Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Opsigelse af agentforhold i Tyskland

En handelsagent har efter tysk ret en række rettigheder, som ikke kan afviges ved aftale. Dette gælder også, når virksomheden ønsker at opsige samarbejdet med agenten. Men hvad skal du være særligt opmærksom på, når din virksomhed står over for at skulle opsige et agentforhold? Det giver vi dig et indblik i.

Udgivet af

Som dansk virksomhed, der ønsker at markedsføre og sælge sine produkter i Tyskland, kan det være en fordel at indgå et i et agentforhold med en lokal agent, som har kendskab til markedet og som kan hjælpe med etablingen af virksomheden i Tyskland. Skulle der i løbet af samarbejdet opstå tvister eller misligholdelse af aftalen, som gør, at virksomheden ønsker at opsige samarbejdet, er det dog vigtigt at have styr på reglerne for opsigelse af agentforholdet.
Dänische Advokaten er Focus Advokaters afdeling for dansk/tysk ret.

Dänische Advokaten er Focus Advokaters afdeling for dansk/tysk ret.

Bl.a. skal man være opmærksom på, at agenten sandsynligvis ikke accepterer en aftale om, at dansk ret finder anvendelse. Selvom der i kontrakten mellem parterne er aftalt, at det er dansk ret, der finder anvendelse, så findes der i tysk ret regler, som beskytter handelsagenters rettigheder i Tyskland, som ikke kan fraviges. Derfor skal man som udgangspunkt regne med, at tvister i forbindelse med et agentforhold afgøres efter tysk ret.


Opsigelsesvarsel
Hvis virksomheden ikke har indgået aftale om, at kontrakten gælder for en bestemt periode, så kan virksomheden efter tysk ret opsige agentforholdet med følgende opsigelsesvarsel:

  • Inden for det første år er der en 1 måneds varsel
  • Inden for det andet år er der 2 måneders varsel
  • Inden for det tredje til femte år er der 3 måneders varsel
  • Ved kontrakter, som har varet over 5 år, er der 6 måneders varsel.


I dansk ret gælder følgende varsler:

  • Inden for det første til femte år er der 1,5 måneders varsel
  • Ved kontrakter, der er mere end fem år er der 6 måneders varsel.



Hvordan opsiges agentforholdet?
Inden agentforholdet opsiges, er det vigtigt, at virksomheden har styr på, hvordan agentforholdet opsiges korrekt. I henhold til de tyske lovregler findes der ikke nogen særlige formkrav med hensyn til opsigelse af et agentforhold.  Typisk er der i agentaftalen dog aftalt, at opsigelsen skal ske skriftligt. I Tyskland betyder det et fysisk brev på papir med underskrift på.  Et indscannet brev eller endda blot en mail er ikke tilstrækkelig, hvis man ønsker gyldigt at opsige agentforholdet. Derfor skal man altid tjekke aftalen med hensyn til formkrav og med hensyn til om det aftalte opsigelsesvarsel eventuel er længere end i henhold til loven.

Underskrift på opsigelsen skal ske i henhold til tegningsreglen. Det anbefales, at opsigelsen overbringes eller sendes rekommanderet, og at man får kvitteret for modtagelsen. Hvis agenturgiveren ønsker, at en anden, f.eks. en advokat opsiger agentforholdet på vegne af agenturgiveren, skal dette ske med baggrund i en skriftlig fuldmagt, som skal vedlægges opsigelsen som original. Ellers er agenten berettiget til at afvise opsigelsen.

Står man som virksomhed over for en situation, hvor man ønsker agentforholdet bragt til ophør, så anbefaler Dänische Advokaten, at man søger en professionel vurdering, inden man afgiver opsigelsen skriftligt.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
04/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Kontraktret, Retssager og voldgift
AI-tokens: Fra ukritisk forbrug til strategisk styring
AI-tokens: Fra ukritisk forbrug til strategisk styring
17/08/2026
Øvrige, Kontraktret, IT-ret
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
31/08/2026
IT-ret, Kontraktret
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted