Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Principiel afgørelse vedrørende MgO-plader

Delacour
26/06/2017
Principiel afgørelse vedrørende MgO-plader

Den første principielle afgørelse vedrørende anvendelsen af MgO-plader er afsagt.



Voldgiftsretten har den 21.06.2017 afsagt den første principielle kendelse i en sag vedrørende anvendelse af MgO-plader.

Sagen omhandler et i 2010 udført byggeri, hvor rådgiveren havde foreskrevet anvendelse af fibercementplader, men entreprenøren spurgte – og fik lov af rådgiveren – til at anvende MgO-plader efter rådgiverens nærmere undersøgelse og vurdering af MgO-pladerne.

Spørgsmålet var herefter, om byggetidens viden kunne begrunde, at bygherre skulle bære risikoen, om entreprenøren ved sit omvalg havde ansvar for den mangel, som anvendelse af MgO-plader forudsætningsvis var, eller om rådgiveren var ansvarlig på grund af rådgiverens godkendelse af entreprenørens forslag til anvendelse af MgO-plader i stedet for de foreskrevne fibercementplader.

Kendelsen, som kan ses dette link, fylder 41 sider, og Voldgiftsrettens begrundelse og resultat kan læses fra s. 36. Kendelsen besvarer ikke alle spørgsmål vedrørende MgO-problematikken, men blandt andet følgende kan udledes:

  • Voldgiftsretten finder ikke, at betragtningen om byggetidens viden/udviklingsskaden kan begrunde, at bygherre bærer risikoen.

  • Rådgiveren fandtes ansvarlig for at have godkendt en ændring fra fibercement til MgO-plader, idet arkitekten i henhold til rådgiveraftalen havde forpligtet sig til at følge

  • kvalitetssikringsbekendtgørelsen, og idet den pågældende MgO-plade på godkendelsestidspunktet var et nyt og ugennemprøvet produkt.
    Entreprenøren var ansvarsfri efter arkitektens godkendelse af MgO-pladerne, og entreprenøren hæftede heller ikke efter produktansvarsreglerne (der var tale om en selvbeskadigelsessituation).

  • Kendelsen afklarer ikke ansvarsgrundlaget i forbindelse med projektering eller godkendelse af MgO-plader i byggerier på et senere tidspunkt end 2010, som nærværende sag omhandlede.


Der er en række andre væsentlige og principielle spørgsmål vedrørende anvendelse af MgO-plader, som må forventes behandlet i allerede anlagte og i kommende voldgiftssager, herunder om der ved anvendelse af MgO-plader senere end 2010 og især fra 2013, hvor anvendelsen var beskrevet i BygErfa-blade, kan siges at være bygherres risiko efter princippet om byggetidens viden, ligesom spørgsmål om rådgivers involvering i godkendelsesprocessen og entreprenørens eventuelle egenrådige omvalg kan have betydning for placering af ansvaret.

En række konkrete omstændigheder kan også få indflydelse på udfaldet af verserende og kommende sager, hvorfor afgørelsen af disse må imødeses med spænding af både bygherre, rådgiver og entreprenør samt ikke mindst forsikringsselskaberne, som indtil nu har været temmelig tilbageholdende med at udbetale erstatning.

Advokat Lars Gregersen kan kontaktes for uddybning af kendelsens konklusioner på [email protected].

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye finansieringsmuligheder for solcelleanlæg på erhvervsbygninger
Nye finansieringsmuligheder for solcelleanlæg på erhvervsbygninger
20/03/2025
Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise, Øvrige
Hvornår har en entreprenør krav på betaling for forcering?
Hvornår har en entreprenør krav på betaling for forcering?
21/03/2025
Fast ejendom og entreprise
Erhvervslejeloven fylder 25 år - er konkurrencebegrænsninger i lejeforhold stadig relevante?
Erhvervslejeloven fylder 25 år - er konkurrencebegrænsninger i lejeforhold stadig relevante?
04/04/2025
Lejeret, Fast ejendom og entreprise
Tidligere direktør og eneejer frifundet for konkurskarantæne
Tidligere direktør og eneejer frifundet for konkurskarantæne
08/04/2025
Selskabsret, Fast ejendom og entreprise, Insolvens og rekonstruktion
Ny lovgivning muliggør påbud om "entreprenørstop" på byggepladsen
Ny lovgivning muliggør påbud om "entreprenørstop" på byggepladsen
08/04/2025
Fast ejendom og entreprise
Supplerende tilslutningsbidrag for vand
Supplerende tilslutningsbidrag for vand
11/04/2025
Fast ejendom og entreprise, Energi og forsyning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted