Nye finansieringsmuligheder for solcelleanlæg på erhvervsbygninger

Udlejer opsagde i juni 2020 en lejer af et beboelseslejemål i udlejers ejendom med henvisning til, at udlejer selv skulle bruge det lejede.
Udlejer og dennes ægtefælle ønskede at flytte sammen i udlejers bolig, og da de begge var gangbesværede, havde de behov for at indrette et badeværelse i stueetagen og installere en handikaplift. Ifølge udlejers opfattelse kunne dette mest hensigtsmæssigt ske i lejerens lejemål, som stødte op til udlejerens bolig.
Såvel boligretten som landsretten fandt, at den dagældende lejelovs § 83, stk. 1, litra a (nugældende lejelovs § 171, stk. 1, nr. 1), indeholder hjemmel til at opsiges et lejemål i en situation som den foreliggende, hvor lejemålet ønskes sammenlagt med udlejers bolig.
Dernæst var spørgsmålet, om opsigelsen var rimelig, jf. dagældende lejelovs § 84, stk. 1, litra b (nugældende lejelovs § 172, stk. 1, nr. 2).
Landsretten tillægger det i afgørelsen vægt, at udlejer forsat boede alene i boligen på 366 kvadratmeter, og at udlejer mindre end en måned inden opsigelsen af lejerens lejemål indgik en lejekontrakt om udlejning af 105 kvadratmeter af en anden del af ejendommen.
Herudover tillagdes det vægt, at udlejeren allerede havde så megen plads, at udlejerens bolig sagtens vil kunne indrettes handicapvenligt. Derudover havde lejer boet i lejemålet siden 2013, og det var vanskeligt for lejeren at finde en tilsvarende bolig i samme prisklasse.
Efter en samlet vurdering af lejerne og udlejerens forhold fandt opsigelsen ikke at være rummelig.
Dommen er optrykt i T:BB 2023.684 Ø.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.