Nye krav til virksomheders miljømarkedsføring

Ændringerne til forbrugerklageloven vil ifølge forslaget træde i kraft den 1. juli 2025, mens ændringerne til forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven ifølge forslaget vil træde i kraft den 27. september 2026.

Forbrugerombudsmandens fokus

Forbrugerombudsmanden har de seneste år haft et øget fokus på virksomheder, som har markedsført sig med miljøpåstande, og Forbrugerombudsmanden udgav den 24. oktober 2024 nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring. Anbefalingerne udgør fortolkningsbidrag til markedsføringslovens bestemmelser, som for miljømarkedsføring vedrører vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §§ 5,6 og 20, samt dokumentationskravet i markedsføringslovens § 13.

Nye ændringer til markedsføringsloven

I denne nyhed præsenterer vi en kort oversigt over de væsentligste ændringer til markedsføringsloven. Overordnet set indeholder lovforslaget tre betydelige ændringer. Forslaget rummer blandt andet en væsentlig udvidelse af lovens defini-tionsbestemmelse med otte nye definitioner, herunder definitioner af miljøanprisning, bæredygtighedsmærke og certifi-ceringsordning.

Lovforslagets definition af en miljøanprisning lyder: 

"Ethvert budskab eller enhver fremstilling, som ikke er obligatorisk i henhold til EU-retten eller national ret, uanset form, herunder tekst, billeder, grafisk eller symbolsk fremstilling, såsom mærker, mærkenavne, firmanavne eller produktnavne, der bruges i en kommerciel kommunikation, og som angiver eller indikerer, at et produkt, en produktkategori, et mærke eller en erhvervsdrivende har en positiv eller ingen indvirkning på miljøet eller er mindre miljøbelastende end andre produkter, produktkategorier, mærker eller erhvervsdrivende eller har forbedret sin indvirkning på miljøet over tid." 

Det er i den nugældende markedsføringslov ikke specificeret, hvad der udgør en miljøpåstand eller vildledning ved miljøpåstande. Dette vil dog blive ændret ved vedtagelsen af det nye lovforslag.

Lovforslaget tilføjer yderligere vildledende handlinger til markedsføringslovens § 5, som udgør vildledning ved miljøpåstande. Listen over produktegenskaber, som en virksomhed ikke må give vildledende oplysninger om, er blevet udvidet til også at omfatte miljømæssige produktegenskaber. Der tilføjes desuden to nye vildledende handlinger, som begge ved-rører miljømarkedsføring, herunder fremsættelse af en miljøpåstand uden fornøden og objektiv dokumentation og fremsættelse af en reklamefordel, som hverken er relevant for forbrugeren eller angår det specifikke produkt eller virksomheden.

• Fremtidige miljøpræstationer: Hvor der fremsættes miljøanprisninger om fremtidige præsentationer uden klare, objektive, offentligt tilgængelige og verificerbare forpligtelser i en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan.
• Irrelevante fordele: Hvor der præsenteres reklamefordele for forbrugerne, som er irrelevante og ikke følger af noget element ved produktet eller virksomheden.

Nye tilføjelser til sortlisten

Med vedtagelse af lovforslaget vil der ske en udvidelse af bilag 1, også kendt som sortlisten, som indeholder former for handelspraksis, der altid vil blive betragtet som vildledende eller aggressive. Sortlisten bliver væsentligt udvidet med former for handelspraksis, som per definition er forbudt. Der tilføjes følgende former for handelspraksis:

• Udsagn om hele produktet eller virksomheden, når fordelen kun vedrører dele heraf: En erhvervsdrivende fremsætter miljøanprisninger om hele produktet eller virksomheden, men fordelen gælder kun for bestemte aspekter.
• Fordele, der følger af lovgivningen: Krav, der følger af lovgivningen, kan ikke præsenteres som et særligt miljøfremmende element.
• Generiske miljøanprisninger: En erhvervsdrivende fremsætter generiske miljøanprisninger, selvom den ikke kan påvise anerkendte miljøpræsentationer, der er relevante for anprisningen.
• Bæredygtighedsmærket: En erhvervsdrivende præsenterer et bæredygtighedsmærke, som ikke er baseret på en certificeringsordning eller etableret af offentlige myndigheder.
• Klimaudsagn baseret på klimakompensation: En erhvervsdrivende hævder, at et produkt har en neutral, redu-ceret eller endda positiv effekt på miljøet i forhold til drivhusgasemissioner, baseret på kompensationsordninger for disse emissioner.

Se lovforslaget.