Udbud om affaldshåndtering annulleret under klagesag i Klagenævnet for Udbud
Elnettet er rygraden af det danske samfund for både forbrugere og virksomheder. Energinets anlægsportefølje er i øjeblikket ramt af forsinkelse, samtidig med at der er begrænset ledig kapacitet til nye nettilslutninger.
Det danske elnet er under betydeligt pres som følge af den hastige udbygning af vedvarende energi og elektrificeringen, samtidig med at der er begrænset kapacitet til nye nettilslutninger i transmissionsnettet. Elnettet har flere steder nået sin grænse, hvilket udgør en barriere for både VE-udbygningen og elektrificeringen. Den manglende kapacitet i Energinets elnet har også ramt distributionsselskaberne, der har oplevet at måtte afvise kunder, når de vil sluttes til elnettet.
Kvartalsvis politisk orientering
Aftalen er en proces- og styringsramme, hvor Folketingets partier fremover orienteres kvartalsvist om status på Energinets projektportefølje - både igangværende og planlagte projekter - med tilhørende drøftelser af de forhold, der har medført forsinkelser i flere projekter. Regeringen vil derudover løbende præsentere løsningsoplæg, som kan understøtte en hurtigere og mere effektiv netudbygning samt aflaste elnettet, blandt andet via forbrugsfleksibilitet, energilagring og bedre udnyttelse af eksisterende netkapacitet.
Regeringen vil inddrage aftalepartierne i drøftelser om blandt andet:
Samlet set ændrer aftalen ikke i sig selv de materielle reguleringsrammer eller bevillingsniveauer, men den formaliserer en tæt politisk opfølgning, som på sigt kan påvirke prioritering og håndtering af kapacitetsudfordringer i elnettet.
Vi følger udviklingen i transmissionsnettet tæt og vores specialister står til rådighed for faglig sparring om aftalens betydning, mulige prioriteringsspor og de efterfølgende initiativer, efterhånden som disse konkretiseres.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.