Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye regler på ulveområdet skal være med til at sikre dine husdyr

TVC Advokatfirma
09/10/2025
Nye regler på ulveområdet skal være med til at sikre dine husdyr
TVC Advokatfirma logo
I nyere tid er der kommet flere og flere ulve i Danmark. Men hvilken betydning har det for husdyrsbesætninger, og hvad kan man gøre for at beskytte sine husdyr? Få et overblik over de nye tiltag her.

Den nye ulvehandlingsplan

Med indførelsen af den nye ulvehandlingsplan er hensigten, at der skal være bedre muligheder for at regulere ulven. Dette sker ved, at Ministeriet for Grøn Trepart har ændret definitionen af en problemulv. Fremadrettet vil det derfor være lettere både at regulere ulve i byområder og ved angreb bag ulvesikrede hegn.


Hvis der sker angreb på husdyr, som ikke befinder sig bag ulvesikrede hegn, vil det fremover være muligt at få tilladelse til regulering inden for en vis zone af angrebet. Denne tilladelse vil være tidsbegrænset og må anvendes i den konkrete situation vedrørende den konkrete problemulv. I praksis betyder det, at der ved regulering gives tilladelse til at skyde den pågældende ulv.


Der vil blive nedsat frivillige ulveværnsgrupper, som skal styrke informationsindsatsen til borgere i ulveberørte områder og dermed skabe en mere tryg hverdag. Med indførelsen af disse værnsgrupper er det hensigten at uddanne en gruppe lokale frivillige, der skal bortskræmme ulve, hvis de bevæger sig ind i byområder. Deres opgaver omfatter blandt andet opsætning af rævelys og anvendelse af andre skræmmemidler.


Derudover bliver der nedsat en minitrepart, som skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr for at mindske risikoen for angreb. Minitreparten vil bestå af myndighederne, Vildtforvaltningsrådet og relevante organisationer for husdyrholdere. Formålet er at sikre en praksis, der er håndterbar for husdyravlere.


Nye regler for hegntilskud

Pr. 1. september 2025 trådte nye regler i kraft, som gør det muligt at få tilskud til ulvesikring af hegn. Tilskudssatserne varierer fra 40 kr. til 90 kr. pr. meter hegn, afhængigt af hvor let hegnet er at opsætte. Tilskuddet dækker både ulvesikringen og vedligeholdelse i 5 år.


Den mest effektive beskyttelse vil i langt de fleste tilfælde være elektrisk hegn. Formålet med tilskuddet er derfor at forstærke det konventionelle hegn med ekstra strømførende tråde.


Tilskuddet kan også anvendes til eksisterende hegn, der skal ulvesikres. Her ydes støtte efter et modtaget tilbud på ulvesikringen, dog maksimalt 20 kr. pr. meter.


Derudover gives der tilskud til hegnsalarm, hvis hegnet strækker sig over mere end 1.000 meter.


Hvis uheldet er ude

Hvis du står i den uheldige situation, at dine husdyr er blevet angrebet, skal du straks kontakte Naturstyrelsen. De vil foretage en DNA-prøve for at fastslå, om der er tale om et ulveangreb. Ved bekræftelse vil det være muligt at søge kompensation.


For dyr som får, geder og kreaturer der er afgået ved døden, anvendes en fast listepris ved kompensation. For andre husdyr, som f.eks. hunde eller heste, sker kompensationen efter en konkret vurdering, dog maksimalt 35.000 kr. pr. dyr. Hvis din hest er livsforsikret, kan du få yderligere kompensation ved angreb.


Derudover gives der også kompensation for udgifter forbundet med bortskaffelse af døde husdyr.


Hvis et husdyr bliver skadet som følge af et ulveangreb, kan man søge om kompensation. Det er Naturstyrelsen, der vurderer, om der faktisk er tale om et angreb fra en ulv. I nogle tilfælde kræver det en DNA-undersøgelse af det skadede dyr. Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales kompensation.


Regler for beskyttelse af ulve

For at et dyr må jages i Danmark, skal der være fastsat en jagttid. Da der endnu ikke er fastsat jagttid for ulve, er jagt på dem ikke tilladt og derfor strafbart. Derudover er det forbudt at indfange ulve – uanset metode.


Der gælder også særlige regler for, hvad man må og ikke må i en ulvs levested (habitat). Man må ikke forstyrre ulve på en måde, der kan skade den enkelte ulv eller hele bestanden. Det betyder blandt andet, at man ikke må beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder, hvor ulve har etableret fast bestand.


Nødværge

Nødværge betyder, at man i nogle situationer må gøre noget, som normalt er ulovligt. Man må for eksempel bruge vold, hvis det er nødvendigt for at beskytte sig selv eller andre mod et angreb.


Hvis en person skyder en ulv, fordi den virker farlig for mennesker eller husdyr, kan det i visse tilfælde anses som nødværge. Men det afhænger af, om det var nødvendigt, og om personen handlede på en måde, der ikke var mere voldsom end nødvendigt.


Der findes ikke nogen klar retspraksis i Danmark, der siger, hvornår det er lovligt at skyde en ulv i sådan en situation. Derfor vil det altid være en vurdering fra sag til sag.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
11/05/2026
Øvrige, Retssager og voldgift, Branchenyheder
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
18/05/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Retssager og voldgift
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted