Nye klimakrav i bygningsreglementet

I det nugældende bygningsreglement (BR18) indføres der nu krav om dokumentation for klimapåvirkning fra nybyggeri og fastsættes øvre grænseværdier for CO2-udledning for visse byggerier over en bestemt størrelse. Efterlevelse af klimakravene er en forudsætning for at opnå ibrugtagningstilladelse. 

Bygningsreglementet er ikke i sin oprindelse tiltænkt som et bæredygtighedsværktøj, men de nye klimakrav sætter bundniveauet for bæredygtigheden i dansk byggeri.

Hvilke byggerier er omfattet af de nye krav?

Det er for nuværende udelukkende nybyggerier, der skal overholde de nye klimakrav. Renoveringer er således endnu ikke omfattet af bygningsreglementets nye klimakrav, men det må forventes, at renoveringer på sigt også vil blive omfattet. Det kan dog undre, at renoveringer ikke allerede er i ændringen, idet renoveringer generelt må ses som et mere bæredygtigt alternativt til nybyg. Desuden er der fra EU-side netop nu stor fokus på energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse.

Visse byggerier og visse dele af byggerier undtages i øvrigt fra de nye klimakrav. Dette gælder særligt bygninger, der ikke er opvarmet.

Livscyklusberegning og CO2-grænseværdier

Helt konkret består de nye klimakrav af to specifikke krav, der indføres i bygningsreglementet på samme vis, som de allerede gældende krav til f.eks. energi og brandsikkerhed:

1. Beregning af bygningens klimapåvirkning i bygningens livscyklus (LCA)

Kravet om udarbejdelse af livcyklusberegning af byggeriet (LCA-beregning) gælder for alle nybyggerier uanset størrelse, dog med visse undtagelser.

LCA-beregningen skal påvise bygningens klimapåvirkninger fra opførelse, drift og nedrivning af byggeriet, set over en periode på 50 år. Beregningen omfatter hele bygningens livscyklus, herunder alt fra produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift og affaldsbehandling af byggematerialer.

Ved LCA-beregningen skal bæredygtigheden i byggematerialerne blandt andet dokumenteres. Derfor bør LCA-beregningen tænkes ind allerede i forbindelse med de materialevalg, der træffes i projekteringsfasen. Derved sikres det, at klimakravene ikke vil medføre unødvendige ekstraomkostninger og forsinkelser. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at tærskelværdierne for installationer, der umiddelbart vurderes bæredygtige, vurderes anderledes i en LCA-beregning. Det er eksempelvis tilfældet, hvis installationerne skal udskiftes og vedligeholdes i den 50-årige periode, hvilket kan gælde ved eksempelvis solceller.

Klimakravene kan gøre det vanskeligt at anvende genbrugsmaterialer, idet det kan være vanskeligt at opfylde bygningsreglementets dokumentationskrav ved brug af genbrugsmaterialer.

2. CO2-grænseværdier for byggerier over 1.000 m2

For nybyggeri over 1.000 m2 stilles der konkrete krav til indholdet af LCA-beregningen, idet disse bygninger skal overholde en årlig CO2-grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2.

Beregningen af grænseværdien sker efter bygningsreglements regler for LCA-beregningen, hvor byggeriets parter dog skal være opmærksomme på, at visse dele af LCA-beregningen ikke skal medtages ved beregningen af grænseværdierne. I forhold til mulig genanvendelse af byggemateriale skal genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse ikke tælle med i grænseværdien, men dog medtages i LCA-beregningen.

Den årlige grænseværdi vil blive skærpet gradvist frem mod 2030, og fra 2025 forventes det, at nybyggeri under 1.000 m2 også vil skulle overholde de fastsatte CO2-grænseværdier.

Grænseværdierne, der skal gælde fra 2025 og frem er endnu ikke politisk vedtaget, men der må forventes, at der vil ske en løbende stramning af kravene.

På grund af den løbende skærpelse af grænseværdierne, vil kravene få stor betydning for større udviklingsprojekter og realiseres løbende over en årrække.

Fra 2023 etableres i øvrigt en frivillig lav emissionsklasse, med en årlig CO2-grænseværdi på 8 kg CO2-ækvivalenter pr. m2, hvilket ligeledes skærpes frem mod 2030.

Både udarbejdelse af LCA-beregningen og dokumentation for overholdelse af grænseværdien for CO2-ækvivalenter er en forudsætning for, at bygherren kan få en ibrugtagningstilladelse til byggeriet. Man bør derfor allerede i projekteringsfasen gøre sig overvejelser om, hvordan proceduren for indhentelsen af dokumentationen skal håndteres. Derved sikres det, at der er taget hånd om processen for iagttagelse af klimakravene, hvilket kan være med til at reducere risikoen for unødvendige ekstraomkostninger til lovliggørelse og forsinkelser i forbindelse med ibrugtagningen.

Håndtering af ansvaret for klimaberegningerne i kontraktgrundlaget

Hvem af byggeriets parter, der bærer ansvaret for, at byggeriet efterlever klimakravene, afhænger af den valgte entrepriseform. 

Det er som udgangspunkt bygherren, der er ansvarlig for myndighedsbehandlingen, og dermed også bygherren, der skal levere LCA-beregningen i forbindelse med færdigmeldingen til kommunen. Ovennævnte udgangspunkt gælder ikke, hvor entreprenøren er totalentreprenør, da det ved en totalentreprise er totalentreprenøren, der er ansvarlig for myndighedsbehandlingen og dermed også for udarbejdelse af LCA-beregningen. Totalentreprenøren bør i kontraktgrundlaget med underleverandører sikre en regulering af leverandørens forpligtelse til at indlevere den til brug for LCA-beregningen nødvendige dokumentation. 

I de øvrige entrepriseformer er det bygherren, der er ansvarlig for myndighedsforhold og derved også for overholdelse af klimakravene. Bygherre bør derfor sikre, at entreprenører og andre leverandører medvirker til, at klimakravene kan opfyldes, herunder særligt ved at udlevere den nødvendige dokumentation for bæredygtigheden i byggematerialerne. 

Da dokumentationen er en afgørende forudsætning for, at LCA-beregningen kan udarbejdes, og at der dermed kan opnås en ibrugtagningstilladelse, er det vores anbefaling, at aftalegrundlaget reguleres, og at der skal ske en løbende indlevering af LCA-beregninger. Dette er for at undgå unødvendige forsinkelser og ekstraomkostninger i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen. Derfor kan både bygherren og entreprenøren f.eks. overveje at indføre en løbende eller endelig konventionalbod og/eller tilbagehold, hvis dokumentation ikke bliver indleveret rettidigt.

De nye klimakrav gælder byggerier, hvor der ansøges om byggetilladelse efter den fra 1. januar 2023. Ansøgninger om byggetilladelse inden denne dato er ikke omfattet.