprenøren anlagde derfor også sag mod forsikringsselskabet med påstand om, at der var dækningspligt i henhold til forsikringspolicen, og at dækningspligten ikke var begrænset af de aftalte ansvarsbegrænsninger.

Totalentreprenøren fik ikke medhold i sagen mod forsikringsselskabet.

Der var mellem totalentreprenøren og forsikringsselskabet enighed om, at der var dækningspligt i henhold til policen, dvs. for de 50 mio. kr., hvis det i voldgiftssagen mellem totalentreprenøren og rådgiverne blev fastslået, at ansvarsbegrænsningerne ikke kunne håndhæves.

Voldgiftsrettens resultat i sagen mellem totalentreprenøren og forsikringsselskabet

Voldgiftsretten slog indledningsvis fast, at projektansvarsforsikringen efter sin ordlyd ikke gav totalentreprenøren grundlag for at kræve betaling af et beløb op til forsikringssummen på 50 mio. kr. uden hensyn til ansvarsbegrænsningerne.

Voldgiftsretten lagde herudover konkret vægt på:

• at forsikringsselskabet ikke havde været forpligtet til at rådgive totalentreprenøren i forbindelse med tegningen af projektansvarsforsikring,
• at totalentreprenøren havde været bistået af en forsikringsmægler,
• at totalentreprenøren var en stor og veletableret, professionel virksomhed,
• at det ikke var usædvanligt at tegne projektansvarsforsikring med en forsikringssum, der var højere end de aftalte ansvarsbegrænsninger, og
• at den højere forsikringssum kunne have betydning bl.a. i forbindelse med dækning af eventuelle krav fra tredjemand (erstatning uden for kontrakt).

Voldgiftsretten fandt herefter, at forsikringsselskabets dækningspligt var begrænset af ansvarsbegrænsningerne.

Bech-Bruuns kommentarer

Det sker fra tid til anden, at der tegnes en projektansvarsforsikring med bl.a. en forsikringssum for tingsskade/formuetab, der overstiger ansvarsbegrænsningen i aftalen med den tekniske rådgiver.

Kendelsen understreger, hvor vigtigt det er i et sådan tilfælde at få skabt klarhed over, om forsikringen rent faktisk også dækker med den fulde forsikringssum, selvom den tekniske rådgiver har en ansvarsbegrænsning, der er lavere end forsikringssummen. Det kan f.eks. sikres ved, at der i forsikringspolicen indsættes en særskilt bestemmelse om dækning udover de aftalte ansvarsbegrænsninger.

Projektansvarsforsikringen dækker dermed et ansvar, som sikrede har fraskrevet sig at have ansvar for.

Et accessorisk spørgsmål bliver i denne forbindelse, om den i øvrigt sikrede på policen er forpligtet til at bistå forsikringsselskabet med at oplyse sagen i forhold til et erstatningskrav, der overstiger ansvarsbegrænsningen. Dette kan der også skabes klarhed over ved aftale med den sikrede.

Den sikre – men ikke altid mulige – løsning er i sagens natur, at ansvarsbegrænsningen i rådgiveraftalen sammenkædes med forsikringssummen på projektansvarsforsikringen. Dette er bl.a. udgangspunktet i ABR 18 § 50, stk. 3. Se i øvrigt forslag til en klausul herom i rådgiveraftalen hos Claus Berg, ”Teknisk rådgivning – ABR 18”, s. 175.

Det fremgik i øvrigt af sagen, at den del af forsikringssummen, der oversteg ansvarsbegrænsningen, konkret ikke var uden betydning. Det skyldtes bl.a., at totalentreprenøren havde rejst et direkte krav mod underrådgiveren, dvs. et krav hvor underrådgiveren i mange tilfælde ikke vil kunne påberåbe sig ansvarsbegrænsningen i underrådgivningsaftalen med totalrådgiveren.

Voldgiftsrettens resultat adskiller sig fra en tidligere kendelse (TBB2008.319VBA), hvor voldgiftsretten i en tilsyneladende lignende sag kom frem til, at et forsikringsselskab ikke kunne påberåbe sig ansvarsbegrænsningen i rådgiveraftalen.

2008-sagen adskiller sig dog på nogle punkter væsentligt fra 2021-sagen, bl.a. ved at projektansvarsforsikringen i 2008-sagen var en excess-dækning, der var tegnet af bygherren med det formål, at ”opnå ekstra sikkerhed for dækning af ansvaret for rådgiverne ud over den forsikring, som rådgiverne eventuelt skulle tegne selv”. Voldgiftsretten udtalte i den forbindelse, at det på daværende tidspunkt var sædvanligt i branchen, at rådgivernes ansvar var beløbsmæssigt begrænset til et beløb, der svarede til forsikringssummen på rådgiverens sædvanlige løbende ansvarsforsikring.