Erhvervsstyrelsen har som fondsmyndighed gennemført en undersøgelse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde, som nu er offentliggjort. Samtidig har styrelsen udgivet en ny vejledning om ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde.
Undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på data om ledelsesvederlag fra årsrapporter for 1.076 erhvervsdrivende fonde for regnskabsåret 2023. Derudover indgår resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle aktive erhvervsdrivende fonde, hvoraf ca. 37 % af fondene valgte at deltage.
Overordnet viser undersøgelsen følgende:
- Bestyrelsesvederlag stiger med fondens egenkapital, mens sammenhængen mellem egenkapital og direktionsvederlag er mindre tydelig.
- Formanden modtager i gennemsnit omtrent dobbelt så højt vederlag som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og næstformandens vederlag ligger typisk 1,5 gange over det gennemsnitlige bestyrelsesvederlag.
- Cirka 40 % af fondene udbetaler ikke vederlag til bestyrelsesmedlemmer, især blandt de mindre fonde.
- Bestyrelsen afholder i gennemsnit fire møder årligt, og formanden bruger ofte mere end seks timer på forberedelse og afholdelse af hvert møde.
- Der udbetales ikke variabelt vederlag eller bonusordninger, og kun omkring 15 % af fondene yder særskilt vederlag for andre opgaver, hvor juridisk bistand er den mest almindelige.
Andre faktorer, der kan påvirke ledelsesvederlaget, inkluderer antallet af medarbejdere, størrelsen på uddelinger, antallet af ansøgninger, fondens kompleksitet, eventuel koncernstruktur samt bestyrelsens og direktionens ansvar og opgaver.
Undersøgelsen som hjælpeværktøj
Fastsættelsen af ledelsesvederlaget i erhvervsdrivende fonde tager udgangspunkt i erhvervsfondslovens § 49. Heraf følger, at vederlaget ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og samtidig skal være forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds - og for moderfonde også koncernens - økonomiske stilling.
Undersøgelsen kan derfor anvendes af erhvervsdrivende fonde som et relevant - men ikke i sig selv tilstrækkeligt - bidrag ved fastsættelsen af ledelsesvederlagets størrelse. Den kan eksempelvis anvendes til at identificere relevante benchmarks for vederlaget og til at forklare eventuelle forskelle i forhold til vederlaget i andre fonde.
Læs hele undersøgelsen og vejledningen.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
