Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Prissætnings­forbehold: Hvad må og skal ordregivere gøre?

Kromann Reumert
20/04/2016
Prissætnings­forbehold: Hvad må og skal ordregivere gøre?
I forbindelse med et udbud i Aarhus Kommune, blev et prisforbehold afgørende for, om et tilbud kunne afvises til trods for, at det var det billigste. Årsagen var, at det ikke var muligt at prissætte den likviditetsmæssige fordel, klager ville opnå ved ikke at leve op til prisforbeholdet.

KORT OM SAGEN
I december 2015 klagede M. J. Eriksson A/S over Aarhus Kommunes beslutning om ikke at tildele dem kontrakten for anlægsentrepriser på Aarhus Ø: Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard (delaftale 1) og etablering af Rekreativ forbindelse Nord (delaftale 2). Efter kommunens opfattelse var der et af de grundlæggende krav vedrørende pris, som M.J. Erikson ikke opfyldte, hvorfor deres tilbud var blevet afvist. Derudover mente kommunen ikke, at det var muligt at prisfastsætte forbeholdet.

I udbudsbetingelserne var det anført, at forbehold for grundlæggende elementer ville føre til, at Aarhus Kommune ville afvise tilbuddet. Tildelingskriteriet var laveste pris, og M. J. Eriksson var ved gennemgang af tilbuddene den umiddelbart lavstbydende tilbudsgiver.

Det var efter udbudsbetingelserne dog en betingelse, at udgifterne til indretning, drift og rømning af arbejdspladsen ikke måtte overstige 5% af den samlede tilbudssum. I M.J. Erikssons tilbud udgjorde denne post imidlertid knap 6 % af den samlede tilbudssum. Aarhus Kommune afviste derfor tilbuddet som ukonditionsmæssigt.

FORBEHOLD OVERFOR GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER
M. J. Eriksson gjorde gældende, at prissætningsforbeholdet ikke kunne betragtes som et væsentligt minimumskrav eller et grundlæggende element, men alene kunne opfattes som en ordensforskrift. Herudover gjorde M. J. Eriksson gældende, at afvigelsen nemt kunne prisfastsættes.

Aarhus Kommune mente derimod, at ændringen af procentsatsen til indretning, drift og rømning af arbejdspladsen udgjorde et forbehold over for et grundlæggende element, da M. J. Eriksson opnåede en likviditetsmæssig fordel i forhold til de øvrige tilbudsgivere, der havde overholdt udbudsmaterialet på dette punkt. Dertil tilføjede Aarhus Kommune, at forbeholdet ikke kunne prisfastsættes.

Klagenævnte for Udbud fastslog, at M. J. Eriksson ville opnå en likviditetsmæssig fordel. Da der var tale om et prisforbehold, kunne forbeholdet ikke prisfastsættes, og derfor var Aarhus Kommune berettigede til at afvise tilbuddet.

BETYDNINGEN AF FORBEHOLD OVERFOR GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER SÅSOM PRISSÆTNING
I en sag fra 2014 mellem Danstruct A/S og Aarhus Kommune havde Aarhus Kommune en lignende problemstilling vedrørende forbehold overfor grundlæggende priselementer. I klagesagen blev klagen ikke taget til følge. Begrundelsen var, at da sagens omstændigheder indebar et forbehold, der ikke kunne prissættes, var Aarhus Kommune forpligtet til at afvise tilbuddet.

Denne sag er endnu et eksempel på, at tilbudsgivere skal være påpasselige med at tage forbehold i deres tilbud. Ordregivere vil altid være berettigede til at afvise tilbud med forbehold, og er forbehold taget overfor grundlæggende elementer, eller kan de ikke prissættes, er ordregivere ligefrem forpligtede til at afvise tilbud. Tilbudsgivere opfordres derfor til at være påpasselige med at tage forbehold. Vedlægger man sine standardforbehold, kan det også kan medføre afvisning.

Læs kendelsen M. J. Eriksson mod Aarhus Kommune her.



[layerslider id="67"]

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
3 nye kendelser fra Klagenævnet for udbud
3 nye kendelser fra Klagenævnet for udbud
22/01/2025
Udbud
Ordregiver afviste tilbud som unormalt lavt – Klagenævnet for Udbud erklærer sig enig
Ordregiver afviste tilbud som unormalt lavt – Klagenævnet for Udbud erklærer sig enig
22/01/2025
Udbud
Alternativ rist vejede tungt i støbejernsudbud
Alternativ rist vejede tungt i støbejernsudbud
24/01/2025
Udbud
Kan man skræddersy en kran?
Kan man skræddersy en kran?
28/01/2025
Udbud
Når prisen er for god til at være sand
Når prisen er for god til at være sand
10/02/2025
Udbud
Får ny EU-afgørelse konsekvenser for fornyelse af IT-kontrakter for de såkaldte legacy systemer?
Får ny EU-afgørelse konsekvenser for fornyelse af IT-kontrakter for de såkaldte legacy systemer?
07/02/2025
IT- og telekommunikation, Udbud
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted