Hvordan ville du reagere, hvis du pludselig modtog et personligt opkald fra statsministeren? Den teknologiske udvikling har gjort det lettere end nogensinde at manipulere billeder, lyd og video ved hjælp af kunstig intelligens, og både i Danmark og særligt i udlandet, vinder såkaldte deepfakes frem. Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier kaster sig nu ind i kampen mod denne form for misbrug af AI-teknologi med en ny politisk aftale, der tager sigte på at indføre beskyttelse mod deepfakes i ophavsretsloven.
Hvad er deepfakes, og hvorfor er de et problem?
Den politiske aftale, som blev vedtaget den 26. juni 2025, skal give borgerne bedre beskyttelse mod digital manipulation i form af såkaldte deepfakes ved at indføre bestemmelser i ophavsretsloven, som forbyder deling af virkelighedstro digitale gengivelser af personlige kendetegn uden samtykke.
Da billeder og videoer sætter sig lynhurtigt i folks underbevidsthed, kan digitalt manipulerede versioner af et billede eller en video skabe en grundlæggende tvivl om – og måske endda en helt forkert opfattelse af – hvad der er ægte skildringer af virkeligheden. Dette skaber et åbenlyst demokratisk problem, som vi blandt andet så det i januar 2024. Her modtog tusindvis af vælgere i New Hampshire et opkald, hvor en stemme, der lød som præsident Joe Biden, opfordrede dem til ikke at stemme ved det kommende primærvalg, hvor Biden ikke stillede op, og i stedet gemme deres stemme til præsidentvalget i november: "Vi ved, hvor vigtigt det er at stemme demokratisk, når vores stemmer tæller. Det er vigtigt, at du gemmer din stemme til valget i november," lød det i beskeden.
Men det var ikke Biden. Stemmen var skabt med kunstig intelligens, en såkaldt deepfake, og opkaldet blev hurtigt et opsigtsvækkende eksempel på, hvordan AI-teknologi ikke blot skaber en risiko for krænkelse af privatliv og identitetstyveri, men også kan bruges til at sprede misinformation og påvirke demokratiske valg.
Et andet problem er, at udøvende kunstnere er særligt sårbare overfor deepfakes, da deres personlige kendetegn, herunder stemme og udseende, i højere grad risikerer at blive kopieret og manipuleret i digitale gengivelser af deres fremførelser.
Beskyttelsens indhold
Den politiske aftale lægger op til at indføre to former for beskyttelse i ophavsretsloven:
- En generel beskyttelse mod virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af personlige kendetegn
Der beskytter den brede befolkning mod deling af virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af andre personers personlige kendetegn (som udseende, stemme med videre.) uden samtykke.
- En efterligningsbeskyttelse af udøvende kunstnere
Der beskytter udøvende kunstnere og artister mod deling af virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af deres kunstneriske fremførelse eller præstationer uden samtykke.
Begge beskyttelser skal sikre et klart retsgrundlag, så borgere og kunstnere kan kræve, at ulovlige digitale efterligninger bliver fjernet fra sociale medier og andre platforme. Reglerne skal samtidig aktivere EU’s forordning om digitale tjenester (DSA), der pålægger digitale platforme pligt til at reagere på ulovligt indhold. Deling af ulovlige deepfakes vil ikke føre til straf i form af bøder eller fængsel for krænkerne, men de krænkede vil kunne søge erstatning efter dansk rets almindelige regler. Hvis en platform ikke fjerner indholdet efter anmeldelse, kan det dog få økonomiske konsekvenser for udbyderen, jf. DSA. Det er dog vigtigt at bemærke, at da der er tale om en ren dansk ordning, vil det ulovlige indhold fortsat kunne tilgås fra andre lande, selvom det gøres utilgængeligt for danske brugere.
Beskyttelsen mod deepfakes gælder ikke i tilfælde, hvor der er tale om parodi eller satire, jf. det generelle parodiprincip, som i 2024 blev kodificeret i ophavsretslovens § 24 b i kølvandet på sagen om Den Lille Havfrue, der blev afsagt d. 17. maj 2023. Læs mere om parodiundtagelsen her.
Deepfakes i kontekst af ophavsretsloven
Ophavsretsloven beskytter litterære og kunstneriske værker, men den beskytter også andre ting, der enten ikke kan betragtes som frembringelser, eller som ikke opfylder de krav til originalitet, der definerer værksbegrebet, men som alligevel har krav på beskyttelse.
Udøvende kunstneres fremførelser af litterære og kunstneriske værker er allerede beskyttet som såkaldt naborettighed i ophavsretslovens § 65. Bestemmelsen indebærer, at en udøvende kunstners fremførelse ikke må optages eller gøres tilgængelig for almenheden uden samtykke i en periode på 50 år fra fremførelsen fandt sted. Den foreslåede efterligningsbeskyttelse af udøvende kunstnere i aftalen kommer således til at udvide og supplere den allerede eksisterende beskyttelse af udøvende kunstneres fremførelser.
Aftalens forslag om at indføre en generel beskyttelse mod digitale efterligninger af personlige kendetegn i ophavsretsloven er derimod udtryk for en type af beskyttelse, der ikke tidligere har været en del af ophavsretsloven.
Straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug giver en vis beskyttelse mod digital manipulation, da bestemmelsen også dækker brug af for eksempel billeder til at manipulere en anden persons fremtræden. Herudover har retten til personlige kendetegn som navn, billede og stemme hidtil været reguleret af personlighedsretten, der dækker over en række overvejende ulovbestemte regler og grundsætninger, der beskytter det enkelte menneskes integritet og personlighed. Formålet med personlighedsretten er at sikre et værn mod krænkelser, der er omfattet af retten til respekt for privatliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ("EMRK") artikel 8, men som falder uden for eksempelvis straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser og databeskyttelseslovgivningen. Den foreslåede beskyttelse i ophavsretsloven vil således komme til at supplere den eksisterende privatlivsbeskyttelse i straffelovgivningen, databeskyttelseslovgivningen, markedsføringslovgivningen og personlighedsretten.
Det videre forløb
Kulturministeriet forventer at sende lovforslaget i høring inden længe, med henblik på at fremsætte det i Folketinget i vinteren 2025/26. Inden da skal ordningen notificeres til EU-Kommissionen.
Med den nye politiske aftale søger lovgiverne nu at styrke individets kontrol over egen identitet og kunstnerisk integritet i en tid, hvor grænsen mellem virkelighed og digital fiktion bliver stadig mere flydende. Hos Kromann Reumert følger vi udviklingen tæt.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
