Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nyt lovforslag: Skærpede regler i konkursloven om udpegning af kurator og habilitet

Focus Advokater
16/10/2025
Nyt lovforslag: Skærpede regler i konkursloven om udpegning af kurator og habilitet
Focus Advokater logo
Straks i det nye folketingsår er der blevet fremsat et nyt lovforslag baseret på Konkursrådets betænkning fra foråret. Lovændringerne skal forebygge, at konkurslovens regler kan misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet. Forslaget indeholder nye bestemmelser om skifteretternes udpegning af kurator og skærpede habilitetskrav.

Baggrund

Efter udsendelsen af dokumentarserien ”Den sorte svane” bad justitsministeren Konkursrådet om at se på, hvordan der kunne sættes ind over for svindel i forbindelse med konkurs, hvor en skyldner indgiver konkursbegæring mod sig selv (egenbegæring) og får sin egen advokat udpeget til at stå for behandlingen af konkursboet. Konkursrådet afgav på den baggrund en udtalelse med forslag til en række lovændringer. Det kan du læse mere om i vores artikel her. Nu er lovforslaget fra Justitsministeriet kommet på baggrund af udtalelsen.


Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder en række ændringer, der skærper konkurslovens bestemmelser om udpegning af kurator og habilitetskravene til kurator. Formålet er at mindske risikoen for, at skifteretten udpeger en person som kurator, hvis der kan rejses tvivl om personens upartiskhed.


En advokat skal efter de nye regler ikke kunne udpeges som kurator, hvis advokaten senere end ét år før konkursen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren. Det samme gælder, hvis advokaten i væsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldnerselskabet, der er egnet til at skabe tvivl om advokatens upartiskhed. Kurator har en pligt til at oplyse skifteretten om sådanne forhold.


Det foreslås desuden, at kreditorer, der er nærtstående til skyldneren, ikke har stemmeret ved udpegning af kurator. Dette skal forhindre, at uvedkommende interesser får indflydelse på valget af kurator.


Når lovændringerne gennemføres, vil det også betyde, at skyldneren, der tages under konkursbehandling, ikke vil kunne få sit eget forslag til kurator udpeget, medmindre den pågældende også nyder tilslutning blandt et flertal af de stemmeberettigede kreditorer.


Der indføres en regel om, at hver skifteret skal udnævne et passende antal faste kuratorer, så fordringshavernes indflydelse på valget af kurator mindskes med den konsekvens, at skifteretterne i højere grad skal gøre brug af faste kuratorer tilknyttet de enkelte skifteretter. Det vil indebære, at skifteretten skal udpege en af rettens faste kuratorer som kurator, hvis der ikke er nogen fordringshavere til stede eller repræsenteret på det møde, hvor konkursdekretet afsiges, eller hvis de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet eller som på anden måde har tilkendegivet deres ønske om kurator, ikke skønnes at have stemmeret.


Det vil være overladt til den enkelte skifteret at vurdere, hvem der skal udnævnes som faste kuratorer og hvor mange. Det forudsættes, at antallet vil afhænge af sagsmængden ved den enkelte skifteret. Det forhold, at en person er udnævnt som fast kurator, vil ikke være til hinder for, at personen udpeges som kurator på baggrund af tilslutning blandt fordringshaverne eller, hvis omstændighederne taler derfor, panthaverne.


Focus Advokater bemærker

For alle de advokater, der reelt opfylder rollen som kurator efter konkurslovens regler, vil regelændringerne forventeligt ikke have nogen videre betydning, idet de foreslåede regler netop skal hindre, at de, der ikke følger reglerne, udpeges som kuratorer. Dertil kommer, at regelændringerne forhåbentlig også vil give en større troværdighed til alle de kuratorer, som udfører deres arbejde helt efter lovens bestemmelser og intention.


Konkursrådets udtalelse, som ellers følges i lovforslag, indeholdt også forslag om ændring af reglerne om tvangsopløsning i selskabsloven, så det fremover kun er muligt at opløse et selskab eller en erhvervsdrivende fond, hvis selskabet eller fonden undersøges for eventuelle ulovligheder og forhold, der kan begrunde konkurskarantæne for ledelsen. Denne del er dog ikke kommet med i lovforslaget. Justitsministeriet har udtalt, at dette skyldes de med forslaget forbundne merudgifter.


Lovændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Denne artikel er udgivet efter aftale med Focus Advokater. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
03/11/2025
Insolvensret og rekonstruktion
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
26/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
30/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
03/02/2026
Insolvensret og rekonstruktion, Øvrige
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
16/04/2026
Insolvensret og rekonstruktion
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
21/04/2026
EU-ret, Insolvensret og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted