Nyt lovforslag: Skærpede regler i konkursloven om udpegning af kurator og habilitet

Baggrund

Efter udsendelsen af dokumentarserien ”Den sorte svane” bad justitsministeren Konkursrådet om at se på, hvordan der kunne sættes ind over for svindel i forbindelse med konkurs, hvor en skyldner indgiver konkursbegæring mod sig selv (egenbegæring) og får sin egen advokat udpeget til at stå for behandlingen af konkursboet. Konkursrådet afgav på den baggrund en udtalelse med forslag til en række lovændringer. Det kan du læse mere om i vores artikel her. Nu er lovforslaget fra Justitsministeriet kommet på baggrund af udtalelsen.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder en række ændringer, der skærper konkurslovens bestemmelser om udpegning af kurator og habilitetskravene til kurator. Formålet er at mindske risikoen for, at skifteretten udpeger en person som kurator, hvis der kan rejses tvivl om personens upartiskhed.

En advokat skal efter de nye regler ikke kunne udpeges som kurator, hvis advokaten senere end ét år før konkursen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren. Det samme gælder, hvis advokaten i væsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldnerselskabet, der er egnet til at skabe tvivl om advokatens upartiskhed. Kurator har en pligt til at oplyse skifteretten om sådanne forhold.

Det foreslås desuden, at kreditorer, der er nærtstående til skyldneren, ikke har stemmeret ved udpegning af kurator. Dette skal forhindre, at uvedkommende interesser får indflydelse på valget af kurator.

Når lovændringerne gennemføres, vil det også betyde, at skyldneren, der tages under konkursbehandling, ikke vil kunne få sit eget forslag til kurator udpeget, medmindre den pågældende også nyder tilslutning blandt et flertal af de stemmeberettigede kreditorer.

Der indføres en regel om, at hver skifteret skal udnævne et passende antal faste kuratorer, så fordringshavernes indflydelse på valget af kurator mindskes med den konsekvens, at skifteretterne i højere grad skal gøre brug af faste kuratorer tilknyttet de enkelte skifteretter. Det vil indebære, at skifteretten skal udpege en af rettens faste kuratorer som kurator, hvis der ikke er nogen fordringshavere til stede eller repræsenteret på det møde, hvor konkursdekretet afsiges, eller hvis de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet eller som på anden måde har tilkendegivet deres ønske om kurator, ikke skønnes at have stemmeret.

Det vil være overladt til den enkelte skifteret at vurdere, hvem der skal udnævnes som faste kuratorer og hvor mange. Det forudsættes, at antallet vil afhænge af sagsmængden ved den enkelte skifteret. Det forhold, at en person er udnævnt som fast kurator, vil ikke være til hinder for, at personen udpeges som kurator på baggrund af tilslutning blandt fordringshaverne eller, hvis omstændighederne taler derfor, panthaverne.

Focus Advokater bemærker

For alle de advokater, der reelt opfylder rollen som kurator efter konkurslovens regler, vil regelændringerne forventeligt ikke have nogen videre betydning, idet de foreslåede regler netop skal hindre, at de, der ikke følger reglerne, udpeges som kuratorer. Dertil kommer, at regelændringerne forhåbentlig også vil give en større troværdighed til alle de kuratorer, som udfører deres arbejde helt efter lovens bestemmelser og intention.

Konkursrådets udtalelse, som ellers følges i lovforslag, indeholdt også forslag om ændring af reglerne om tvangsopløsning i selskabsloven, så det fremover kun er muligt at opløse et selskab eller en erhvervsdrivende fond, hvis selskabet eller fonden undersøges for eventuelle ulovligheder og forhold, der kan begrunde konkurskarantæne for ledelsen. Denne del er dog ikke kommet med i lovforslaget. Justitsministeriet har udtalt, at dette skyldes de med forslaget forbundne merudgifter.

Lovændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.