Energiaftalekredsen indgik den 28. marts 2019 en aftale om at fremme brugen af overskudsvarme. Den nye politiske aftale skal danne de afgiftsmæssige rammer for den fremtidige udnyttelse af overskudsvarme.
Aftalen forenkler de eksisterende og meget komplicerede regler, som kan udgøre en barriere for nye investeringer i udnyttelse af overskudsvarme.
Et af aftalens konkrete tiltag er bl.a., at værdiafgiften på 33 % af virksomhedens indtægter fra overskudsvarmen omlægges til en fast afgift på 25 kr. pr. GJ. Dermed fjernes usikkerheden om afgiftsstørrelsen.
Desuden betyder en aftale om en ny certificeringsordning, at virksomheder, der opfylder kravene til denne ordning, får lavere afgiftssatser på 10 kr. pr. GJ. for både ekstern og intern overskudsvarme.
Anlæg fra før 1995, som har fået afgiftsfritagelse efter dagældende regler, kan fortsætte efter disse regler 15 år mere og kan under visse betingelser overføre den ret til nye anlæg. Anlæg fra 1995 og senere, som allerede leverer ekstern overskudsvarme, kan få fastlåst deres overskudsvarmeafgift i 15 år frem, og de hidtidige regler videreføres for dem. Det gælder for leverancer der finder sted og som er underlagt en bindende aftale, før det kommende lovforslag er vedtaget.
Der skal til efteråret fastlægges en prisregulering.
Den nye aftale indebærer desuden, at:
- det i lovgivningen skal præciseres, at overskudsvarmeafgiften ikke kan anvendes til egentlig varmeproduktion som f.eks. kraftvarme, og muligheden for at udnytte overskudsvarme i centrale områder skal klargøres.
- hvis overskudsvarmen foræres bort, kan aftageren stå for afgiftsafregningen.
- afgifterne på el til varme og el til køling for maskiner, der både køler og varmer, skal fordeles mere hensigtsmæssigt.
Aftalepartierne har bedt Skatteministeriet og Energi, -Forsynings- og Klimaministeriet om at gå i dialog med brancheorganisationerne på området om prisregulering. Ministeriet forventer, at den nøjagtige fremtidige model for prisregulering fastlægges i efteråret 2019, hvor man samtidig ser på COP-værdien og dens virkning. Herefter kan lovforslaget vedtages, og reglerne forventes at træde i kraft i 2020, hvis statsstøttegodkendelsen er på plads.
