Ny vejledning om kreditværdighedsvurdering af forbrugere

Hvad er nyt?

Den nye vejledning fastlægger overordnede principper for vurderingen af kreditværdigheden og ophæver Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynets tidligere vejledning om kreditværdighedsvurdering fra april 2021. 

Kreditgiver skal altid foretage en konkret og individuel vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Den nye vejledning tydeliggør dog, at der er mulighed for en vis fleksibilitet i forbindelse med den anlagte metode for kreditværdighedsvurdering. Den nye vejledning inddrager således blandt andet Østre Landsrets dom i Resurs Bank-sagen (Østre Landsrets dom af 22. marts 2024 i sag BS-10730/2022-OLR), som understreger, at kreditgiver har et skøn ved vurderingen, om end kreditgiver skal kunne dokumentere, hvordan kreditværdighedsvurderingen er foretaget.

Konkret vil vi i dette nyhedsbrev fokusere på præciseringerne i den nye vejledning vedrørende følgende:

• Beregning af en forbrugers rådighedsbeløb samt individuel vurdering af, om rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til at servicere lånet.
• Anvendelse af fyldestgørende oplysninger, herunder hvornår dokumentation skal indhentes.  

Beregning af rådighedsbeløb

Kreditgiver skal foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden der bevilges kredit eller sker væsentlig forhøjelse af en kredit. Kreditgiver skal ifølge vejledningen som led i deres kreditværdighedsvurdering af forbrugere:

• beregne forbrugerens rådighedsbeløb, og
• foretage en individuel vurdering af, om forbrugerens rådighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i stand til at betale de forudsatte ydelser på lånet til tiden.

Vejledningen fastlægger, ligesom den tidligere vejledning, at det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person eller husstand har brug for, og at der således skal foretages en konkret vurdering heraf. I modsætning til den gamle vejledning anføres dog ikke, at taksterne fra den til enhver tid gældende gældssaneringsbekendtgørelse bør anvendes som pejlemærke ved fastsættelsen af niveauet for minimumsrådighedsbeløb, idet den nye vejledning blot omtaler sådanne takster som et eksempel på et vejledende pejlemærke, hvis kreditgiver har brug for et sådant.

Ved beregningen af forbrugerens rådighedsbeløb, bør kreditgiveren anvende forbrugerens nettoindkomst og kan kun medregne en samlevende eller ægtefælles indkomst, hvis parret optager lånet i fælleskab og derved hæfter solidarisk for lånet. 

Det er desuden angivet i vejledningen, at kreditgiveren skal tage højde for lånets påvirkning af forbrugerens økonomi, herunder om forbrugeren kan tåle en stigning i renten ved et variabelt lån. 

I vejledningen fremgår det desuden, at en kreditgiver i vurderingen af, om forbrugeren ud fra sit rådighedsbeløb kan tilbagebetale lånet, er forpligtet til at tage højde for sandsynlige varige eller midlertidige ændringer i forbrugerens indtægter eller faste udgifter. Som eksempler på sådanne ændringer nævnes blandt andet forbrugerens bolighandel, udskiftning af bil, jobskifte, jobstart, familieudvidelse eller pensionering. 

Vejledningen fastslår, at kreditgiver må anvende standardiserede minimumsrådighedsbeløb som led i kreditværdighedsvurderingen, hvis der samtidig også foretages en individuel vurdering af, om forbrugeren har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at servicere det ydede lån.

Vejledningen præciserer endvidere, at kreditgiver bør have passende interne kontroller af, at kreditgiver ikke har lavet fejl ved opgørelsen af forbrugerens rådighedsbeløb og kreditværdighed.

Fyldestgørende oplysninger

Kreditværdighedsvurderingen skal altid foretages på baggrund af fyldestgørende oplysninger. Det tydeliggøres i vejledningen, at kreditgivere er overladt et skøn i deres vurdering af, hvad der udgør fyldestgørende oplysninger. Omstændighederne i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalen - f.eks. lånets størrelse og kreditgivers forudgående kendskab til forbrugeren - har betydning for udøvelsen af skønnet. Vejledningen fastsætter, at der som følge heraf ikke gælder et generelt krav om, at kreditgiver i alle tilfælde skal indhente dokumenterede oplysninger om samtlige af låntagers faktiske indtægter og udgifter, men at uunderbyggede erklæringer fra forbrugeren uden underliggende dokumentation ikke kan kvalificeres som fyldestgørende oplysninger. 

I vejledningen fastlægges, at det påhviler kreditgiveren at vurdere, under hensyntagen til de konkrete omstændigheder, hvilke oplysninger, som skal indhentes henholdsvis dokumenteres. Kreditgivers metode for efterprøvelse af kreditværdighed skal fremgå af den pågældende kreditgivers forretningsgange og være velbegrundet samt klart beskrevet. Det er dog op til kreditgiveren selv at afgøre, hvorvidt der anvendes en automatiseret eller manuel proces for kreditværdighedsvurdering, og processen kan differentieres på baggrund af f.eks. kundegrupper, forudsat at dette er beskrevet i kreditgiverens forretningsgange. 

Vejledningen præciserer hvilke forhold, der vil kunne henholdsvis skal indgå i vurderingen af, hvad der udgør fyldestgørende oplysninger om forbrugerens kreditværdighed. I vejledningen fremhæves blandt andet forbrugerens overordnede økonomiske situation samt eksisterende gæld som faktorer, der kan indgå i vurderingen. Kreditgiveren er desuden forpligtet til at have fokus på, hvorvidt forbrugerens oplyste udgifter er lavere end, hvad der realistisk kan forventes ud fra forbrugerens økonomiske situation. 

På trods af landsrettens dom i Resurs Bank-sagen, hvor landsretten fandt, at kreditgiver i udøvelsen af sit skøn kan benytte sig af estimater over forbrugerens udgifter, hvor det er relevant og mere hensigtsmæssigt, finder Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i vejledningen, at kreditgiveres adgang til at anvende estimater er begrænset, både i forhold til, i hvor høj grad, estimater kan anvendes, samt hvilke typer af estimater, der kan anvendes. Kreditgivere vil efter omstændighederne kunne anvende forsigtigt opgjorte estimater, der taget udgangspunkt i flere relevante forhold, som relaterer sig til den konkrete forbruger, men kan ikke anvende meget grove estimater i kreditværdighedsvurderingen. 

Vigtigt for kreditgiverne

Kreditgivere skal være opmærksomme på, at manglende iagttagelse af principperne for kreditværdighedsvurdering i kreditaftalelovens § 7 c potentielt kan få både offentlig- og civilretlige konsekvenser for kreditgiveren. Finanstilsynet har som offentligretligt tilsyn mulighed for at prøve kreditgiveres efterlevelse af reglerne for kreditværdighedsvurdering, mens den civilretlige retsstilling kan prøves af Forbrugerombudsmanden, ankenævnene eller domstolene. 

I den nye vejledning bemærkes det, at den metode for kreditværdighedsvurdering, der er beskrevet i den tidligere vejledning, fortsat er i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c. Kreditgivere, hvis proces for kreditværdighedsvurdering afspejler metoden beskrevet i den tidligere vejledning, kan derfor bibeholde denne. Dog kan den nye vejledning stadig danne grundlag for justeringer til kreditgivers metode for kreditværdighedsvurdering, hvor kreditgiver måtte ønske det.

Vi bistår gerne med at klarlægge, om der i lyset af den nye vejledning er behov for at tilpasse din virksomheds metode for kreditværdighedsvurdering.