Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme i høring

Udgivet af

Et udkast til den længe ventede vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven*) er sendt i høring af Finanstilsynet den 13. juli 2018. Vejledningen skal erstatte den tidligere vejledning nr. 9184 af 24. april 2013. Den forventede dato for vejledningens ikrafttræden er endnu ikke fastlagt.



Den nye vejledning er mere detaljeret og omfattende end den tidligere version. Den handler blandt andet om, hvordan virksomheder og personer kan opfylde kravene i hvidvaskloven. Derudover omfatter den reglerne på området for hvidvask og finansiering af terrorisme, da det er nævnt, hvordan der kan være sammenhæng til andre regelområder. Vejledningen udgør derfor et vigtigt bidrag til fortolkningen af reglerne.

Vejledningen beskriver blandt andet, hvordan det nye krav om udarbejdelse af skriftlige politikker, procedurer og kontroller kan opfyldes, herunder f.eks. at politikker og procedurer som minimum skal omfatte:

  1. Risikostyring

  2. Kundekendskabsprocedurer

  3. Undersøgelses-, noterings-, og underretningspligt

  4. Opbevaring af oplysninger

  5. Screening af medarbejdere

  6. Intern kontrol


Hvidvaskloven bygger på princippet om, at virksomheder skal anvende en risikobaseret tilgang til styringen af risikoen for at blive misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Vejledningen har derfor samme risikobaserede tilgang. Virksomheder skal således foretage en vurdering af risikoen for hvidvask og terrorfinansiering på baggrund af en grundig analyse af deres forretningsmodel.

I vejledningen nævnes det, at virksomheder ikke kan bruge vejledningen som det eneste bidrag til virksomhedens risikobaserede tilgang til overholdelse af hvidvasklovgivningen. Derfor skal virksomheder ved siden af en vurdering af egne forhold også søge inspiration i nationale og supranationale risikovurderinger samt rapporter fra f.eks. European Banking Authority (EBA) og FATF, hvor dette er relevant.

Udkastet til vejledningen er sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder. Høringsfristen udløber den 10. august 2018, og NJORD Law Firm følger op på Finanstilsynets behandling af vejledningen.

* Lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
05/06/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance, EU-ret, Offentlig ret
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
09/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted