Nyt lovforslag får betydning for efterforskning og indvinding af geotermisk energi

Ændrede regler om forlængelser af geotermitilladelser og skærpede krav til teknisk og finansiel kapacitet. Det er et par af de ændringer, som et nyt lovforslag, der ændrer i undergrundsloven, vil medføre.

Klima-, energi og bygningsministeren har fremsat et nyt lovforslag, der indeholder en række ændringer af undergrundsloven.

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre dele af offshoresikkerhedsdirektivet, der vedrører olie- og gasaktiviteter. Direktivet skal forebygge større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse konsekvenserne for personer og havmiljø, hvis der alligevel sker en ulykke.

Der foretages desuden en række ændringer af undergrundslovens bestemmelser om forlængelse af geotermitilladelser blandt andet for at skabe parallelitet med tilladelser til kulbrinter.

Lovforslaget træder som udgangspunkt i kraft den 19. juli 2015.

Forlængelse af geotermitilladelser
Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi gives efter gældende ret for en periode på seks år, men med lovforslaget tilføjes nu muligheden for, at tilladelser kan forlænges med op til to år ad gangen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det vil dog kun undtagelsesvist være muligt at få en samlet efterforskningstilladelse på over 10 år.

Der foreslås derudover en ny bestemmelse, der gør det muligt at forlænge geotermiske indvindingstilladelser ud over 30 år. Hvis den samlede geotermitilladelse dermed overstiger 50 år, skal tilladelsen dog forelægges et udvalg nedsat af Folketinget.

De ovenstående bestemmelser indebærer, at de samme vilkår gælder for forlængelser af både kulbrintetilladelser og geotermitilladelser.

Præciseringer af reglerne for godkendelse af overdragelser
Overdragelse af tilladelser, herunder geotermitilladelser, kan fremover kun godkendes af Energistyrelsen, hvis rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Derudover er det et krav, at rettighedshaveren efter overdragelsen udøver geotermiaktiviteterne på en måde, så samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af det.

Forslaget svarer stort set til den praksis, som Energistyrelsen hidtil har benyttet.

Subsidiært ansvar for afviklingsomkostninger
Et selskab, som overdrager en tilladelse eller en tilladelsesandel, forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for en andel af omkostningerne til afvikling af etablerede og påbegyndte anlæg.  Formålet med denne bestemmelse er blandt andet at sikre, at staten ikke ender med at skulle afholde afviklingsomkostningerne.

Hvis der kun er én rettighedshaver, vil det solidariske ansvar skulle tages over for staten. Hvis der er flere rettighedshavere, vil det solidariske ansvar skulle tages over for de andre. Sælger skal desuden afgive en erklæring (aftale) over for de eventuelle andre rettighedshavere samt den danske stat om fortsat subsidiær hæftelse for afviklingsomkostningerne som betingelse for, at Energistyrelsen vil godkende overdragelsen.

Der er i dag ikke nogen bestemmelser, der pålægger en sælger af en geotermitilladelse solidarisk ansvar for afviklingsomkostninger. Den nye bestemmelse lægger derfor et vidtgående og byrdefuldt ansvar på kommende sælgere af tilladelsesandele, efter tilladelsen er overdraget.

Teknisk og finansiel kapacitet
Som et nyt - og skærpet krav - skal rettighedshavere fremover, inden overgangen til en ny fase kan godkendes af Energistyrelsen, dokumentere fortsat teknisk og finansiel kapacitet. Derudover kan Energistyrelsen til enhver tid kræve dokumentation af den tekniske og finansielle kapacitet.

Lovforslaget angiver, hvilke økonomiske forhold der tillægges vægt, når Energistyrelsen vurderer, om den finansielle kapacitet er til stede, herunder krav til selskabets kapitalforhold. Også her er der lagt op til skærpede krav.  Rettighedshavere må derfor forventes i langt højere grad end i dag at skulle dokumentere deres tekniske og finansielle forhold overfor Energistyrelsen.

Der indføres også en bestemmelse vedrørende operatørens kompetencer og forhold.

Forsikring og sikkerhedsstillelse
Lovforslaget indeholder nye bestemmelser om, at rettighedshaverens erstatningsansvar skal være forsikret, og at rettighedshaveren skal stille sikkerhed for sine forpligtelser under tilladelsen. Disse krav er overvejende et udtryk for en præcisering af retstilstanden.

Der indføres desuden krav om, at rettighedshaveren skal etablere en procedure for håndtering af erstatningskrav. Denne procedure skal godkendes af Energistyrelsen og offentliggøres. Dette krav er nyt i forhold til den gældende lovgivning.

Afviklingsplaner
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse om, at ansøgning om godkendelse af anlæg til brug for geotermiaktiviteter fremover skal ledsages af en plan for afviklingen af samtlige anlæg omfattet af ansøgningen. Afviklingsplanen skal blandt andet indeholde en opgørelse over de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingen og en redegørelse for, hvordan rettighedshaveren forventer at etablere sikkerhed for midlerne.

Ifølge modeltilladelsen skal afviklingsplaner indsendes til Energistyrelsen senest et år før, tilladelsen ophører eller før det tidspunkt, hvor anlægget forventes at have udtjent sit formål. For nye anlæg etableret efter den 19. juli 2015 skal afviklingsplanen være på plads langt tidligere, nemlig allerede i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af anlægget til Energistyrelsen.

Vores ekspertise
I Bech-Bruun har vi stor erfaring med at rådgive virksomheder om geotermiprojekter, blandt andet i forhold til tilladelser efter undergrundsloven.

Vi holder os løbende orienteret om den politiske behandling af lovforslaget, der på 1. behandlingen i Folketinget den 5. februar 2015 blev henvist til behandling i Klima-, Energi-, og Bygningsudvalget. Vi kan bistå klienter med viden om lovforslagets udformning og behandling og kan hjælpe med at sikre, at nuværende og senere geotermiprojekter overholder de nye krav.

---