Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Opdatering af ’’standardhus’’ på vej: betydning for fastsættelse af forbrugerprisloft for fjernvarme

Hulgaard Advokater
16/07/2025
Opdatering af ’’standardhus’’ på vej: betydning for fastsættelse af forbrugerprisloft for fjernvarme
Hulgaard Advokater logo
Energistyrelsen har sendt en ændringsbekendtgørelse i høring, som opdaterer definitionen af det såkaldte ’’standardhus’’, der anvendes til at beregne forbrugerprisloftet for individuel varmeforsyning.

De nye værdier for standardhuset:

  • Areal: Standardhuset defineres nu som en bolig på 125 m². Dette er en opdatering fra den tidligere 130 m².
  • Årsforbrug: Årsforbruget er blevet korrigeret til 13,4 MWh. Dette er en opdatering fra det tidligere varmeforbrug på 18,1 MWh. Det skal bemærkes, at en tidligere høring i maj 2025 foreslog 14 MWh, men dette blev justeret i en ny høring den 3. juni 2025 på grund af en opdaget fejl i analysen af rækkehuse.


Hvorfor en opdatering?

Baggrunden for opdateringen er lovændringen om øget gennemsigtighed i varmeforsyningen og indførslen af forbrugerprisloftet (Lov nr. 1678 af 30-12-2024). I den forbindelse blev det besluttet, at Energistyrelsen skulle analysere og revidere definitionen af standardhuset.


Den tidligere definition har været uændret siden 1980’erne og har dermed ikke afspejlet de faktiske forhold i danske boliger, hverken i forhold til størrelse eller varmeforbrug. Det har ført til et misvisende billede af de reelle omkostninger ved fjernvarme. Den nye opdatering skal derfor sikre, at Forsyningstilsynets beregninger af prisloftet i højere grad afspejler virkeligheden.


Prisloftet fastsættes årligt af Forsyningstilsynet og udgør et landsdækkende loft over den gennemsnitlige forbrugerpris på fjernvarme. Prisloftet beregnes ud fra omkostningerne til individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi – helt konkret ved at tage udgangspunkt i omkostningerne, der er forbundet med at købe, installere og anvende en individuel luft-til-vand varmepumpe til opvarmning af et standardhus.


Hvad betyder det for forbrugerne?

Den konkrete varmepris, som den enkelte forbruger oplever, vil fortsat blive beregnet på baggrund af det lokale fjernvarmeværks faktiske omkostninger. Selve prisen for den enkelte forbruger ændres derved ikke direkte af definitionen. Der er tale om at skabe et forbedret sammenligningsgrundlag i forhold til alternative opvarmningsformer.


Det standardhusets værdier, som Forsyningstilsynets fremadrettede beregninger af forbrugerprisloftet skal tage udgangspunkt i, når ændringsbekendtgørelsen træder i kraft. Det betyder at den nye definition af standardhuset vil gælde, når forbrugerprisloftet fra 2026 udarbejdes.


Den videre proces:

Energistyrelsen har gennemført to høringsrunder vedrørende ændringsbekendtgørelsen (d. 8. maj 2025 og d. 3. juni 2025). Fristen for høringssvar til den seneste bekendtgørelse var d. 30. juni 2025. Du kan tilgå høringen og bekendtgørelsesændringen her.


Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. september 2025.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Hulgaard Advokater logo
Kolding
Birkemose Allé 41
6000 Kolding
38 40 42 00
Aarhus
Marselisborg Havnevej 26, 1.
8000 Aarhus C
Ballerup
Borupvang 3
2750 Ballerup
Artikler, der kunne være relevante for dig
Udbud om affaldshåndtering annulleret under klagesag i Klagenævnet for Udbud
Udbud om affaldshåndtering annulleret under klagesag i Klagenævnet for Udbud
20/02/2026
Udbudsret, EU-ret, Energiret og forsyningsret
Lov om fremme af projekter om CO2-fangst, -rørtransport og -lagring er vedtaget
Lov om fremme af projekter om CO2-fangst, -rørtransport og -lagring er vedtaget
11/03/2026
Miljøret, Energiret og forsyningsret, Offentlig ret
Ny udmelding fra Energinet: Midlertidig pause for nettilslutninger
Ny udmelding fra Energinet: Midlertidig pause for nettilslutninger
11/03/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret
Atomkraft i Danmark: Ny rapport fra Energistyrelsen
Atomkraft i Danmark: Ny rapport fra Energistyrelsen
23/03/2026
Energiret og forsyningsret, Øvrige
De retlige rammer for nettilslutninger
De retlige rammer for nettilslutninger
30/03/2026
Energiret og forsyningsret
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
26/05/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom, Energiret og forsyningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted