Ny SaaS-standardkontrakt

DITA’s nye standardkontrakt er beregnet på anskaffelse af it-systemer som en SaaS-løsning.

Standardkontrakten adskiller sig herved fra standardkontrakterne K01, K02 og K03, der alle er beregnet på et traditionelt ”køb” af et it-system, som udvikles og/eller implementeres hos kunden som en on-premise løsning.  

SaaS-løsninger er kendetegnet ved

• at softwaren ikke installeres hos kunden, men levere som en service via internettet
• at kunden kun kan anvende softwaren i kontraktens varighed,
• at der betales løbende vederlag frem for en engangslicens,
• at levering ofte sker på leverandørens standardbetingelser,
• at leverandøren typisk er databehandler for kunden.

Man kan dermed ikke anvende en K-kontrakt til at anskaffe en SaaS-løsning (selvom det ofte ses!) uden væsentlige tilpasninger.

Kontrakten tager udgangspunkt i K01 og er afstemt med standarddriftskontrakten, D17. Den indeholder den mest basale regulering mellem parterne. Vilkårene i kontrakten suppleres af leverandørens standardvilkår, der forudsættes vedlagt som et bilag til kontrakten.

Bird & Birds kommentar

I Danmark havde vi ikke før DITA’s nye standardkontrakt en standardkontrakt for SaaS-anskaffelser modsat i f.eks. Norge og England.

SaaS-løsninger vinder i disse år stadig større indpas på bekostning af traditionelle on-premise løsninger – selv når det drejer sig om kritiske og komplicerede virksomhedssystemer. Om få år, vil kun de færreste formentlig købe deres it-løsninger som on-premise løsninger.

I så henseende er DITA’s nye standardkontrakt et prisværdigt initiativ.

Der er tale om en ”light” kontrakt på blot 9 sider inklusive forside, indholds- og bilagsfortegnelse. Der er endvidere ikke udarbejdet modelbilag eller bilagsskabeloner til kontrakten, ligesom den kun foreligger i en dansk version. De fleste leverandører har allerede deres egen, typisk væsentligt mere detaljerede, kontrakt.

Set fra kundeside mangler kontrakten en række væsentlige vilkår, så som ansvar- og ansvarsbegrænsninger, garantier, leverandørens brug af underleverandører og vilkår for udlevering af kundens data under eller efter kontraktens ophør.

Herudover mangler der - som noget ganske væsentligt en - forrangsbestemmelse, dvs. en stillingtagen til, om eksempelvis (og navnlig) leverandørens standardvilkår har forrang frem for selve kontrakten og/eller de øvrige bilag ved indbyrdes modstrid.

Hertil kommer at mange af de væsentlige reguleringstemaer – ganske fornuftigt – er flyttet til bilagene, som man imidlertid ikke får hjælp til at udarbejde i standardkontrakten.

Vi spår derfor ikke den nye standardkontrakt nogen stor udbredelse.

Det ville øge standardkontraktens værdi og udbredelse, hvis den blev suppleret af en vejledning til om bl.a. udarbejdelsen af bilagene til kontrakten, hvilke emner, der forudsættes reguleret i leverandørens standardvilkår og hvilke emner heri, man som kunde bør være særligt opmærksom på.

Kontrakten kan findes her.