Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Politisk aftale om erstatning til minkbranchen på plads

Politisk aftale om erstatning til minkbranchen på plads
Bech-Bruun logo
Siden regeringen besluttede, at alle mink skulle aflives, har minkbranchen efterlyst en afklaring: Hvad skal der betales i erstatning, og hvordan skal det foregå? Nu er den politiske aftale indgået, og vi er kommet et skridt videre.

Efter flere måneders venten blev der den 25. januar 2021 indgået en politisk aftale om erstatning til minkbranchen. Den politiske aftale skal nu udmøntes i en lovændring og en bekendtgørelse, men selvom disse  endnu ikke er helt på plads, kan vi allerede nu opridse hovedindholdet:


Minkavlerne

Alle minkavlerne, der havde minkavl på farmen indtil udbruddet af COVID-19, har krav på at få erstatning. Erstatningen skal svare til værdien af minkavlernes virksomhed. Den politiske aftale indeholder en standardiseret erstatningsberegning, der er baseret på følgende elementer:

  1. Opgørelse af tabt fremtidig indtjening
  2. Den forventede restværdi af minkavlernes kapitalapparat
  3. Tabt indtjening i 2021.

Hvis minkavleren ikke mener, at den standardiserede erstatningsberegning ”rammer plet”, kan avleren anmode om, at erstatningen fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af minkfarmens handelsværdi.


Hvis den enkelte minkavler foretrækker at ”ligge i dvale”, indtil det igen bliver tilladt at have minkproduktion, kan minkavleren få kompensation i dvaleperioden. Aftalen må i øvrigt forstås således, at en minkavler, der er ”gået i dvale”, godt kan fortryde og anmode om at blive lukket helt ned mod betaling af fuldstændig erstatning.


Følgeerhverv

Det er derimod ikke alle virksomheder i følgeerhvervet, der får erstatning. Kun virksomheder, der opfylder følgende krav, er omfattet af den politiske aftale:


  1. Over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 stammer fra handel med danske minkproducenter.
  2. Virksomhedens produktion kan ikke umiddelbart omlægges til anden aktivitet.
  3. Der har været minkrelateret produktion i virksomheden frem til udbruddet af COVID-19 ramte minkerhvervet, og
  4. Der har været de relevante miljøtilladelser mm. til produktionen.

Virksomheder, der ikke er omfattet af den politiske aftale

Hvis virksomhederne ikke er omfattet af den politiske aftale, er de henvist til a) at søge kompensation efter de alm. COVID19-kompensationsordninger eller b) at gå til domstolene med henblik på at få erstatning efter grundlovens § 73.


Virksomheder, der er omfattet af den politiske aftale

Hvis virksomheden er omfattet af den politiske aftale, bliver der betalt erstatning for den andel af virksomheden, der er relateret i dansk minkavl, og der lægges op til, at staten overtager ejerskabet af de eksproprierede aktiver.


Den politiske aftale beskriver ikke den erstatningsberegning, der skal anvendes ved udmålingen af erstatningen til virksomhederne i følgeerhvervet. Det fremgår alene, at der skal foretages en vurdering af  virksomhedernes handelsværdi, og at vurderingen foretages af en særlig nedsat ekspropriations- og taksationskommission.


Næste skridt

Den politiske aftale skal udmøntes i en lovændring og en bekendtgørelse. Mens vi venter, kan minkavlerne regne på den erstatning, der tilkommer dem i henhold til den politiske aftale, mens virksomhederne i følgeerhvervet må få afklaret, a) om de falder inden- eller uden for ordningen og b) hvorledes virksomhedernes handelsværdi skal fastsættes i praksis.


Bech-Bruuns vurdering

Det er positivt, at der endelig foreligger en politisk aftale om erstatning til minkbranchen. Det er første gang i danmarkshistorien, at en hel branche eksproprieres, og det kræver naturligvis meget grundige overvejelser at fastsætte erstatningen i praksis.


I pressen er det omtalt, at der er afsat et større beløb til erstatning til minkavlerne, men man skal være opmærksom på, at politikerne hverken kan sætte en nedre eller øvre grænse for erstatningen ved ekspropriation: Efter grundlovens § 73 har man altid krav på ”fuldstændig erstatning” og det er op til domstolene at vurdere, hvad dette indebærer.


Det er endnu umuligt at sige, om erstatningsmodellen for minkavlerne er fornuftig. Det afhænger af en konkret vurdering af den enkelte virksomhed. Men erstatningsmodellen giver minkavlerne større økonomisk tryghed end virksomhederne i følgeerhvervet, der først senere vil få fastsat, hvordan deres handelsværdi skal vurderes. Dertil kommer naturligvis de virksomheder, der er så uheldige at falde uden for ordningen. De må i sagens natur overveje deres muligheder, herunder om det kan betale sig at få sagen prøvet ved domstolene. Hvis der er tale om ekspropriation, har man som nævnt krav på ”fuldstændig erstatning”, uanset hvilke politiske aftaler, der bliver indgået på Christiansborg.


Den politiske aftale kan ses her.


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
11/05/2026
Øvrige, Retssager og voldgift, Branchenyheder
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
05/06/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance, EU-ret, Offentlig ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Ny aftale om korttidsudlejning 2026: Skærpet tilsyn og markant højere bøder
Ny aftale om korttidsudlejning 2026: Skærpet tilsyn og markant højere bøder
04/06/2026
Lejeret, Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret, Compliance, IT-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted